Novo og Mærsk åbner op for land-for-land skatteoplysninger

To af Danmarks største og mest prestigefulde virksomheder – Novo Nordisk og A.P. Møller Mærsk – har lempet deres åbenhed om skattebetalinger. Begge selskaber offentliggør nu skattebetalinger for hver af de regioner, som de opererer i – også kaldet land-for-land skatterapportering. Oplysningerne rejser nye principielle spørgsmål, der viser hvilke udfordringer verden står overfor, og at åbne land-for-land skatteoplysninger giver virksomhederne nye dilemmaer

Novo Nordisk har gennem mange år formuleret, at de sigter mod en ”Competitive Tax Policy.” Det har været kritiseret, da det teoretisk har betydet, at Novo Nordisk kunne søge mod selskabskonstruktioner med en lavere skatteprocent i de tilfælde, hvor konkurrenterne også praktiserede aggressiv skatteadfærd.

Novo Nordisks tidligere skattepolitik åbnede med andre ord op for et skattemoralsk forfald, som kunne blive nødvendigt at bide i sig for at opretholde konkurrenceevnen.

Vores Tax Approach er opdateret sidste år og adresserer de emner, som en skattepolitik anno 2020 bør indeholde, skattechef Camilla Wright, Novo Nordisk

Nu har Novo Nordisk ændret incitamentet i skattepolitikken til et nyt udgangspunkt: ”Sustainable Tax Policy.” Forskellen handler om gennemsigtighed, oplyser Novo Nordisks skattechef, Camilla Wright. ”Vores Tax Approach er opdateret sidste år og adresserer de emner, som en skattepolitik anno 2020 bør indeholde. Et af de områder, som vi har haft mere fokus på i denne opdatering, er transparens,” siger Camilla Wright.

I det nye fokus om en ”bæredygtig skat” og gennemsigtighed rapporterer Novo Nordisk sine skattebetalinger på regionalt niveau. Desuden oplyser selskabet, hvor de intellektuelle rettigheder ejes, omfanget af produktion samt regionernes andel af Novo Nordisks samlede salg.

Novo Nordisks salg er markant større i USA, end det er i Danmark, men fordi de intellektuelle rettigheder hører hjemme i Danmark, tilfalder skattebetalingen Danmark. Halvdelen af Novo Nordisks salg sker altså i USA. Men skattebetalingen i Danmark er mere end fem gange så stor som skattebetalingen er i USA – henholdsvis 7,2 mia. kr. og 1,4 mia. kr.

Ifølge politisk chef, Lars Koch fra Mellemfolkelig Sammenvirke illustrerer opgørelsen et skævt skattesystem, der har store konsekvenser for især ulande, og han mener, at det er et stort problem for uligheden i verden.

Vi synes, at man skal følge det princip, også selvom Danmark eventuelt ville miste en smule indtægt, fordi det ville være retfærdigt, Lars Koch, Mellemfolkelig Sammenvirke.

”Hvis man havde en enhedsbeskatning, hvor overskud blev fordelt til beskatning i lande efter salg, medarbejdere og assets, så ville betydeligt mindre skat ende i Danmark. Det er derfor, at mange danske skattefolk og regeringer er tilbageholdende. Vi synes, at man skal følge det princip, også selvom Danmark eventuelt ville miste en smule indtægt, fordi det ville være retfærdigt, også særligt i forhold til ulande,” siger Lars Koch.

Ifølge Novo Nordisks skattechef, Camilla Wright, følger man de regler, der gælder, og desuden har Novo Nordisk tilsluttet sig anbefalinger fra World Economic Forums rapporteringsstandard om ”stakeholder capitalism.”

”Novo Nordisk har i januar tilsluttet sig World Economic Forums rapporteringsstandarder om ”stakeholder capitalism metrics”. Ifølge denne standard rapporteres blandt andet Total Tax Contribution. Desuden anbefales det, at man rapporterer skattebetalinger på markedsniveau for større markeder. Denne yderligere rapportering har vi ønsket at dele i form af en regionsopdelt rapportering af selskabsskatterne for året,” siger Camilla Wright.

Mærsks dilemma

Som Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar tidligere har beskrevet, lovede Mærsk sidste år, at selskabet i forbindelse med årsregnskabet 2020 ville offentliggøre skattebetalinger land-for-land. Det har Mærsk ikke gjort, idet Mærsk blot varsler, at oplysningerne vil være til rådighed i andet kvartal. Ifølge Mærsk vil oplysningerne følge OECD’s retningslinjer og gælde for ”the largest taxpaying countries per region.”

Grundlæggende er det positivt, at Mærsk efter flere års tilløb nu åbner op for hvor meget og hvor, koncernen betaler sin skat. Afgørende er det nemlig, at store globale koncerner træder ind i kampen mod aggressiv skattepraksis ved selv at gå forrest.

Gennemsigtighed er her helt centralt, hvis troværdigheden i selskabernes politikker for ansvarlig skattepraksis skal være mere værd end blot formuleringer og hensigtserklæringer.

Men Mærsks udmelding viser også, at selskabet nu træder ind i en ny, men nødvendig diskurs, som alt andet lige bliver mere besværlig. For hvis Mærsk kun vil fremvise sine skattebetalinger i de lande, hvor de betaler mest i skat, så er det selvklart, at muligheden opretholdes for at tilbageholde oplysninger i lande, hvor der ikke betales skat.

Man må formode, at argumentet er, at aktiviteten er meget lav, eller at investeringerne er meget store i de pågældende lande, hvor Mærsk betaler meget lidt i skat.

Men aggressiv skatteplanlægning handler netop om at betale mindre i skat, end ånden i loven tilskriver, og paradoksalt medfører udmeldingen, at Mærsk i teorien kan praktisere aggressiv skatteadfærd og ifølge egen politik undgår at oplyse om skat, aktiviteter, ansatte og omsætning i det pågældende land, hvor skatten er lav eller nul.

På mange måder strider det mod hele idéen om at offentliggøre sine skattebetalinger, hvis man kun oplyser om hvor man betaler sin skat – men ikke hvor man ikke betaler skat.