Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

GN Store Nord brager i vejret

Bruno Japp

mandag 15. februar 2021 kl. 15:00

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Sælg Aktuel kurs: 11.750,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Sælg Aktuel kurs: 12.670,00
APM rammer nu bunden af en stigende kurskanal, og det kan ofte være et godt købstidspunkt. Men omsætningen i APM-aktien har været høj under de seneste kursfald, og det får os til at sige Sælg.

Ambu – Hold Aktuel kurs: 330,30
Ambu er en ekstremt dyr aktie målt på nøgletal, og omsætningen i aktien har været meget lav i denne uge. Det kan være et signal om, at elastikken er ved at være spændt til bristepunktet.

Bavarian Nordic – Køb Aktuel kurs: 251,40
Bavarian Nordic er steget 9 af de seneste 12 dage, og omsætningen i aktien er betydeligt højere under kursstigninger end under kursfald. Det taler for en fortsat stigning.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 961,00
Carlsberg er igen nået op til niveauet 965-985, og herfra har aktien indtil videre ikke været i stand til at fortsætte stigningen. Vi tvivler også på, at det sker denne gang.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 573,60
Der er endnu ingen klare tegn på, at Chr. Hansen har afsluttet sit langvarige fald, men seks dage i træk med kursstigninger efter det seneste dybe fald indikerer, at bunden måske er tæt på.

Coloplast – Køb Aktuel kurs: 1030,00
Coloplast har i februar ramt vores tidligere kursmål fra efteråret 2020, men på kort sigt kan investorernes begejstring over selskabets 1. kvartalsregnskab løfte kursen yderligere.

Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 109,70
Danske Bank ligger i bunden af en stigende kurskanal, og det kan være en købsmulighed for den risikovillige investor. Den forsigtige investor holder sig på afstand indtil videre.

Demant – Køb Aktuel kurs: 265,30
Demants årsregnskab 2020 blev modtaget særdeles positivt af investorerne. Kursen blev sendt op gennem modstandslinjen 240 under en meget høj omsætning, og vi tror, stigningen fortsætter.

DSV – Hold Aktuel kurs: 1121,00
Det er fristende at give DSV en købsanbefaling efter nedturen blev afløst af en lodret kursstigning. Men vi vil godt se kursen bryde op gennem loftet i intervallet 980-1120 før en købsanbefaling.

FLSmidth – Sælg Aktuel kurs: 223,80
FLSmidth ligger i en faldende kurskanal, og onsdagens kursfald skete under den højeste omsætning siden maj 2014. Det tegner et negativt billede af investorernes holdning til FLSmidth i øjeblikket.

Genmab – Hold Aktuel kurs: 2508,00
Genmab fandt støtte ved 2450, og kursen er siden steget en smule. Omsætningen i aktien har dog været ret lav i denne uge, og Genmab bør følges fra sidelinjen et stykke tid endnu.

GN Store Nord – Køb Aktuel kurs: 551,40
GN Store Nord brød ud af intervallet 465-510 med stor kraft i denne uge. Aktien afsluttede dermed en månedlang sidelæns bevægelse, og var den mest stigende C25-aktie fredag.

H. Lundbeck – Køb Aktuel kurs: 255,20
Lundbecks årsregnskab med selskabets forventninger til 2021 standsede ikke den stigning, som aktien har været i gang med siden november. Vi forventer, at kursen fortsætter opad.

ISS – Hold Aktuel kurs: 111,80
ISS’ fald standsede på den rigtige side af støttelinjen ved kurs 100, og nu har kursen passeret 60 dages glidende gennemsnit i 109. Aktien nærmer sig en købsanbefaling, men er ikke helt i mål endnu.

Netcompany – Hold Aktuel kurs: 608,00
Netcompany fandt støtte ved 60 dages glidende gennemsnit i 567 og passerede derefter støtte-/ modstandslinjen ved 585. Aktiens styrke er dog stadig kun moderat, så vi siger Hold.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 460,00
Novo Nordisk er på vej op gennem modstandslinjen ved kurs 450, men det er sket før, uden at aktien har været i stand til at fastholde stigningen. Så vi nøjes indtil videre med en Hold-anbefaling.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 405,60
Novozymes burde måske have en købsanbefaling, men efter den hurtige stigning fra 369 til 405 forventer vi en snarlig korrektion. Den kan benyttes som købsmulighed.

Pandora – Hold Aktuel kurs: 612,40
Pandora bevæger sig sidelæns på den rigtige side af støttelinjen ved kurs 590, men det er ikke tilstrækkeligt til en købsanbefaling. Følg Pandora fra sidelinjen indtil videre.

Rockwool – Hold Aktuel kurs: 2268,00
Rockwool nærmede sig for tredje gang siden starten af december 2020 støttelinjen ved 2050, og den risikovillige investor kan satse på endnu en stigning op mod toppen af intervallet 2050-2830.

Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 629,20
Royal Unibrew har været en af de mest svingende C25-aktier de seneste måneder, så de begrænsede udsving de seneste uger er usædvanligt. Aktiens styrke er forholdsvis svag, og retningen er uklar.

SimCorp – Sælg Aktuel kurs: 808,00
SimCorp svinger kraftigt op og ned, men omsætningen under kursfaldene er højere end under de efterfølgende stigninger. Det forsyner SimCorp med en salgsanbefaling.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 200,60
Tryg befinder sig stadig i toppen af intervallet 170-205, og kursen arbejder sig opad efter et fald på 5,5 pct. i slutningen af januar. Kursen skal forbi 205, før Tryg kvalificerer til en købsanbefaling.

Vestas Wind Systems – Sælg Aktuel kurs: 1301,00
Vestas er faldet ud af sin stigende kurskanal, og aktiens ringe styrke indikerer, at der ikke blot er tale om en midlertidig afvigelse. Kursen er faldet 6 af de seneste 7 dage.

Ørsted – Sælg Aktuel kurs: 1042,00
Ørsted faldt ned under 60 dages glidende gennemsnit i 1154 med et brag, og kursen ligger nu 23 pct. under toppen den 7. januar. Måske er faldet snart slut, men den forsigtige skiller sig af med aktien.

Bruno Japp

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank