Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Teknologien bliver demokratiseret

Steen Albrechtsen

mandag 06. januar 2020 kl. 9:55

Tema om Globale Megatrends 2020: Især kunstig intelligens, mens også anden ny teknologi, betyder, at specialistviden bliver langt mindre eksklusiv. Både borgere og virksomheder vil få en helt anden tilgang til den, og det vil vende op og ned på nogle markeder, hvor de traditionelle aktører vil blive udfordret.

Private banking er en favoritdisciplin i den finansielle sektor: Den kræver ikke de store investeringer i fast kapital, og selv om de tilknyttede finansieringseksperter er højt lønnede, og de gode kunder bliver forkælet med uvedkommende luksus, er der typisk stadig gode penge tilbage på bundlinjerne. Det er dog en service, som kunder med almindelige indkomster må undvære – de har ikke råd til at være med i festen. Men det er alt sammen på vej til at ændre sig, ifølge The Economist : Mange af ydelserne, både rådgivning og håndteringen af investering i ikke-noterede aktiver, kan efterhånden klares af en robot. Dermed kan startup-virksomheder klemme sig ind blandt storbankerne, og de kan arbejde for meget lavere marginaler, så ydelserne også kan udbredes til almindelige mennesker. Efterhånden som dét udvikler sig, kan man gætte på, at også de allerrigeste vil foretrække discount-ydelserne, og at de ikke længere vil lade sig lokke af dyre middage og ferierejser, som de i sidste ende selv betaler.

AI TAGER OVER
Udviklingen i private banking er et godt eksempel på det, som konsulenthuset Gartner ser som en af de store trends: At teknologien skaber demokratisering i den forstand, at man frigør sig fra en elite af specialister, så alle kan være med. Det gælder f.eks. i analysen af alle de data, en moderne virksomhed indsamler. Om ikke så længe behøver man ikke dyre konsulenter til at analysere dem – kunstig intelligens (AI) kan selv finde mønstrene.

Tendensen er for så vidt ikke ny. Et af de mest folkeligt kendte eksempler på, at der allerede er sket en demokratisering, er Uber og lignende tjenester: Med dem er man ikke længere afhængig af taxaselskabet – borgerne kan interagere med hinanden for at løse det konkrete ønske om transport. Tilsvarende har AirBnb gjort, at man kan overnatte i en anden by uden at være afhængig af hoteller. Man er så afhængig af henholdsvis Uber og AirBnb. Men de kræver dels en betydeligt lavere betaling for deres service, og dels kan de også snart selv være overflødige. I hvert fald mener nogle eksperter i blockchain, at denne teknologi vil gøre det muligt for borgerne at møde og verificere hinanden, helt uden en dertil indrettet platform.

Om netop dette vil ske, må tiden vise. Måske vil det alligevel være mest praktisk, at der er en platforme til at skabe overblik. Men under alle omstændigheder må man tro, at blockchain har et stort potentiale til at gøre folk uafhængige af f.eks. advokater og revisorer, netop fordi teknologien kan verificere, hvad der foregår for enderne af de i dag løse trå- de. Så kan man i princippet lave et regnskab, uden at en revisor skal se bilag og beregninger igennem, og man kan f.eks. handle fast ejendom, uden at en mægler og en advokat skal løbe dokumenterne igennem, endsige køre ud og sikre sig, at ejendommen overhovedet findes som beskrevet.

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT
Alt det her er naturligvis nemmere sagt end gjort. Det er ikke hugget i granit, at vi er på vej til en verden uden revisorer og advokater, og slet ikke på kort sigt. Men omvendt påpeger Forbes , at der er en faktor, der trækker stærkt i retning af at bruge den slags muligheder, også når de ikke i sig selv er ideelle. Det handler om demografi. I både Japan, Kina og mange europæiske lande er arbejdsstyrken hastigt skrumpende, hvilket indikerer, at den i fremtiden kan være en stadigt knappere ressource. Det vil hæve prisen på arbejdskraften, og løsninger, der ikke involverer menneskelig indblanding, vil blive relativt mere attraktive. Men der er også faktorer, der trækker i den modsatte retning. I eksemplet med ejendomshandler er der ting, f.eks. om materialevalg, som dårligt kan verificeres på anden måde, end ved at en person kigger på dem. Det kræver også et menneske at vurdere, om en beliggenhed er ved at blive mere eller mindre moderne. Og så er ejendomme meget kapitaltunge: AirBnb fungerer, fordi selskabet kun formidler den ydelse, det er at kunne opholde sig i en anden borgers bolig over nogle få dage. Det er helt andet spil, hvis man skulle sælge boligerne, eller hvis man selv skulle eje eller blot drive dem. Det var netop disse knaster, der betød, at WeWork snublede i forsøget på at blive kontormarkedets svar på AirBnb.

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank