Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Det kæmpestore krak kommer senest 2023

Hugo Gaarden

torsdag 21. januar 2021 kl. 10:07

Det største finansielle og økonomiske crash nogensinde. Det er den oversatte titel på den tyske bog ”Der grösste Crash aller Zeiten.” Så er linjen lagt. Vi er på vej mod det fuldkomne finansielle og økonomiske sammenbrud senest i år 2023, hvis man skal tro to tyske økonomer, Marc Friedrich og Matthias Weik. De mener, at finanskrisen på ingen måde blev løst, men kun udskudt.

De to forfattere har tidligere udgivet bøger med stærk kritik af centralbankernes håndtering af finanskrisen i 2008/09. Men denne gang sætter de trumf på: Det er ikke kun finansmarkederne, der bryder sammen. Det gør euroen også, og det kan gå ud over vores demokratiske samfundsorden.

Mange vil klappe bogen i og kalde forfatterne fantaster, der tilmed tjener på dommedagsprofetier i deres eget finanshus, Friedrich & Weik Vermögenssicherung. Men inden man skubber bogen til side som galemandsværk, er det værd at hæfte sig ved nogle af deres pointer.

Det er en kendsgerning, at den globale gæld er vokset dramatisk, og at der er en voksende mistillid til minusrenternes positive effekter. Hvad er konsekvensen af centralbankernes enorme opkøb af statsobligationer? Det er der lavet utroligt lidt forskning om.

Gældsafhængige selskaber
Derfor er det godt, at nogle tør dykke ned i den fundamentale usikkerhed og risiko, vi lever i. Centralbankernes centralbank, BIS, har f.eks. vurderet, at 15 procent af alle virksomheder i Europa er ”zombie-selskaber”, der kun lever i kraft af de billige lån. Den globale gæld er tredoblet siden 1999, om end den er vokset mindre dramatisk efter finanskrisen end før. Alligevel er den på 250.000 mia. dollars og udgør 318 procent af verdens BNP.

Stater, virksomheder og finanshuse er de værste syndere, mens den private gæld ”kun” udgør 18 procent. Verdens gæld er altså tre gange så stor som den samlede værdi, hele verden skaber hvert år. EU’s gældsgrænse for enkeltstater er på 60 procent.

Forfatterne skriver også, at de billige lån har forværret krisen ved at gøre det lettere for virksomheder at købe egne aktier i stedet for at investere i fremtidens produktion. Ifølge Goldman Sachs skyldes to tredjedele af kursstigningerne siden 2010 de børsnoterede selskabers aktietilbagekøbsprogrammer. Det rummer i sig selv en enorm risiko for et ødelæggende sammenbrud på aktiemarkedet, netop fordi aktiekurserne er kunstigt oppustede og ikke begrundet i en stærkere virksomhedsøkonomi.

Fordi for 17.000 mia. kr. udstedte statsobligationer har negative renter, bliver staterne betalt for at lade sig forgælde. Det bliver næsten umuligt at komme ud af regimet med negativrenter, mener forfatterne. De hævder, at intet land nogensinde har betalt sin gæld tilbage. Statsgæld forsvinder kun ved vækst, inflation, en valutareform eller ved krig. Da både vækst og inflation har været lav de seneste 20 år, er der kun én udvej – bortset fra krig – og det er en valutareform, der skrotter en stor del af borgernes formuer, mener forfatterne.

Lydhøre tyskere
Det er en af de mest kontroversielle påstande, for de tror, at ECB vil afskaffe de fysiske penge, i første omgang ved at beskatte dem. Den internationale valutafond har under Christine Lagarde udført studier af pengenes afskaffelse, og derefter blev Lagarde ECB-direktør. Der er mange, der ryster på hovedet af sådanne spekulationer, men ikke mindst tyskerne, der lægger stor vægt på opsparing og soliditet, er lydhøre. Bogen er faktisk havnet i toppen af bestsellerlisten hos Der Spiegel.

Forfatterne forudser, at aktiemarkedet vil falde med 80 procent, at der bliver en hyperinflation, der rydder en stor del af opsparingen af vejen, og at arbejdsløsheden vil stige til 10-20 procent. Efter et sådant forløb er en valutareform uundgåelig, mener de.

En anden tysk økonom, Max Otte, der temmelig præcist forudså finanskrisen i 2008, drager i dag en lignende konklusion som Friedrich og Weik. Det er ikke blot aktiemarkedet eller finanssystemet, der bryder sammen, men også den liberale vestlige verdensorden, bl.a. fordi politikerne ikke løser en række vitale strukturelle problemer, såsom eksistensen af skattely midt i Europa.

En skrækkampagne fra prognosemagerne? Ja, et langt stykke ad vejen. Men selv ærkeliberale medier som Financial Times og Economist har længe advaret om, at den nuværende kapitalisme må reformeres.

Hugo Gaarden

Der Grösste Crash aller Zeiten, Marc Friedrich og Matthias Weik, Eichborn, 400 sider, 20 euro.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank