Pensionsopsparing: Samfundsansvaret forsvinder i takt med, at formuen stiger

Økonomisk Ugebrevs årlige pensionssurvey viser, at opsparere med mere end 10 millioner i pensionsformue har markant sværere ved at acceptere afkald på en smule afkast på bekostning af samfundsansvarlige investeringsbeslutninger, sammenlignet med danskere med færre midler.

Det samme gælder for private med opsparing i en kommerciel pensionskasse i forhold til medlemmer af en arbejdsmarkedsordning. Samfundsansvaret forsvinder i takt med, at formuen stiger, viser undersøgelsen med 524 respondenter. Dette er en central konklusion fra Økonomisk Ugebrevs årlige pensionssurvey.

Undersøgelsen belyser to forhold vedrørende pensionsopspareres syn på pensionskassernes arbejde med samfundsansvar og ESG. Som samlet gruppe er der generelt blandt danskerne en positiv forståelse af vigtigheden for samfundsansvar som et element i pensionsopsparingen. Men det kniber gevaldigt for de mere velpolstrede danskere med at acceptere, at samfundsansvaret eventuelt skal håndteres på bekostning af afkast.

”Det er positivt, at der er funding til f.eks. miljømæssig omstilling, men negativt hvis solide investeringer med stabile afkast bevist fravælges, f.eks. tobak,” fremfører en respondent i Økonomisk Ugebrevs survey. Vedkommende sætter dermed tydelige ord på den gængse holdning blandt pensionsopsparere med en formue på mere end 10 millioner kroner.

Respondenten er på ingen måde alene. En anden udtrykker det lige så klart: ”En af mine pensionskasser fokuserer ALT for meget på det (samfundsansvar og ESG, red.). Med de investeringer, jeg selv styrer, kan jeg så være helt ligeglad. Så er der lidt balance i tingene,” lyder vurderingen.

Undersøgelsen har inddelt respondenterne i forhold til deres oplyste pensionsformue. På spørgsmålet ”Er du indstillet på, at afkastet på din pensionsopsparing bliver lavere end ellers, fordi der satses på samfundsansvarlige investeringer?” er der en klar tendens. Desto højere pensionsformue, desto mindre accept af, at samfundsansvar eventuelt må koste på afkastet.

Accepten af mindre afkast på bekostning af samfundsansvar er jævnt fordelt blandt respondenter med en pensionsformue op til 10 mio. kr. Men holdningen er altså helt anderledes for opsparere med mere end 10. mio. kroner. Accepten for opsparere, der har over 20 mio. kr. i pensionsformue, daler ligeledes drastisk.

At samfundsansvaret forsvinder i samme takt, som formuen stiger, overrrasker selvstændig pensionsrådgiver, Nikolaj Holdt Mikkelsen.

“Det er overraskende, at dem med største formuer har tilbøjelighed til ikke at ville fokusere på bæredygtige investeringer. Men det kan måske forklares med manglende kendskab til bæredygtige investeringer, og at det især er yngre generationer, som har taget bæredygtighed til sig,” siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Godt 20 procent af respondenterne – svarede til 106 personer – har en pensionsformue på mere end 10 mio. kr. Og billedet kan dermed betragtes som repræsentativt i forhold til det samlede svarunivers på knap 600.

Omvendt kan resultatet heller ikke en-til-en tolkes som et udtryk for et generelt billede i Danmark, idet 67 procent af respondenterne er over 60 år, og 90 procent er over 50 år. Desuden har meget få kvinder besvaret spørgeskemaet. Fra andre undersøgelser ved man, at det ofte er kvinderne og den yngre generation, der vægter bæredygtighed og samfundsansvar højt, når det kommer til investeringer.

Groft karikeret repræsenteres respondenterne altså af ”den velstående ældre hvide mand”. Blandt dem kan det til gengæld konstateres, at samfundsansvar over afkast ikke ses som et attraktivt valg. Afkast på pensionsopsparingen kommer før Parisaftale, verdensmål og samfundsansvar i al almindelighed.

Ikke desto mindre afspejler det, at det kan blive et vanskeligt at løse verdens store udfordringer, som det for eksempel udtrykkes i FN’s 17 verdensmål.

CSR ekspert, mag.art. og ph.d. i filosofi, Claus Strue Frederiksen kalder det en “omvendt Pippi Langstrømpe” med henvisning til den gæve piges udsagn om, at “når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtelse til at være sød.”

”Det ligner en omvendt Pippi Langstrømpe: Jo stærkere du er, jo mindre sød skal du være. Og det er jo skørt. Faktisk er det lidt beskæmmende, at dem der har mest, også er dem, der er mindst villige til at bidrage til at løse verdens store udfordringer,” siger CSR ekspert, mag.art. og ph.d. i filosofi, Claus Strue Frederiksen.

Han peger også på, at det ikke kun er et velkendt etisk dilemma. Fænomenet kendes tillige i den økonomiske teori.

”I mere økonomisk forstand handler det om princippet om faldende marginalnytte, der tilsiger, at en krones velfærdsmæssige værdi falder, jo flere man har. Umiddelbart forekommer det jo korrekt, at jo flere skjorter man allerede har i tøjskabet, jo færre yderligere skjorter har man brug for,” siger Claus Strue Frederiksen.

Surveyen viser også, at medlemmer af en arbejdsmarkedspensionskasse har mere forståelse for samfundsansvar på bekostning af afkast, end de personer der har firmapension i en kommerciel pensionskasse. 21 procent af medlemmerne af en arbejdsmarkedspension er således meget positive, imens det tilsvarende tal er 17 procent for medlemmer af en kommerciel firmapension.

Sammenligner man dette med respondenterne med egen private pension i et kommercielt selskab, er forskellen klart tydelig. Her har kun 13 procent forståelse for samfundsansvar på bekostning af afkast.

“Mange med egen pensionsordning er mere tæt på investeringerne, da de selv har truffet investeringsbeslutningerne i modsætning til arbejdsmarkedsordninger, hvor opsparerne nok er mere distanceret til investeringerne. Det kan måske forklare, hvorfor afkastet har mere vægt blandt private med egen ordning,” vurderer Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Samfundsansvar og pensionsordning