ISS har været en skuffelse for aktionæ-rerne de seneste år: På tre års sigt er aktien blevet halveret i værdi. Generelt har flere af de internationale servicekoncerner haft det svært.
De europæiske servicekoncerner har dog i efteråret fået et kursmæssigt boost, antageligt med udsigten til at vacciner kan give en genåbning af samfundene og det internationale erhvervsliv, som aktuelt er meget præget af hjemmearbejde.
ISS står foran en ny æra, efter flere års indtjeningsskuffelser: Den nytiltrådte CEO Jacob Aarup-Andersen, tidligere CFO hos Danske Bank, har allerede sagt, at han vil satse hårdt på strammere styring af kontrakter og forretningsforhold, og ISS kan i første omgang blive mindre.
Der er dog en vis ironi knyttet til Jacob Aarup-Andersens første initiativer. Han repræsenterer et håb om, at ISS ikke længere vil opleve så mange indtjeningsskuffelser og nedskrivninger på kontrakter. Men netop han indleder nu sin regeringsperiode med gigantiske nedskrivninger.
Den strategi, han fremlægger den 16. december, skal på den baggrund være virkeligt overbevisende og tegne et troværdigt billede af mulighederne for genopretning og stabilisering i de kommende år.

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her







