SMV-virksomheder lider, mens statsfond til de store er overflødig

Staten har oprettet en hjælpefond på 10 mia. kr. til nødlidende virksomheder med mere end en halv mia. kr. i omsætning. Dem er der 875 af, men næsten alle er velkonsoliderede, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning. Til gengæld lider SMV-underskoven, skriver fagredaktør Carsten Steno.

Mens staten har sat 10 mia. kr. af til en genopretningsfond for store nødlidende virksomheder, kniber det gevaldigt for mindre virksomheder at finde ansvarlig kapital i disse usikre corona-tider. Økonomisk Ugebrev har talt med en række aktører, der hjælper mindre virksomheder med at skaffe ansvarlig kapital. De beretter, at de små virksomheder har det svært. Samtidig undrer de sig over, at staten reserverer store beløb til virksomheder med en omsætning på over 500 mio. kr., som er målgruppen for statens nye genopretningsfond.

En kortlægning i Økonomisk Ugebrev har vist, at der kun er 875 virksomheder, som kan komme i betragtning til ordningen. Og langt de fleste af disse virksomheder er velkonsoliderede med solide ejere, der kan indskyde yderligere kapital, hvis det viser sig nødvendigt for at sikre deres fremtid. Kun 14 af de 875 selskaber havde i 2019 negativ bogført egenkapital, og de var næsten alle datterselskaber i større koncerner, ejet af kapitalfonde eller statsselskaber, bl.a. By & Havn og Metroselskabet. Andre 79 selskaber havde en egenkapital på under 50 mio. kr. Og stadig var der mest tale om datterselskaber af danske eller udenlandske koncerner.

Højere risikopræmier
Modsat ser det ud i erhvervslivets underskov: Tue Stender, CEO i Kapitalbørsen, der formidler ansvarlig kapital til mindre virksomheder med et kapitalbehov fra 1 til 50 mio. kr., er forbavset over, at det har været nødvendigt at reservere så mange statslige midler til store firmaer, når man ser på, hvordan kapitalsituationen udvikler sig for mindre, danske produktionsvirksomheder.

”Det er stadig muligt at finde investorer til dette segment trods coronakrisen. Men den risikopræmie, investorerne forventer, er væsentligt højere nu end før krisen. Jeg vil tro, at den gennemsnitlige valuation af en produktionsvirksomhed lige nu er 20-30 pct. lavere end før coronakrisen. Det gør det dyrere for mindre virksomheder at tiltrække kapital. Og mange ejerledere har ikke vænnet sig til den nye situation. De mener, deres virksomhed er mere værd,” siger Tue Stender, der godt kunne ønske sig, at staten gjorde en ekstra indsats for at stimulere kapitaltilførslen til de mindre virksomheder.

Det samme siger Jasmina Pless, chefkonsulent i Dansk Erhverv med iværksætteri og kapitalforhold som fagområde: ”Der er iværksat en lang række nye ordninger for kapitaltilførsel i vækstfondsregi i forlængelse af coronakrisen. Men mange af ordningerne er bundet op på, at de skal fungere på markedsmæssige vilkår. Hvis de mindre virksomheder skal hjælpes i højere grad, er man nødt til at se på de tabsrammer, som følger med, og som er politisk fastsat.”

Samtidig nytter det ikke, at de corona-relaterede ordninger i Vækstfonden i flere omgange forlænges med blot uger eller måneder. For at skabe vished for virksomhederne, bør de forlænges året ud, fordi coronakrisen ikke forsvinder foreløbigt.

Ringe sigtbarhed
Frederik Aakard, selvstændig M&A-specialist, siger, at det særligt er vanskeligt at finde ansvarlig kapital til virksomheder, der ønsker sig nogle nye investorer at dele risikoen med. Han peger på, at sigtbarheden for mange virksomheder er meget ringe nu, og det gælder ikke kun virksomheder i oplevelsesøkonomien. Det gør det sværere at tiltrække investorer til mindre virksomheder, især nye minoritetsaktionærer.

”Der er et udskilningsløb i gang, hvor især teknologi, it/software og biotekselskaber kan rejse meget store beløb fra PE- og venturekapitalfonde eller på børsen. Eksempelvis mindre fremstillingsvirksomheder har langt sværere ved det. Helt sort ser det ud for detailhandelen – med mindre det drejer sig om en e-handelsvirksomhed,” siger Frederik Aakard

Morten Møller, projektleder i Early Warning, der hjælper mindre virksomheder med retning mod konkurs, fremhæver, at mange virksomheder har brugt udskydelsen af moms og A-skatter til at nedbringe kassekreditter, fordi de ikke vil være afhængige af en bank. Det har de haft dårlige erfaringer med under finanskrisen. Nogle af dem vil blive ramt af konkurs indenfor de næste måneder, hvis ikke betalingsfristerne forlænges endnu engang.

Den nye store Genopretningsfond i ATP-regi blev besluttet i foråret. Dansk Industri har sagt, at ideen om fonden ikke er groet i DI’s have.