Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Columbus sender frasalgsgevinsten til aktionærerne

Steen Albrechtsen

mandag 22. marts 2021 kl. 6:55

Ovenpå et flot frasalg af softwareforretningen er et stort ekstraordinært udbytte på vej til aktionærerne. Den tilbageværende forretning er stadig coronaramt, omend der er udsigt til stabilisering i 2021. Vækstplanerne lader vente på sig, og det samme gør ansættelsen af en ny CEO.

Columbus har i januar afsluttet salget af To-Increase softwareforretningen, og salgsprisen blev rigtigt pæn. Det blev til et nettoprovenu på 115 mio. euro eller 856 mio. kr., og det viste sig dermed, at der var en anseelig værdi gemt i forretningen.

Eller måske ikke direkte gemt, men i hvert fald en værdi, som investorerne ikke tillagde stor vægt, mens den var en del af hele Columbus-forretningen. Kursen er steget pænt fra 9, siden vor seneste omtale, og differencen udgør ret præcist det ekstraordinære udbytte på 6 kr., som man vil udbetale ovenpå frasalget.

Columbus skriver selv, at ”2021 is expected to be the year of stabilization”, og det ser ud til at være ganske rammende vurderet ud fra de finansielle forventninger til 2021.

Apropos stabilisering, så er selskabet fortsat uden permanent CEO. Selskabets tidligere CEO Thomas Honoré stoppede meget abrupt midt i arbejdet med den nye strategi i slutningen af august. Den manglende CEO er sammen med den fortsat forhøjede usikkerhed i forretningen sandsynligvis også baggrunden for, at man endnu ikke er særlig konkret i udmeldingen om de finansielle målsætninger og konsekvenser af den nye strategi. Ret beset har vi kun målsætningen om trinvist at løfte den organiske vækst, således at den i regnskabsåret 2023 når minimum 10 procent.

Uklar 2023 indtjening
Rejsen til 2023 kan blive spændende, hvis Columbus for alvor lykkedes med at få positioneret sig i markedet til en organisk vækst på 10 procent. Det er dog for tidligt at indregne planerne i stor stil, da vi endnu ikke kender de indtjeningsmæssige vilkår. CFO Hans Henrik Thrane vil (naturligvis) ikke overfor os kommentere den forventede marginudvikling yderligere, udover at man gradvist vil forbedre EBITDA-marginen. Han tilføjer, at man ”endnu ikke er klar til at melde officielle målsætninger ud, da der bl.a. skal tages beslutninger om timing og størrelse af de investeringer, der skal gøres via resultatopgørelsen for at nå målet om den organiske vækst. Det er også tænkeligt, at den nye CEO vil have indflydelse på netop dette.”

Investeringer via resultatopgørelsen udgiftsføres med det samme. De påvirker dermed indtjeningen og EBITDA-marginen negativt. Senere hen vil ”afkastet” af investeringerne forventeligt løfte den organiske vækst og dermed også øge omsætningen og indtjeningsgraden, da der vil være mere omsætning til at dække de faste omkostninger.

På kort sigt ser vi ikke længere et stort potentiale, da vi forventer, at der går lidt tid, førend en ny CEO er tiltrådt og indkørt.

Det virker også som om, 2021 ikke for alvor bliver et stort comeback-år, ligesom der fortsat er pæne udfordringer med den amerikanske forretning, hvor det endnu kniber gevaldigt med at skabe indtjening.

Med dagens kurs er vores tidligere kursmål på 14 indfriet, og vi ser en aktie, der nok vil handle sidelæns det næste stykke tid. Eller med Columbus’ egne ord, vil stabilisering nok være kodeordet for de næste mange måneder – og her tænker vi konkret på aktiekursen.

Steen Albrechtsen

Aktuel Kurs 15,00

Fair Value (før udbytte) 15,50

Læs tidligere analyser af Columbus her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank