SP Groups 3. kvartal viste en markant afmatning i omsætning og indtjening i forhold til årets første to kvartaler. Og tilbagegangen var større end det umiddelbart fremgår af regnskabstallene, da tilkøbte aktiviteter bidrog med 2/3 af omsætningsstigningen i årets første tre kvartaler.
Den organiske vækst opgjort i lokale valutaer var således kun 0,4%, og selvom dette tal er meget lavt, fortæller det alligevel ikke hele den negative historie om udviklingen hen over 2019. Både 2. og 3. kvartal havde nemlig en negativ organisk vækst på både top- og bundlinjen.
For 3. kvartal isoleret set oplyses om et fald i SP Groups danske kunder på 8,9%, og stigningen på 6% til de udenlandske kunder skyldes tilkøbet af Coreplast. Eksklusiv dette tilkøb faldt det udenlandske salg med 1,6% i 3. kvartal.
SP Group vurderer, at opbremsningen i slutningen af 2. kvartal skyldes den geopolitiske udvikling, og dermed bekræfter man den uro, som for første gang blev præsenteret i halvårsregnskabet.
Når man ser på regnskabstallene for årets første tre kvartaler skiller EBITDA sig markant ud med en tocifret fremgang. Hertil bør bemærkes, at det udelukkende skyldes en regnskabsmæssig ændring (IFRS 16), som i 2019 har påvirket EBITDA positivt med 25,8 mio. kr. Korrigeres herfor er fremgangen på 0,6%, hvilket stemmer bedre med udviklingen i de øvrige regnskabslinjer.
Målsætningen om vækst i 2019 opgives
Målsætningen for 2019 var at øge både omsætning og indtjening, men det mål trækkes nu tilbage efter en negativ vækst for andet kvartal i træk.
Salg og indtjening i 4. kvartal forventes at blive lavere end planlagt, sådan som det også blev tilfældet i 3. kvartal. Man fastholder dog de ændrede forventninger til både omsætning (1,9-2,0 mia. kr.) og resultat (175 mio. kr.), som blev præsenteret i nedjusteringen den 27. oktober 2019.
SP Groups aktiekurs er steget kraftigt, siden nedjusteringen kostede kursen et tocifret procenttab, men trods stigningen handles aktien stadig til en Price/Earning betydeligt lavere end markedets gennemsnit. På brancheniveau er denne rabat dog ikke tilstede, og indtil selskabet i det kommende årsregnskab præsenterer forventningerne til 2020, anser vi aktien for overvurderet.
Børskurs på analysetidspunktet: 243,00 AktieUgebrevets kursmål (3 mdr): 201,00
Læs tidligere analyser af SP Group her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .


2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her







