Vi nærmer os nu afslutningen på årets 2. kvartal, som uden tvivl bliver det ringeste kvartal for de børsnoterede selskaber i flere årtier. Åbningen af de vestlige samfund i løbet af maj og juni kan ikke redde det hele. Men er analytikerne alligevel for meget sortseere?
Ingen kan være i tvivl om, at de kommende regnskaber for de børsnoterede selskabers andet kvartal bliver en katastrofefortælling. Mange selskaber vil rapportere om dramatiske overskudsfald og i nogle tilfælde også underskud. Den store joker bliver regnskaberne fra de danske industri- og serviceselskaber, hvor analytikerne har de meget sorte briller på.
Analysefirmaet Refinitiv indsamler hver uge estimater fra de danske og internationale aktieanalytikere, og det kommer der nogle gennemsnitlige konsensusestimater ud af, som vi her gennemgår. Udgangspunktet er, at de 600 største europæiske børsnoterede selskaber i Stoxx600 indeks endte 1. kvartal med et overskudsfald på 37 procent i forhold til første kvartal sidste år. Værst gik det for cykliske forbrugsvarer (minus 84 procent i overskud), energiselskaber (minus 58 procent), industri (minus 51 procent) og finansiel virksomhed (minus 51 procent).
I årets første kvartal var der faktisk også positive overraskelser, nemlig health care sektoren, hvor overskuddene i gennemsnit steg 17 procent, hvilket var langt mere end forventet.
Overskudsfald på 52 procent i 2. kvartal
Ikke overraskende tegner 2. kvartal til at blive endnu ringere med et gennemsnitligt overskudsfald på 52 procent. Analytikerne ser igen en meget svag udvikling i energiselskaber, cykliske forbrugsvarer og industriselskaber. Igen ses mindre overskudsfremgang i health care, hvilke vil understøtte det danske aktieindeks, hvis det holder vand. Og teknologi forventes nu at præstere en mindre tilbagegang på tolv procent, efter lidt ringere resultater end forventet i 1. kvartal.
I virkeligheden kører analytikerne for tiden med bind for øjnene, fordi de allerfleste børsnoterede selskaber har suspenderet deres udmeldte forventninger for årets overskud. Analytikerne har dermed ikke noget særligt konkret at læne sig op af, i hvert fald ikke formelt, men måske har de i en stribe selskaber fået en uformel såkaldt guidance omkring den aktuelle udvikling.
I forhold til de danske C20 selskaber, som indgår i det europæiske Stoxx600 indeks, ser vi på flere punkter en anden mere positiv udvikling end det europæiske gennemsnit.
For det første forventer vi ikke, at bankerne rammer det forventede overskudsfald i 2. kvartal på 48 procent. 1. kvartals resultatfald var i høj grad drevet af øgede tabshensættelser, og indtil videre har vi ikke fået den forventede konkursbølge herhjemme. Andre undersøgelser viser, at en stor del af erhvervslivet (undtagen de tvangslukkede virksomheder) har klaret sig nogenlunde godt gennem krisen, og de fleste ser også positivt på næste år. Bankerne vil måske se aktivitetsfald på gebyrindtægter fra lånekonverteringer og ny udlån, men ellers ventes bruttoindtægterne stort set at holde sig. Vi ser god mulighed for, at bankerne kan overraske positivt.
For det andet venter analytikerne et overskudsfald på hele 89 procent i industriselskaberne. Stort set hele overskuddet forsvinder altså.
Vi tror, at det bliver slemt, men ikke så slemt, i hvert fald for de danske industriselskaber. Dels er de statslige hjælpepakker et økonomisk plaster på såret, og dels har store industriselskaber som eksempelvis FLSmidth langsigtede ordrer, som der også har kunnet produceres på de seneste måneder. I den seneste kvartalsmeddelelse oplyser FLSmidth, at den største negative effekt kommer i 2. kvartal, mens effekten i 3. kvartal bliver mere moderat. Allerede den 28. april kunne FLSmidthledelsen altså se lys for enden af tunnelen.
Signalerne fra de vestlige aktiemarkeder har da også understøttet, at verden måske kommer hurtigere tilbage i god gænge end tidligere forventet. Som bekendt er aktiemarkerne næsten tilbage ved all-time-high fra før finanskrisen, blandt andet i Danmark, drevet af health care, og i USA, drevet af de store teknologiselskaber.
Oven i det forhold, at der kan ligge en positiv historie forude, er der fortsat sikkerhedsnettet i centralbankernes stimulanser, staternes store hjælpepakker med blandt andet kontante udbetalinger til borgerne, planlagte gigantiske redningsfonde og statslige infrastrukturinvesteringer.
Alt dette kan give hele den vestlige verden et økonomisk boost det kommende år, som – sammen med minusrenter og risiko for faldende obligationskurser – giver et yderligere træk mod aktier – og endnu bedre grobund for en aktieboble, som dermed kan vokse sig markant større, end den allerede er.
