Interessekonflikter? Rangvids rosende betalingsanalyse for Nykredit-ejer afvises af kolleger

Tre af landets førende finansielle universitetsforskere står nu åbent frem med kras kritik af CBS-professor Jesper Rangvids rosende rapport om den danske realkreditsektor. Rapporten, der er bestilt og betalt af Nykredits ejer, Forenet Kredit, er ifølge de tre forskere fyldt med alvorlige metodefejl, så den når frem til de forkerte konklusioner. Forfatterne er uenige i kritikken. Fagredaktør Carsten Vitoft fortsætter her artikelserien om interessekonflikter.

I Danmark er realkreditlån solidariske, og der er meget billigere lånerenter på realkredit i Danmark end på tilsvarende lån i andre lande. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en nyere rapport fra to forskere fra Copenhagen Business School, CBS: Professor Jesper Rangvid, som flittigt citeres i erhvervsmedierne med vurderinger af forhold i den finansielle sektor, og Ulf Nielsson.

Rapporten er entydigt rosende over for dansk realkredit, og den kunne næppe være skrevet bedre af branchen selv. Men de entydigt positive konklusioner får nu helt usædvanligt tre andre førende økonomer til at påpege en række metodefejl, fejlslutninger og konklusioner i rapporten, som Nykredit-ejeren Forenet Kredit har bestilt og betalt Jesper Rangvid og Ulf Nielsson for at udarbejde. De har til gengæld udarbejdet den i privat regi og altså ikke som en del af det officielle analyse- og forskningsarbejde ved CBS.

Stik modsatte resultat
Tidligere overvismand Christen Sørensen har gennemgået rapportens indhold, herunder metode og konklusioner, i et femsiders notat, hvor han særligt finder tre graverende fejl. Hans konklusioner om alvorlige metodefejl og deraf fejlagtige konklusioner bakkes op af lektor Johannes Raaballe samt professor Finn Østrup.

Kritikken af Jesper Rangvids arbejde for private kapitalinteresser i realkreditsektoren lander midt i en debat blandt landets professorer, hvor CBS-professor Ken Bechmann netop har taget emnet op i den seneste udgave af fagbladet Finans/ Invest, som beskrevet i den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev.

Kritikken kommer også lige efter, at selv samme professor Rangvid har fået kritik for at have for mange kasketter på i den finansielle sektor – ved siden af sit forskningsarbejde laver han omfattende arbejde for den finansielle sektor i privat regi. Eksempelvis mener bestyrelsesformand Jesper Rangvid fra Rådet for Afkastforventninger, nedsat af pensionsbranchen, at aktiemarkedet skal stige næsten 6 pct. årligt i de kommende år, mens forskeren Jesper Rangvid mener, at aktiemarkedet er oppustet og dermed skal falde. Også dette er beskrevet i forrige udgave af Ugebrevet.

Men nu er den altså gal igen.

Om konklusionerne i sin analyse af Rangvids betalingsanalyse skiver Christen Sørensen om den konklusion, at det skulle være lige så let at optage realkreditlån i udkantsdanmark som i storbyerne:

”Først og fremmest er der ikke korrigeret for, at andelen med ejerbolig varierer fra region til region. Andelen er lavest i København, idet relativt flere her bor i udlejningsboliger og andelsboliger end i de andre regioner. Korrigerer man ganske simpelt herfor, som jeg har gjort i tabellens række 3, bliver resultatet det stik modsatte. Ejer man sin egen bolig og derved har mulighed for selv at optage et realkreditlån, er sandsynligheden herfor størst i København.”

Den anden del af kritikken fra Christen Sørensen og de andre forskere er, at Jesper Rangvid ydermere når frem til, at omkostningerne er ens på tværs af regioner i Danmark, og at alle danskere betaler de samme bidragssatser på deres realkreditlån. Heller ikke det holder vand, vurderer Christen Sørensen.

Modsatte udsagn
”Der bør ikke kunne være sådanne forskelle, hvis det er korrekt, som det anføres side 15 i publikationen, at ”alle betaler samme bidragssats, givet lånetype, år hvor lånet er optaget samt friværdi.” Det bemærkelsesværdige ved denne formulering er, at det umiddelbart forinden anføres, at: ”I Danmark kan man generelt ikke forhandle sig til en bedre bidragssats, hvis man har en god økonomi,”” skriver Christen Sørensen, som fortsætter.

”Her sættes der jo direkte spørgsmålstegn ved den efterfølgende meget klare formulering. Jeg har ikke informationer til at vurdere, hvilke af disse to sætninger, som er korrekt,” lyder det videre fra Christen Sørensen, som i øvrigt heller ikke forstår, hvorfor Jesper Rangvid ikke blot har spurgt realkreditinstitutionerne, om der kan forhandles om bidragssatsen.

Professor Finn Østrup mener også, rapporten er behæftet med fejl.

”Jeg har set på rapporten, og der er ingen tvivl om, at den er fejlagtig. Det er også mærkværdigt, at forfatterne når frem til de konklusioner, som realkreditten gerne vil have,” siger Finn Østrup til Ugebrevet.

Johannes Raaballe fra Århus Universitet, som er kendt for sine skarpe analyser af finanssektoren, har også gennemgået rapporten, og han siger til Økonomisk Ugebrev: ”Jeg kan konstatere, at rapporten er præget af en række metodefejl, som også har stor betydning for konklusionerne.”

Uholdbare sammenligninger
Sidste kritikpunkt er endelig, at Jesper Rangvid også forsøger at lave nogle internationale sammenligninger mellem realkreditten, særligt i Danmark og USA. Det bygger han på en anden rapport, som også er betalt af Forenet Kredit, og udarbejdet af Deloitte.

”Det er ikke Deloittes analyse, der er fejlagtig, men forfatternes udlægning og fortolkning af denne analyse. Hvis man ser i Appendiks 6 i forfatternes analyse (side 15), så bemærk, at låntager 1 antages at have en udbetaling på hele 60 pct. af ejendommens værdi, mens låntager 3 i sammenligning hermed kun har en udbetaling på 20 pct. Det siger sig selv, at dette har enorm indflydelse på risikoen for at yde et efterfølgende boliglån. Det kan godt fortolkes som forskel i kreditværdighed. Men det oplyses ikke i forfatternes artikel, at der er denne store forskel i egenkapital blandt låntagerne. Så store forskelle er ikke relevante i Danmark, ligesom det amerikanske lånesystem er anderledes. Derfor kan resultatet fra Deloittes analyse ikke bruges i Danmark,” lyder det fra Christen Sørensen.

Professor Jesper Rangvid har ikke ønsket at kommentere de konkrete kritikpunkter, men adspurgt om han nu efter rapportens offentliggørelse her i efteråret kan betragtes som uafhængig forsker på realkreditområdet, svarer han i en mail:

”Det er alment kendt og fremgår af min profil på cbs.dk, at jeg siden 2018 har været medlem af Advisory Board for Forenet Kredit. Jeg efterlever CBS’ ambition om samfundsrelevant forskning, når jeg stiller min ekspertise til rådighed i tillidshverv, og det bidrager til at give mig indsigter, som er relevante for min forskning og undervisning. Jeg overvejer løbende, om der kan være behov for at erklære mig inhabil, f.eks. ved presseforespørgsler.”

Ugebrevet har stillet Forenet Kredit de samme spørgsmål, og herfra lyder det fra presseafdelingen:

”Som det fremgår tydeligt af rapportens forord, så er det alene rapportens forfattere, der indestår for konklusionerne: Analysens metoder, resultater, tekst og konklusioner er alene forskernes ansvar. Forenet Kredit har ingen indflydelse haft på konklusionerne i rapporten, ej heller på analysemetoderne. Sådan vil det altid være, når Forenet Kredit finansierer analyser og forskning. Vi henviser derfor til rapportens forfattere, hvis der er spørgsmål til indholdet.”

Rapporten har dog allerede givet pote med positiv offentlig omtale. Finans.dk skrev for nylig om rapporten under overskriften Ny undersøgelse: Realkredit sikrer billige lån til økonomisk sårbare.

Læs hele Christen Sørensens notat her