ØU Porteføljen har i et stykke tid opereret ud fra formodningen om, at en alvorlig aktienedtur lurer lige om hjørnet. Men markedet deler tilsyneladende ikke den overbevisning, og det indretter vi os nu efter.
Vi ser stadig problemer i de aktuelle aktiekurser, som fortsætter mod nye rekorder. Men vores mening er i bund og grund ligegyldig, da vi ikke bestemmer aktiekurserne.
I den forløbne uge har vi derfor accepteret, at aktiemarkedet i øjeblikket drives af en ny optimisme om økonomisk vækst. Vi har stadig 20 procent af kapitalen placeret i Bear-papirer, men vi overvejer at skille os af med den post.
Til gengæld venter vi ikke med at øge aktieandelen i porteføljen. Fredag lagde vi således tre aktier i porteføljen, som nu indeholder 13 aktier.
De tre nye aktier er DSV, Netcompany og Novo Nordisk. DSV har i årevis været den traditionelle succeshistorie, og investorerne er nu begyndt at indregne muligheden for yderligere et betydeligt opkøb indenfor en overskuelig fremtid.
Netcompany fastholdt i 1. kvartalsregnskabet forventningerne til 2021, men betragter det nu som sandsynligt, at resultatet ender i den øverste del af det udmeldte interval. Det er en tidlig melding allerede efter 1. kvartal, og det har ganske givet sat markedet i gang med at indregne en kommende opustering i kursen.
Novo Nordisks aktiekurs har længe bevæget sig sidelæns, men i maj har aktien endelig revet sig løs og stiger nu kraftigt. I sidste nummer af Formue satte en biotekekspert fra vores søstermagasin Lifescience kursmålet for Novo Nordisk til 600, så her ligger en potentiel gevinst på 20 procent.
Bruno Japp

2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






