Var det ok, at Danske Bank mobbede kandidat ud af bestyrelsen?

Danske Banks generalforsamling dette forår var på mange måder bemærkelsesværdig: Bestyrelsen valgte i sidste øjeblik at ændre dagsordenen med dirigentens accept, så en aktivistisk ekstern bestyrelseskandidat alligevel ikke blev valgt. I stedet for valg af ni medlemmer blev det i 11. time besluttet at stille forslag om valg af otte kandidater. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår i denne kommentar forløbet og stiller spørgsmålet: Var det en ok fremgangsmåde af dirigenten og Danske Banks bestyrelse?

Udefra ser forløbet umiddelbart besynderligt ud: Kort tid før den ordinære generalforsamling i Danske Bank blev dagsordenen ændret. Det var nemlig kommet frem dagen før, at en af bestyrelsens egne kandidater alligevel ikke kunne vælges, muligvis på grund af en manglende fit & proper-godkendelse fra Finanstilsynet.

I den oprindelige indkaldelse hed det bl.a.: ”Bestyrelsen indstiller Topi Manner til nyvalg til bestyrelsen. Bestyrelsen foreslår valg af i alt ni medlemmer til bestyrelsen.” (altså en udvidelse af de tidligere otte medlemmer, red.)

Sidste øjeblik
Men dagen før generalforsamlingen udsendte banken en børsmeddelelse med følgende ordlyd: ”Topi Manner har trukket sit kandidatur til bestyrelsen for Danske Bank A/S. Beslutningen er truffet på baggrund af indikationer fra Finanstilsynet om, at der under de gældende regler potentielt kan opstå vanskeligheder. Topi Manner er CEO for Finnair, der er en del af en sektor, som er særligt påvirket af COVID-19-pandemien, og der er kunde i banken (…) Som konsekvens af Topi Manners beslutning om at trække sit kandidatur vil bestyrelsen foreslå valg af otte kandidater til bestyrelsen.”

Ændringen af dagsordenen betød, at en aktivistisk kandidat, som ikke var opstillet af bestyrelsen, alligevel ikke blev valgt til bestyrelsen. Kandidaten, Lars Wismann fra Wismann Property, er kendt i brede dele af den danske finansverden, både som en faglig skarp revser af systemet, men også som relativt uhæmmet og højtråbende i sin facon. Lars Wismann ville ifølge indkaldelsen være den lille aktionærs mand i bestyrelsen og være med til at sikre, at der blev ryddet ordentligt op i banken.

Wismann har altså på ingen måde været en ønskekandidat for Danske Banks bestyrelse, og han ville uden tvivl udgøre en kritisk og aktivistisk udfordring for bankens nålestribede bestyrelse. Ifølge referatet fra generalforsamlingen var Lars Wismann stærkt utilfreds med, at bestyrelsen – og med dirigentens accept – så kort tid før generalforsamlingen godkendte en ændring af dagsordenen.

Ifølge referatet ”understregede dirigenten, at spørgsmålet om lovlighed af indkaldelse og ændringsforslag hertil henlå under dirigentens kompetence, og han bekræftede lovligheden af ændringsforslaget. Der var intet til hinder for, at der kunne opstilles kandidater efter, indkaldelsen blev sendt ud. Og der var intet i vejen for, at man kunne sætte en afstemning i gang vedrørende et ændringsforslag til et forslag, der allerede var på dagsordenen.”

Banken fik medhold
Ifølge Erhvervsstyrelsens vejledning om selskabers generalforsamlinger skal ”spørgsmål, der kræver en generalforsamlingsbeslutning, som udgangspunkt være sat på generalforsamlingens dagsorden eller være optaget i loven eller selskabets vedtægter som fast emne på generalforsamlingen, for at kunne behandles på generalforsamlingen.”

Lars Wismann klagede til Erhvervsstyrelsen, som har givet grønt lys for dirigenten fremgangsmåde. I brevet fra styrelsen hedder det, at ”selskabslovens § 91 er ikke til hinder for, at der vedtages ændringsforslag til de emner, der er på dagsordenen for den pågældende generalforsamling, hvis ændringsforslaget omhandler samme sag. De enkelte punkter på dagsordenen er dermed ikke udtryk for, at forslaget kun kan vedtages eller forkastes i den angivne form.”

Da spørgsmålet om antal bestyrelsesmedlemmer allerede var på dagsordenen, og da spørgsmålet også vedrører temaet ”valg til bestyrelsen”, har dirigent Klaus Søgaard været i sin gode ret til at ændre forslagets ordlyd, da sagen om antal bestyrelsesmedlemmer hænger sammen med valg af bestyrelsesmedlemmer, siger juraprofessor Erik Werlauff til Økonomisk Ugebrev.

Efterfølgende har Lars Wismann indsat annoncer i dagblade med en påstand om, at Danske Banks dirigent ikke har holdt loven, da han ændrede på dagsordenen efter den formelle tidsfrist. Han henholder sig til, at Danske Banks vedtægter går videre end selskabsloven ved at kræve, at ”dagsordenen og de fuldstændige forslag (kursiveret af red.) senest 2 uger før generalforsamlingen gøres tilgængelige til eftersyn for kapitalejerne (aktionærerne).”

Uskønt forløb
Wismann har skrevet et brev til Danske Banks chefjurist Niels Heering med bl.a. følgende ordlyd: ”Det nyfremsatte forslag, der blev offentligt på GF pkt. 4. var ulovformeligt og opnåede da også kun lidt over ½-delen af de på GF repræsenterede stemmer, formentligt de stemmer, som bestyrelsen havde ved fuldmagter. Havde dirigent Klaus Søgaard fulgt GF indkaldelsens forslag, så havde jeg været valgt til bestyrelsen som det niende nyvalgte medlem til bestyrelsen (…). ”

For en udenforstående virker forløbet mindre end kønt, og grundlæggende klæder det ikke Danske Banks bestyrelse med denne fremgangsmåde at forhindre valg af et aktivistisk bestyrelsesmedlem blandt bankens aktionærer.

Bankens bestyrelse, og bestyrelsesformand Karsten Dybvad, kan sikkert godt argumentere for, at det ikke havde været hensigtsmæssigt for arbejdsroen og arbejdsklimaet i bankens bestyrelse med Lars Wismann ombord. Men det er en del af aktionærdemokratiet, at der kan opstå den slags situationer.

Man kunne også ønske sig en grundig juridisk redegørelse fra enten dirigent Klaus Søgaard eller juridisk chef Niels Heering om forløbet og om lovligheden, ikke mindst i forhold til bankens vedtægter, og også om, hvorfor man ikke ville have Lars Wismann ind i bestyrelsen. Det kunne måske også stoppe den støj omkring generalforsamlingen, som tilsyneladende fortsætter.   

Klaus Søgaard: Alt er sket efter bogen
Økonomisk Ugebrev har fremsendt denne artikel til advokat Klaus Søgaard, som bl.a. har svaret:

”Når et emne – som eksempelvis valg af bestyrelse – er sat på dagsordenen, så kan såvel bestyrelsen som enhver aktionær stille ændringsforslag hertil. Det kan ske før generalforsamlingen eller på generalforsamlingen. Indenfor de grænser, som fremgår af vedtægterne, kan antallet af bestyrelsesmedlemmer diskuteres, ændres og besluttes på selve generalforsamlingen, og nye kandidater kan stille op på selve generalforsamlingen. (…) Det er en klar og vigtig del af det danske aktionærdemokrati, at aktionærerne på forhånd ved, hvilke emner der skal drøftes på en generalforsamling, og at emnerne så kan drøftes, ændres og besluttes på selve generalforsamlingen (…) Som dirigent gav jeg en grundig gennemgang af reglerne om forslag og ændringsforslag inden afstemningen på selve generalforsamlingen.”