Den forløbne uge blev ØU Porteføljen stillet overfor et vigtigt spørgsmål: Hvordan skulle vi forholde os til de pludselige og betydelige fald på aktiemarkedet?
Aktiekurser bevæger sig altid op og ned, men når bevægelserne bliver så kraftige, som det var tilfældet i løbet af ugen, er man nødt til at forholde sig til dem. I sådan en situation bliver man stillet overfor flere muligheder:
• Er der blot tale om større udsving end normalt, mens den overordnede retning er uændret?
• Er kursfaldene indledningen på en større vending på aktiemarkedet, hvor den månedlange stigning ændres til et langvarigt fald?
• Eller er det på nuværende tidspunkt umuligt at vide, hvad den lidt mere langsigtede konsekvens af de store kursfald er?
Den sidste mulighed kan man med en vis ret kalde for ”tøsedrengesvaret”, da det ikke rigtig tager stilling til fremtiden. Men at træffe en afgø-rende beslutning på et utilstrækkeligt grundlag er heller ikke nogen god løsning, og vi hælder derfor på kort sigt mest til mulighed nr. 3.
Det gav sig konkret udslag i, at vi sænkede investeringsgraden i porteføljen gennem salg af en række aktier, som vi anså for særligt følsomme overfor en større korrektion.
Men samtidig øgede vi investeringen i andre aktier, som vi dels ser et langsigtet potentiale i, og dels betragter som rimeligt modstandsdygtige, hvis ugens kursfald viser sig at være indledningen på en større korrektion. Den samlede reduktion i investeringsgraden er derfor indtil videre beskeden. Det kan dog ændre sig, hvis kursfaldene accelererer i den kommende uge.
Bruno Japp
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her