Økonomisk Ugebrevs Portefølje leverede solid fremgang i den forgangne uge. På den korte bane forventer vi, at Parken-aktien vil stige på baggrund af meldingen om en ny selskabsstruktur fra 1. januar 2022. Det vil kunne åbne for et separat frasalg af fodboldklubben FCK.
En anden stor begivenhed er, at den europæiske lægemiddelmyndighed EMA i denne uge holder møde om godkendelse af svenske Sobis Kinera middel til behandling af meget syge coronapatienter. Behandlingen vil ske sammen med Virogates COVID-markør, så en godkendelse og en hurtig produktlancering vil kunne give Virogates et kæmpe løft.
Overordnet synes vi, at porteføljen ligger meget stærkt positioneret til at høste lavthængende frugter. Eksempelvis SAS blev sat meget ned efter fornyet frygt for nedlukninger i kølvandet på den nye Omicron variant.
Det forventer vi ikke vil ske, og det tyder stadig på, at den meget smitsomme variant har mildere symptomer, hvilket kan føre til en hurtig neddrosling af restriktionerne. Vi ser et oplagt kurspotentiale på 20-30 procent på 1-3 måneders sigt.
Efter den afsluttede kapitalforhøjelse i Alm. Brand er der nu åbnet for en stigningsperiode over de kommende år på op mod 40-50 procent.
Første kurstrigger ligger i slutningen af december eller starten af januar omkring konkurrencemyndighedernes godkendelse af købet af den danske del af Codan.
I forbindelse med den netop afsluttede målrettede kapitalforhøjelse i Bavarian Nordic, gik vi ind i aktien. Professionelle investorer har taget for over halvanden milliard kroner i aktien over en eftermiddag og aften, og vi forventer, at det vil lægge en solid hånd under den.
Med de positive fase II-resultater i den nye danske COVID-vaccine, ser vi en spændende rejse fremad herfra for Bavarian. Måske skal vi lige overstå en periode, hvor de amerikanske biotech aktier fortsat presses, og det vil smitte af på dansk biotech.
For Lundbeck-aktien ser vi det nu som et spørgsmål om kort tid, før den letter. Velkendt er det, at der sandsynligvis ligger positive kliniske data forude dette forår, og meget tyder på en genetablering af selskabets indtjeningsstyrke over de kommende år.
Aktien handles til en Price/Earnings på 11 baseret på det forventede overskud i 2022 og en P/E på blot 7 i 2024. Blot få positive signaler fra selskabet vil kunne løfte aktien 20-30 procent fra det aktuelle kursleje, som er det laveste i syv år.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her