Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Tryg vil ikke oplyse om aktielister, der kunne understøtte ny ansvarlighed

Joachim Kattrup

mandag 01. februar 2021 kl. 21:50

Tryg har netop lanceret ny CSR-strategi om CO2-neutralitet i egen forretning. Men offentligheden mangler stadigvæk at få indsigt i investeringsporteføljen, som Tryg ikke vil offentliggøre. Selskabets ansvarlige investeringer –  herunder selskabets samlede CO2-aftryk –  kan dermed ikke efterprøves.

Selvom Tryg de seneste år har øget kvaliteten i CSR-rapporteringen, viser ESG-ratingbureauernes vurderinger mangler i ”rapportering og gennemsigtighed.” Her er rating scoren langt under middel.

I Tryg koncernen netop udsendte CSR-regnskab for 2020 fremgår det, at koncernen har fastsat et nyt klimamål for CO2-neutralitet allerede i 2023.

Samtidig oplyser Tryg om sine finansielle investeringer, at de håndteres ansvarligt. Men det er vanskeligt at efterprøve for selskabets interessenrer.  Tryg offentliggør nemlig ikke sin aktieliste. Hensigter om at nedbringe CO2-emissioner i porteføljen, og leve op til internationale standarder og normer, forbliver dermed overordnede måslætninger, som ikke dokumenteres med konkrete oplysninger om de enkelte investeringer.

Tryg rapporterer ellers i den nye CSR-rapport, at man ønsker at være gennemsigtige omkring de samfundsansvarlige risici som investeringerne eksponeres for. Tryg  oplyser, at selskabet ”ønsker at sikre, at aktiver investeres på en ansvarlig måde.” Desuden skriver forsikringsselskabet i sin rapportering om ansvarlige investeringer, at selskabet ”ønsker at være gennemsigtige med vores bestræbelser på at afbøde denne risiko.”

Tryg forklarer  klart om både aktivklasser, ESG-screening af porteføljens CO2-aftryk og efterlevelse af internationale normer og principper. Men rapporteringen indeholder altså ikke konkret indhold om investeringerne.

Direkte adspurgt om udlevering af en aktieliste er svaret fra Tryg, at det ønsker man ikke at offentliggøre.

Det betyder, at offentligheden, aktionærer, kunder og andre interessenter i Tryg ikke har mulighed for at undersøge, hvordan håndteringen af forsikringskoncernens ansvarlighed i investeringer konkret kommer til udtryk.

Trygs udsagn om at være gennemsigtig har dermed en grænse, der er langt mere restriktiv end normen blandt mange andre institutionelle investorer i norden. For eksempel offentliggør alle danske pensionskasser åbent deres aktieinvesteringer.

 

Vi kan af forretningsmæssige hensyn ikke løfte sløret for, hvordan vi investerer

 

“Vi kan af forretningsmæssige hensyn ikke løfte sløret for, hvordan vi investerer. Desuden har vi i forhold til vores investeringer underskrevet meget strikse NDA’er, der udelukker os fra at offentliggøre aktier i deres fonde,” oplyser Trygs presseafdeling til Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar.

CSR-strategiens mest centrale nyhed er, at Tryg annoncerer, at selskabet vil være CO2-neutrale allerede i 2023. Det skal ske via egne reduktioner over de kommende år og via CO2-kompensationer fra 2023.

COVID-19 krisen har gjort et kraftigt indhug i selskabets CO2-udledninger, viser ESG-nøgletal i rapporten. Men da forsikringsvirksomheden i forvejen ikke er en nævneværdig CO2-synder, vil målet ikke kræve store omkostninger gennem de CO2-kompensationer, selskabet agter at benytte som middel til at indfri målet. Tryg vil være CO2-neutrale allerede i 2023. Til sammenligning har Mærsk sat CO2-neutralitet som mål inden 2050, men det er en helt anden historie.

Under alle omstændigheder indskriver Tryg sig i en større generel trend om at formulere konkret mål for CO2-neutralitet. Og det er overordnet  positivt.

Men om Tryg via sine investeringer stiller samme krav om mål for CO2-neutralitet til selskaber, de investerer i, er uoplyst. Som nævnt oplyses ikke hvordan de ansvarlige investeringer i praksis håndteres.

ESG rating understøtter manglende gennemsigthed

Ratingbureauernes ESG-vurderinger af Tryg viser, at Tryg scorer meget ringe på ”Transparency & Reporting,” der er en subkategori til Governance-ratingen fra CSHUBs konsensus vurdering.

Selvom der aldrig er en direkte en-til-en sammenhæng mellem en ESG-ratingscore og konkrete enkeltstående mangler eller initiativer i en virksomhed, er det alligevel påfaldende, at vurderingen af gennemsigtighed halter.

I sammenligning med seks peergruppe selskaber – japanske Tokio Marine, danske Topdanmark, norske Gjensidige Forsikring, finske Sampo, amerikanske The Allstate Corporation og australske Insurance Australia tildeles Tryg laveste score i subkategorien ”Transparency & Reporting.” Det skal dog bemærkes, at CSR-rapporten fra 2020 ikke indgår i den aktuelle ESG vurdering.

Governance Rating af Tryg

Subcategory GOVERNANCE Percentile Ranks (CSRHUB)

 

Tryg har højnet CSR indsatserne

ESG-scoren vil angiveligt hæve sig, idet Tryg i de seneste år har højnet CSR indsatserne og den tilhørende kvalitet i rapporteringen. Årets rapport er på mange måder en kulmination på flere års udvikling af samfundsansvaret, og den årlige CSR-rapportering til de finansielle markeder.

Tryg har udviklet sin rapportering med bl.a. flere ESG-nøgletal og generelt målrettet informationerne langt bedre. Desuden har Tryg for et par år siden formuleret et nyt Purpose, der skal sikre en vis retning og perspektiv.

Tryg placerer sig overordnet set på 74 pct. percentilen på CSRHUBs konsensus ESG-rating. Det er en ganske pæn placering, der kun trækkes ned af enkelte områder som for eksempel den nævnte kategori ”Transparency & Reporting,” der bliver vurderet til et niveau i 37 pct. percentilen – altså langt under middel.

Heldigvis for Tryg klarer selskabet sig godt på mange andre områder i samfundsansvaret, og det overordnede indtryk af Trygs CSR-performance er derfor også positivt. Men den manglende gennemsigthed om investeringer er et problem for troværdigheden og for vurderingerne af, hvad ansvaret rækker til i det samlede billede.

Overall ESG rating (Peers)

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank