Thuesen: Forslag om kviklån vil udelukke mange danskere

Bankejer advarer nu politikerne om at tænke sig godt om, før de lovgiver om kviklån. Lars Thuesen fra Basisbank mener, at det aktuelle indgreb mod kviklån vil begrænse en stor del af danskerne i at låne penge, fordi de traditionelle banker er meget tilbageholdende. Professor Carsten Tanggaard er enig.

Både blandt banker og eksperter er der bred enighed om, at der er brug for et indgreb mod hurtige kviklån baseret på eksorbitante lånerenter. Men med det aktuelle forslag risikerer man at ramme alt for bredt, så det også går ud over mere seriøse låneudbydere, og det må være målet at stække de mest aggressive udlåneres hæmningsløse tilbud, lyder vurderingen. Det vil kunne sikre, at danskere uden en kreditværdighed i topklasse kan låne penge, også når de traditionelle banker ikke vil være med.

Basisbanks hovedaktionær Lars Thuesen melder sig nu på banen med et budskab om, at der er behov for at regulere markedet for de såkaldte kviklån. ”Min holdning er meget klar. Ja, der er behov for regulering af online lånemarkedet. Men ÅOP-lofter på 15, 25 eller 30 procent duer ikke rent matematisk. Det vil lukke store dele af almindelige mennesker ude fra at få et lån i almindelige situationer,” siger han til Økonomisk Ugebrev.

DIGITAL LÅNESAGSBEHANDLING
Baggrunden for de aktuelle politiske overvejelser om et indgreb er en voldsom stigning i antallet af udbydere med hurtige digitaliserede låneprocesser, samt frygt for at almindelige danskere bliver fanget i låneaftaler med eksorbitante effektive lånerenter. ”Den gamle måde at behandle låneansøgninger på eksisterer stort set ikke længere. Arbejde med at behandle en låneansøgning foregår digitalt, uden at der er personer inde over,” siger Lars Thuesen.

Det er også forklaringen på, at det overhovedet kan lade sig gøre at yde de små lån, for det vil aldrig kunne hænge sammen at have en sagsbehandler til manuelt at behandle en ansøgning, hvis lånet kun er 5, 10 eller 20 tusinde kroner. ”Det betyder så til gengæld, at der ikke længere er den naturlige bremse i, at sagsbehandlingen tog nogen tid, og det har også tiltrukket nogle udbydere, der er for aggressive. Derfor mener jeg, at der er behov for nogen regulering.

Men det er jo som altid: Ingen regulering er farligt, for meget regulering er endnu farligere,” siger Lars Thuesen.

Han vurderer, at hvis man vil operere med et ÅOP-loft, skal det væsentligt højere op end det, politikerne i øjeblikket taler om. Det er ren matematik. Et simpelt regneeksempel viser sammenhængen. Et lån på 10.000 kr. med en rentesats på 12 procent og en stiftelsesprovision på 2 procent – svarende til 200 kr. – giver en ÅOP på 44 procent.

Lars Thuesen peger på at ÅOP på 50 procent vil fjerne skrækeksemplerne og lade det ”normale” lånemarked fungere. ”Man skal passe på med for meget regulering, for så vil man lukke lånemarkedet ned for alle andre end folk med AAA kreditværdighed, og de har som regel ikke brug for at låne. Det svarer lidt til, at man sagde, at det kun er elitebilister, der kan få en bilforsikring” siger Lars Thuesen.

ADGANG TIL GÆLDSREGISTER
Basisbank er sammen med en række andre udbydere i front, når det gælder om at benytte de digitale muligheder ved behandling af låneansøgninger. Også store udbydere som Ikano og Santander, samt yderligere en række udbydere, har til fulde taget de digitale muligheder til sig. ”Jeg vil påstå, at vi på syv sekunder ved væsentlig mere om kundens situation, end de fleste traditionelle banker gør,” siger Lars Thuesen. Det sker bl.a. ved at kunden giver banken adgang til en række oplysninger om indkomst- og skatteforhold, og erfaringen har vist, at det er tilstrækkeligt til at kunne foretage en effektiv kreditvurdering. I praksis bliver mere end 80 procent af ansøgningerne afvist, så det er bestemt ikke fordi, der ikke bliver foretaget en reel kreditvurdering.

Også professor Carsten Tanggaard, fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, advarer politikerne mod at indføre et ÅOP-loft på 25 procent. ”Et ÅOP-loft bør ikke stå alene, og det er nødvendigt at sætte det noget højere, f.eks. på 50 procent, men det skal kombineres med også at se på, hvor mange kroner der er tale om,” siger han.

Han foretrækker i stedet, at man etablerer et gældsregister. Det har brancheforeningen Digitale Långivere i øvrigt selv foreslået. Men Carsten Tanggaard peger altså på, at hvis man etablerer et gældsregister, skal långiverne underlægges en grænse for, hvornår de må yde flere lån.