ATP har flest klimafokuserede selskaber i porteføljen

Flere danske institutionelle investorer har sat mål om en CO2-neutral investeringsportefølje. Et værktøj, der validerer, om de børsnoterede selskaber faktisk arbejder hen mod målene i Parisaftalen, er Science Based Target (SBT). ATP, PBU og Industriens Pension har på deres aktielister flest selskaber, der systematisk arbejder med CO2-reduktion via SBT, viser ØU Samfundsansvars gennemgang af fjorten danske pensionsselskabers aktielister.   

ATP er den institutionelle investor i Danmark, hvor relativt flest af selskaberne i aktieporteføljen har forpligtet sig til at forfølge CO2-reduktionsmål efter en videnskabelige metode – Science Based Target.

41 procent af de selskaber, ATP har aktieinvesteringer i, har sat mål eller forpligtet sig til at sætte mål, i henhold til kriterierne i Science Based Target initiativet.

PBU og Industriens Pension følger på anden og tredjepladsen med på henholdsvis 38 og 33 procent. Mens Velliv ligger i bunden med 18 procent af virksomheder i porteføljen, som har forpligtet sig til Science Bases Target. Opgørelsen er baserede på selskaber, der allerede er koblet til en eller flere kontroversielle temaer –  herunder klimaforhold.

Science Based Target er en anerkendt metode for virksomheder til at sikre et retvisende billede af deres CO2-emissioner og til at skabe troværdighed om strategier til at reducere udledninger. Science Based Target bliver ofte kædet sammen med rapportering efter Task Force on Climate-Related Financial Disclosures (TCFD) scenario, som støttes af den danske regering, og som flere investorer er begyndt at følge.

Med Science Based Targets er klimamålsætninger funderet i videnskabs-baserede CO2-reduktionsmål, så de er i overensstemmelse med Parisaftalen. Selskaber, som tilpasser reduktionsmål efter forskningens anbefalinger, er på nogenlunde sikker grund, idet målene afspejler en objektiv målestok.

Samtidig er det en meget konkret ramme, som investorerne kan opstille som krav til virksomhederne.  Flere og flere investorer har formulerede mål om CO2-neutrale investeringsporteføljer. Den eneste måde at indfri målet på er ved at frasælge selskaber eller sikre, at selskaber i porteføljen arbejder mod det samme mål.

ATP opfordrer de selskaber, de investerer i, til at etablere Science Bases Targets:

“Som en del af vores opbakning til TCFD har vi i en årrække opfordret selskaber i vores portefølje til at måle deres emissioner og sætte reduktionsmål. For at sikre, at målene er relevante, opfordrer vi selskaberne til at få målene valideret af en tredjepart, eksempelvis The Science Based Targets initiative,” siger Ole Buhl, ESG Chef fra ATP.

Krav om validering til virksomheder vil stige

31 danske selskaber har tilsluttet sig Science Based Target initiativet, mens det samlede antal virksomheder i verden er 1199.  Science Based Target har dermed på relativ kort tid opnået stor anerkendelse og udbredelse.

Udviklingen vil antageligt fortsætte, idet kravene fra befolkninger, stater og investorer til virksomhederne om klimamål ventes at stige. Dertil kommer, at årene 2030 og 2050 nærmer sig. Tidspunkter, der som bekendt er skæringsdatoer for en lang række politiskbestemte klimamål.

Disse klimamål udgør konkrete risici for investorerne, fordi selskaberne vil blive ramt af hårdere klimaregulering, CO2-afgifter eller omdømmeproblemer i de tilfælde, hvor de ikke handler i overensstemmelse med klimamålene.

Det gælder for Parisaftalen om, at klodens temperaturstigning som følge af global opvarmning skal holdes under to grader.  EU har på den baggrund bl.a. et mål om 55 procent reduktion af CO2-udledninger inden 2030 og i 2050 skal hele EU være klimaneutralt.  I Danmark er målet som bekendt 70 procent reduktion i 2030 (basis år 1990). Disse mål rammer erhvervslivet og dermed også de børsnoterede selskaber.

Opgørelsen, som er baseret på Økonomisk Ugebrevs analysedatabase Xklude, viser, hvor mange procent af selskaberne, som har tilsluttet sig Science Based Targets initiativet. Analysen er foretaget på fjorten pensionsselskaber. Det betyder, at opgørelsen udelukkende viser selskaber, der er sat i forbindelse med et eller flere kontroversielle emner – herunder også sektorer som olie og kul.

Resultatet af opgørelsen afspejler derfor også en grad af aktivt ejerskab og hvilke klimakrav, pensionsselskaberne har været i stand til at komme igennem med, idet selskaberne, som inddrages i forvejen, bør være i kikkerten på grund af kontroverser af den ene eller anden art. Opgørelsen afspejler dermed selskaber, der ikke i forvejen er klimadukse eller har tradition for at holde sig fri fra etiske udfordringer.