BNP-tallene fra Danmarks Statistik ses af fag-økonomer ikke længere som en retvisende rettesnor for, hvordan dansk økonomi udvikler sig. For mange revisioner og inkonsistenser har udløst opgivenhed omkring værdien. Kig på arbejdsløsheden og beskæftigelsen, selvom det er en lagging indikator, lyder det.
Danmarks Statistik kom forleden med data for dansk BNP-vækst i 3. kvartal 2019, og det så faktisk bragende godt ud. Tallene viste en vækst i kvartalet på 0,3 procent, efter reduktion af erhvervslivets lagre på 0,5 procent. Altså, med uændrede lagre ville BNP-tallene havde været ca. et halv procentpoint bedre, ca. 0,8 procent.
Men de fleste fagøkonomer trak lidt på skulderene af tallene, fordi de ikke længere tror på dem. Måske er det logisk, at virksomhederne nedbringer lagre, når det trækker op til en økonomisk afmatning. Men det samlede BNP-tal ses ikke at give meget mening i forhold til de øvrige data, herunder udviklingen i blandt andet Tyskland, som nærmest har haft nulvækst de seneste kvartaler.
Fagøkonomer påpeger, at deltallene virker inkonsistente i de foreløbige opgørelser, blandt andet fordi summen af vækstbidrag fra de enkelte delkomponenter virker skæve. Med andre ord forventer de store revisioner i tallene de kommende kvartaler.
Lægger man delkomponenterne sammen, giver det minus 0,5 procentpoint. Der er altså en uforklaret forskel på hele 0,8 procentpoint – op til DST samlede BNP-vækst på 0,3 procent i kvartalet.
Så fagøkonomernes bundlinje er altså, at vi må se mere på de konkrete målinger. Og hvad viser de så? De seneste målinger af antal lønmodtagere i arbejde har vist en flad til negativ tendens. Detailomsætningen begynder at pege nedad, samme med forbrugertilliden. Og endelig viser industrien en vis robusthed, på ryggen af de store defensive sektorer i dansk erhvervsliv, ikke mindst de store medicinalog medtech-virksomheder. Men vil det vare ved?
Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen har denne vurdering af, hvad der ligger forude: ”Vi tror ikke industrien kan slippe med mild forkø-lelse. Dermed er der også tegn på, at industrisektoren måske ikke vil være helt så bærende for den økonomiske vækst, som vi ellers har været vant til gennem længere tid. Og selv om de værste dommedagsprofetier over industriproduktionen indtil videre er blevet gjort til skamme, og selv om bl.a. medicinalindustrien fortsat kan fungere som værn mod de svagheder, vi har set præge den globale industriefterspørgsel gennem længere tid, så vil det i vores øjne være meget mærkeligt, hvis industrien skulle kunne nøjes med at slippe med en mild forkølelse, når store dele af verdens industrisektor er sengeliggende.”
Samlet set ligger Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for Dansk Økonomi fortsat i det røde felt.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
