Medieanmeldelse: Hvor pengene er, dér er etikken

Tror du, det er lovligt at hyre en privatdetektiv til at indsamle vidneudsagn om en persons seksuelle aktiviteter gennem livet? Næppe. Man behøver ikke være jurist for at vide, at privatlivet altid har været beskyttet i Danmark, og at GDPR har sat yderligere grænser for, hvilke personfølsomme informationer virksomheder må indsamle og gemme.

Det var ikke desto mindre den tænkte øvelse, TV2 var ude i med metoo-sagen mod Jes Dorph-Petersen. Det var dog ikke et detektivfirma, man hyrede til opgaven, men derimod advokatfirmaet Norrbom Vinding. Dermed hedder det en advokatundersøgelse, og det lyder finere, men Jes Dorph lod sig ikke imponere. Han har ifølge Weekendavisen klaget til både Advokatnævnet og Datatilsynet. Grundlæggende anfører han, at undersøgelsen aldrig var tænkt til at føre frem til nogen juridisk konsekvens – allerede derved, at sagerne var forældede. Derfor mener han heller ikke, at advokatfirmaet havde ret til at indsamle de meget følsomme personoplysninger.

Det er en meget interessant sag for advokatbranchen, men også for medierne. Vi tillægger rutinemæssigt advokatundersøgelser autoritet. Men hvor ofte sker det, at advokatfirmaet bag undersøgelsen reelt bare giver den som konsulenter eller privatdetektiver under dække af de særlige muligheder, advokater har og skal have i et retssamfund?

Norrbom Vinding mener, at de har holdt sig på lovens grund, og de fleste af de eksperter, Weekendavisen har spurgt, synes at være enige. Men selv hvis advokatfirmaet får medhold i klagesagerne, bør det ikke stille os tilfredse i medierne. Med tidens fokus på etik i erhvervslivet, bør vores barre ligge højere end lovens.

Og hvad er etikken i det, Norrbom Vinding har gjort? Det er svært at se, hvad deres indsamling af informationer om Jes Dorph faktuelt skulle gøre godt for. TV2 kunne have fjernet manden fra skærmen – de behøvede end ikke at forklare det. De havde tilsyneladende heller ikke noget behov for at opklare, hvad der faktisk var sket, for programdirektør Lotte Lindegaard har ifølge MediaWatch udtalt, at ”den krænkedes oplevelser er i fokus.” Med dét fokus er dokumentation og genmæler overflødige. Allerede ved anklagen mod en medarbejder er man parate til at handle.

Det hele lugter af, at TV2 har haft urent mel i posen. Man har bestilt rapporten, alene fordi den var meget rar for cheferne at have. Til den ende har Norrbom Vinding, mod behørigt honorar, stillet sit pæne navn til rådighed. Hvordan harmonerer det med, at advokatfirmaet ifølge sin hjemmeside viser ”respekt for den medarbejder, den advokat og den organisation, som måtte være på den anden side i en sag”?

En smøg? Eller en inhalator?
En af de mere opsigtsvækkende virksomhedshandler er netop gået igennem her i september: Tobaksgiganten Phillip Morris (PMI) har købt Vectura, en producent af inhalatorer. For køberen giver købet god mening – PMI har brug for teknologien til e-cigaretter og lignende. For sælgeren er det mildt sagt mere tvivlsomt. Vectura er født ud af universitetsverdenen med den opgave at hjælpe patienter, der har åndedrætslidelser, ofte på grund af rygning. Nu har man så solgt sig selv til fjenden, og undervejs forbigået en mere spiselig køber, som bød 6 pct. mindre.

Sagen har ikke været meget omtalt i Danmark, men The Economists altid underholdende klummeskriver Bartley hudfletter Vectura og anfører, at sagen viser, at den højt besungne etik og stakeholder-isme er tandløs. Reelt er det stadig shareholder value, der er konge i investorland. Måske er det at trække konklusionen for langt på en enkelt sag. Men virksomhedshandler er et godt måleinstrument, fordi de er så konkrete, og næste gang en dansk virksomhed indgår i en virksomhedshandel, kunne en behjertet journalist da godt spørge: Er det her nu også bedst for de stakeholdere, som I lovpriser i CSR-rapporterne?

Facebooks smarte trick
Meget kan man sige om Facebook, men smarte er de i det selskab: I sin CSR-politik har man fem fokuspunkter. Fire af dem handler om miljø – nul om den vigtigste gruppe af stakeholdere: Brugerne. Det er bekvemt i disse dage, hvor Facebook er under kritik for bl.a. at målrette en version af Instagram til børn, selv om selskabets egen undersøgelse viser, at folk med selvværdsproblemer får det endnu værre af at bruge tjenesten, som beskrevet i Børsen.

Med sin vægtning af CSR-parametrene opnår Facebook at kunne tjene milliardformuer på stærkt uetiske aktiviteter, samtidig med at selskabets aktier flyder i en lind strøm ind i grønne og ansvarlige fonde. Det er jo fikst, og det er endnu en bekvem tolkning af etik, vi skal huske.

Sten Thorup Kristensen