Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Pensionsfinte skal standses, siger politisk flertal

Carsten Vitoft

fredag 22. januar 2021 kl. 10:04

Pensionsselskabernes nye finte med at tilbyde erhvervsvirksomheder attraktive renter fra deres egne medarbejderes firmapensionsordninger skal være slut, lyder det fra et politisk flertal på Christiansborg. Der er mistanke om, at virksomhederne begunstiges på bekostning af medarbejderne. Presset øges nu på ministeren og Finanstilsynet, der har kendt til de kontroversielle arrangementer i årevis.

At finten overhovedet kan lade sig gøre, skyldes et hul i loven, som pensionsbranchen ikke har været sen til at udnytte, mens deres egne kunder betaler regningen. Så skarpt kan problemet tegnes op, når man spørger politikerne på Christiansborg, hvad de synes om, at pensionsselskaberne er begyndt at lege banker og tilbyde indlån og ekstra høje renter til erhvervslivet.

”Det var aldrig intentionen med pensionsbeskatningsloven, at virksomheder skulle kunne skyde deres kontante overskud ind i pensionsordninger til kunstige indlånssatser. Og det er forkasteligt, hvis dette sker på bekostning af lønmodtagernes pensionsvilkår. Ordningen har udviklet sig til at være et hul, som pensionsselskaber og mæglerkæder, der fokuserer på egen forretning, kan udnytte – muligvis til skade for dem, der sparer op. Summa summarum er, at vi skal have dette undersøgt grundigt, så vi kan få sat en stopper for de her arrangementer, der ligger milevidt fra ånden i loven”, siger Enhedslistens erhvervsordfører Victoria Velásquez.

En interessekonflikt
De politiske reaktioner kommer efter, at Økonomisk Ugebrev før jul kunne afsløre, at denne praksis er startet i pensionsbranchen i takt med, at bankerne er begyndt at opkræve minusrenter på virksomhedernes indlån.

Man taler om ”skat 7-ordninger”, hvor virksomheden, udover at placere medarbejdernes pensionsordninger i et givent pensionsselskab, også kan sætte sine egne frie midler ind på selvsamme pensionsordning til garanteret positiv rente.

Forbrugerrådets cheføkonom Morten Bruun Pedersen kaldte det en mega interessekonflikt, mens professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet er direkte forarget over arrangementerne. Finanstilsynet har oplyst, at man udmærket kender til trafikken, men ikke har gjort noget forsøg på at stoppe den.

Nu vil et politisk flertal have Finanstilsynet til at afdække problemets omfang – inden de lukker hullet i loven. Erhvervsminister Simon Kollerup har ikke ønsket at kommentere på problemstillingen, men hans partifælle og erhvervsordfører Orla Hav siger:

”Mit udgangspunkt er pensionskundernes interesse. Man kan have sin tvivl om, hvis interesser pensionskasserne plejer, hvis de samtidig konkurrerer om at agere bank for virksomhederne. Skal man være fræk, kan man jo sige, at bordet bør fange, når pengene først står på medarbejderens pensionsopsparing. Jeg er åben overfor at lade Finanstilsynet se på det her område.”

Samme holdning har Venstre: ”Medarbejderes pensionsordninger skal kun tjene ét formål, og det er at skabe det højeste afkast til medarbejderen, og det skal der ikke kunne sås tvivl om. Jeg forventer, at Finanstilsynet får set på, at pensionerne ikke tjener andre formål, og slet ikke som her beskrevet”, siger Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Set under inspektioner
Hans Kristian Skibby fra DF: ”Efter min vurdering giver det rigtig god mening at få Finanstilsynet til at kortlægge vilkår, regler og omfang af den beskrevne praksis. Såfremt det ligger indenfor et pensionsselskabs lovmæssige muligheder, skal vi have undersøgt, om det også bør være sådan fremadrettet. I DF har vi i hvert fald ikke en interesse i, at virksomheders ansatte bliver kunder i bestemte pensionsselskaber af andre årsager end den enkelte pensionsaftales økonomiske og forrentningsmæssige indhold.”

Finanstilsynet er stødt på fænomenet flere gange, når de har været på inspektioner rundt omkring i branchen. Men iagttagere vurderer overfor Ugebrevet, at der er nødt til at ske en lovfortolkning, som tilsynet kan bruge, hvis man skal sætte ind overfor problemet.

”Jeg vil gerne se, at Finanstilsynet kortlægger og kvantificerer omfanget af pensionsselskaber, der tilbyder disse arrangementer til private virksomheder, samt hvor mange virksomheder, der har flyttet lønmodtagernes pensioner på grund af dette. Hvem er reelt kunden i de her arrangementer? Er det de private virksomheders ejere eller virksomhedernes ansatte?” spørger Victoria Velásquez.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank