Komité vil modernisere anbefalinger om selskabsledelse

Efter flere års ”reformpause” skal Komiteen for God Selskabsledelse nu til at se på en større modernisering af anbefalingerne om god selskabsledelse. Komitéformand Lars Frederiksen, bestyrelsesformand for Matas, lægger op til en stramning, hvor der ses på nyudviklinger i international best practice, og på hvor der stadig er ringest rapportering herhjemme, nemlig omkring bestyrelsens selvevaluering og sammensætning. Læs her interview med Lars Frederiksen.

ØU: I komiteens nye årsberetning lægges op til en modernisering af de aktuelle anbefalinger med den begrundelse, at jeres nye compliance undersøgelse viser høj efterlevelse. I skriver, at ”danske børsnoterede selskaber har fortsat en meget høj efterlevelse af anbefalingerne. Anbefalingerne kan derfor godt blive strammet noget op. Mener du, at vi er nået i mål med de aktuelle anbefalinger? LF: ”Vores undersøgelse viser jo helt klart, at de børsnoterede selskaber over en bred kam lever op til anbefalingerne. Konkret viser undersøgelsen, at vi nu har en 98 procent efterlevelse af anbefalingerne for de store selskaber, og næsten lige så mange for mid cap selskaberne, så vi mener godt, at vi kan rykke videre. Vi har jo i komiteen en ambition om at være trendsættere for den gode selskabsledelse herhjemme. Vi kunne selvfølgelig gå efter en 100 procent efterlevelse, men vi kan jo også se, at best practice for god selskabsledelse bevæger sig internationalt”.

Hvor langt er komiteen med overvejelser om, hvor og hvordan der skal ske en modernisering af de aktuelle anbefalinger? ”Nu har vi jo det seneste år arbejdet med at rådgive og være i dialog med Erhvervsstyrelsen om, hvordan det nye aktionærrettighedsdirektiv skal konkretiseres i en vejledning til de børsnoterede selskaber (den vejledning er netop udgivet, og gennemgås i den kommende udgave af ØU Ledelse, Red.). Så nu er vi begyndt at holde dialogmøder med forskellige interessenter, og vores ambition er, at de nye anbefalinger træder i kraft den 1. januar 2021.”

Kan du skitsere hvilke hovedområder I kigger på? Ser man på udviklingen i UK er der en stribe felter, hvor man herhjemme godt kunne overveje at gå videre end i dag. Eksempelvis lægger de nye reviderede engelske anbefalinger betydeligt mere vægt på ”S”et i ESG end tidligere, altså virksomhedernes holdning til den sociale dimension, samfund og meningsfuldhed i virksomhedens overordnede tænkning. ”Vi vil selvfølgelig lade os inspirere af udviklingen i andre landes anbefalinger, ikke mindste de engelske. De er jo traditionelt fremme i skoen som trendsættere for international best practice. Men vi vil i komiteen også se på, hvad der passer til de danske børsnoterede selskaber baseret på vores måde at gøre tingene på herhjemme. Vi har ikke lagt os fast på noget endnu. Men det vil være oplagt at kigge på, hvordan virksomhederne kan fortælle mere om deres holdning til samfundsmæssig bæredygtighed. Der er jo markant stigende fokus på, hvordan virksomheder bør ”opføre” sig i samfundet. Virksomheder kan ikke længere kun interessere sig for sig selv. De må også forholde sig til, hvilken rolle de spiller i samfundet.”

De engelske anbefalinger lægger i den reviderede udgave også langt mere vægt på rapportering om virksomhedens strategi og formål. Der lægges op til ”communication of the parent company’s purpose, values and strategy.” Netop klarhed om virksomheders meningsfuldhed og kultur ses i stigende omfang som en konkurrenceparameter, ikke mindst i relation til at tiltrække medarbejdere. Kunne det være et område, hvor komiteen ville arbejde videre? ”Jeg kan godt se for mig, at vi i komiteen vil kigge mere på virksomheders rapportering om deres purpose. I relation til purpose synes jeg det væsentlige dels er, at vi overvejer, om det skal op på bestyrelsesniveau, og dels sammenhængen imellem selskabernes purpose, virksomhedskulturen og selskabernes værdier. Det sikrer nemlig, at purpose også udleves i organisationen. For mig er der ikke tvivl om, at virksomheder, der er purpose drevet, må- ske har det lettere. Vi skal ikke blande os i, hvordan virksomhederne håndterer dette, men vi kan være med til at sætte det mere på dagsordenen.”

Internationalt kommer der mere og mere fokus på store selskabers Tax Governance, og der er også et stigende pres på virksomheder om øget åbenhed om deres håndtering af deres skattebetalinger, herunder om deres skattepolitik er aggressiv eller det modsatte, og forklaring om eventuelle skattelyselskaber. I dag fremgår det alene af en kommentar til en anbefaling, at virksomheden kan oplyse om deres skattepolitik. Overvejer komiteen at gå mere ind i dette, eller er det for kontroversielt?

”Jeg ved ikke, om det er et kontroversielt og følsomt emne. Virksomhederne skal jo betale den skat, de skal. Vores tilgang er, at virksomhederne bør fortælle om deres skattepolitik, herunder hvordan de håndterer deres skat, og om de har en aggressiv skattepolitik. Uanset hvordan man vender og drejer det, er skat en omkostning for virksomhederne. Et af de forhold vi drøfter i komiteen er, om virksomhedernes skattepolitik skal have en mere fremtrædende plads i anbefalingerne. men jeg ved endnu i ikke, hvor den lander.”