Storaktionær får ny chance for genskabe Danske Banks storhed

Under de seneste års mange problemsager er tilliden til bankens topledelse eroderet, og den hollandske hvidvasksag var antageligt dråben, der fik bægeret til at flyde over. Meget tyder således på, at storaktionæren A.P. Møller Holding nu har fået nok. Men CEO-skiftet skaber også muligheder for en positiv genstart, skriver chefredaktør Morten W. Langer, der også kommer med et bud på en ny bestyrelsesformand.

Ryk tilbage til start. Sådan må hovedaktionær A.P. Møller Holding føle det, efter at Chris Vogelzang er stoppet som topchef for Danske Bank. Banken er de seneste år, under ledelse af den hollandske topchef, tumlet ind i den ene problemsag efter den anden. Hovedopgaven for den nye topledelse, anført af bestyrelsesformand Karsten Dybvad og Chris Vogelzang, var ellers at få genskabt omgivelsernes tillid til banken. Men den korte konstatering er, at projektet ikke er lykkedes.

Som tiden er gået, har det stået mere og mere klart, at det nye makkerpar ikke var løsningen: Karsten Dybvad har været usynlig og slet ikke forsøgt at tegne banken udadtil, endsige at forklare, hvorfor der var endnu en sag, og hvordan man håndterer den.

Arrogant direktør
Det synes derfor meget logisk, at aftalen om et exit fra banken faldt prompte, og måske var der alligevel blot tale om et spørgsmål om tid. Men er det så tilstrækkeligt at sige farvel til Vogelzang, for at fjerne de tunge skyer, der fortsat vil hænge over banken?

Næppe, men CEO-skiftet giver nyt håb.

Vogelzangs afgang vil nu sætte Karsten Dybvad endnu mere i fokus. Han er nu mere blevet end del af problemet end en del af løsningen. Den tidligere departementschef og topdirektør i DI blev ikke hentet ind som formand for sine kompetencer indenfor bankforretning. Hans hovedopgave var at sikre ny tillid til Danske Bank, både i erhvervslivet og blandt almindelige danskere, samt i forhold til politikere og myndigheder. Ingen af delene har han leveret på.     

Selvfølgelig er det uhensigtsmæssig at skifte CEO og formand næsten samtidigt, og det bliver Karsten Dybvands redning indtil videre. Men næppe længere end til næste generalforsamling foråret 2022. Banken har brug for en stærk formand, der kan sikre Danske Bank en stærk placering på det nordiske banklandkort, også om fem og ti år. Og det kræver en person med stærke branchekompetencer, som har været i gamet i nogle årtier.

Det er ikke mindst nødvendigt, hvis den nyudpegede CEO anses for at være en langsigtet løsning. Men Carsten Egeriis er i bund og grund risikomand, og han virker som en hovsa-løsning.

Grundig oprydning
Vi ser nu, at A.P. Møller Holding igen er trådt i karakter, hvor storaktionæren vil gå efter en grundig oprydning: To andre i ledelsen bør også udskiftes hurtigst muligt. Den ene er hollænderen Rob de Ridder, COO for large Corporations og Institutions og medlem af bankens Commercial Leadership Team. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev var han været dybt involveret i problemerne omkring de pinlige gældsinddrivelsessager.

Det andet er næstformand Carol Sergeant, som har siddet i bestyrelsen siden 2013, og dermed som eneste tilbageværende bestyrelsesmedlem som har været med til at feje problemerne med de estiske hvidvasksager ind under gulvtæppet.

Det vil være oplagt, at A.P. Møller-Holding nu skærer igennem og én gang for alle får ryddet op. To ud af de i alt syv eksterne bestyrelsesmedlemmer er direkte udpeget af A.P: Møller-Holding, bl.a. den ene næstformand Jan Thorsgaard Nielsen, som i kraft af sit tilhørsforhold og sin baggrund synes at være den mest oplagte næste bestyrelsesformand for Danske Bank.

Også bestyrelsesmedlem Lars-Erik Brenøe arbejder i dag som fuldtidsansat for A.P. Møller-Holding, og tilsammen har de med stor sikkerhed hvisket Karsten Dybvad i øret om, hvad der nu skulle ske. Meget tyder på, at Danske Banks maskineri er på rette vej. Der er lang vej igen, men ugens hændelser giver nyt håb.