Aktiemarkedet har den seneste uge været præget af en positiv udvikling i konjunkturfølsomme sektorer som banker og industriselskaber. Men hen mod ugens slutning opstod pludselig ny nervøsitet. Var det fordi smittetallene igen begyndte at pege opad i de store problemlande?
Da det ikke er den store overraskelse, at de makroøkonomiske nøgletal fortsat er elendige, ikke mindst fordi er tilbageskuende, så skal man som aktieanalytikere se fremad. Bedste indikator er faktisk hvad der sker lige nu, og det billede har på kun to uger ændret sig fra ”bedring” til ”godt”, til ”lidt værre.”
Vi hentyder til smitteudviklingen, men især nye COVID-19 døde i de store problemlande, herunder Sverige, som fortsat topper dødslisten med flest bortgangne per million indbyggere. Faktisk ligger Sverige på en andel døde, som er dobbelt så høj som i UK og USA. Det er skræmmende.
Men vores pointe er, at antallet af nye døde faktisk faldt markant indtil for en lille uges tid siden. Der har været stigende optimisme over de seneste uger omkring, at den vestlige verden var gennem det værste, og at vi kunne begynde at genåbne økonomierne og vende tilbage til hverdagen.
I baghovedet lurer hele tiden frygten for, at nogle lande åbner for hurtigt, i deres rimelige iver for at genstarte økonomien og folks hverdag. Men risikoen er selvfølgelig hele tiden nye smittebølger. Det er alt for tidligt at konkludere på den nye negative udvikling med det stigende antal COVID-døde. Men der er sket en ret markant stigning de seneste dage.
Nervøsitet for langvarig recession
I den forgangne uge skete der faktisk noget meget positivt på aktiemarkederne i Europa og USA. Både bankaktier og cykliske industriaktier har den seneste halvanden måned ligget næsten stille på grund af nervøsitet for, at der ligger en langvarig recession foran os. Men i denne uge kom der nogle klare tekniske brud i de nævnte sektorindeks, som udløste nogle klare købssignaler. Og det gav et gevaldigt kursløft.
Torsdag og fredag i den forgangne uge var det ligesom, at tvivlen igen indfandt sig. Det kan være, fordi kursstigningerne var for hurtige i starten af ugen. Men det kan også være fordi, at den kollektive bevidsthed, som aktiemarkedet afspejler, alligevel ikke er parat til at købe ind på historien, om, at nu kommer makroøkonomien til at køre lige fremad – og opad.
De store internationale finanshuse har længe råbt op om, at aktiemarkederne er løbet alt for hurtigt fremad, og at det alene skyldes centralbankernes stimulanser, og fordi obligationer ikke er et sted at være nu, på grund af stor risiko for kurstab. Og måske har de ret.
To halvdele af aktiemarkedet
Men man bør også se selektivt på det aktuelle aktiemarked, da det har været opdelt i to: Health care aktierne har trukket det meste af fremgangen siden medio marts, da det hele bundede. Også derfor har det danske aktiemarked klaret sig superflot. Vi er tungt vægtet med health care aktier på den danske børs.
Men industri-og bankaktierne har altså ligget underdrejet. Og tror man på fremgang for makroøkonomien herfra, hvor vi altså undgår en stor smittebølge nummer to, så er det her man skal være de kommende måneder. I Økonomisk Ugebrevs Portefølje har vi stille og roligt købt op i cykliske aktier, blandt andet FLSmidth og Rockwool, hvor vi har pæne plusser.
De store investorer lurer på, at der er gode køb her, ikke mindst fordi de fleste health care aktier allerede er gavmildt prissat.
Vores bundlinje er, at de næste måneder på aktiemarkedet kan vise sig at blive meget udfordrende, efter en meget positiv periode. Vi holder øje med det psykologisk vigtige 200 dages glidende gennemsnit for det toneangivende amerikanske S&P 500 indeks, som aktuelt ligger i 3010.
Aktierne krydser for tiden op og ned omkring det vigtige pejlemærke, som kan vise sig at blive et meget vigtigt købssignal – eller et salgssignal. Økonomisk Ugebrevs Portefølje har et år-til-dato afkast på 15,5 procent, og porteføljen kan følges her.
Morten W. Langer
Prøv 3 uger gratis og uforpligtende på Økonomisk Ugebrev Formue og modtag handelsbeskeder
