Ugen bød på flere aktier i porteføljen, men en samlet reduktion i porteføljens investeringsgrad, da Bear DAX og Carlsberg blev erstattet af North Media, A.P. Møller-Mærsk og Hartmann.
Vi har længe haft en 20 procent position i Bear DAX i forventning om en vending i den positive markedsstemning. Den har ikke indfundet sig, og selvom vi stadig er skeptiske mht. et stærkt aktiemarked de kommende måneder, valgte vi i denne uge at skille os af med Bear DAX.
Det skete ud fra betragtningen, at der trods alt er en grænse for, hvor meget det er profitabelt at betale for en forsikring mod dårlige tider.
Salget af denne 20 procent position giver anledning til at fortælle om en ændring i porteføljens strategi, som forhindrer et tilsvarende køb fremover.
Selvom der er tale om en modelportefølje med fiktive handler, er investeringsfonden AU Invest forpligtet til at følge handlerne i porteføljen.
Vi vil derfor fremover følge de officielle regler for investeringsforeninger, og de bestemmer bl.a., at en enkelt aktie kun må udgøre op til 10 procent af porteføljens samlede værdi.
De nye regler lægger stor vægt på begrænsning af porteføljens risiko, og det vil medføre, at der gradvist kommer flere aktier i porteføljen, hvor de hver især vil udgøre en mindre del end i dag.
Risikospredning og beskyttelse af kapitalen er i overensstemmelse med den strategi, som Økonomisk Ugebrev Formue (tidligere AktieUgebrevet) altid har lagt stor vægt på. Vi ser derfor tilpasningen til de nye regler som et naturligt skridt i abonnenternes interesse.
Afkast i 2021 – Portefølje (Blå) <> Copenhagen Benchmark
Afkast siden start – Portefølje (Blå) <> Copenhagen Benchmark
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her