Som tidligere omtalt her på siden åbnede vi den 1. december en udvidet service i vores spekulative tips. Vi har på nuværende tidspunkt 11 åbne spekulative tips, og den nye service har indtil videre slået markedet.
Som det kan ses i tabellen nedenfor har Spekulative tips siden starten den 1. december leveret et afkast af kapitalen på 1,5 procent, og det er bedre end markedet har præsteret i samme periode. Det generelle markedsafkast ligger p.t. på 0,5 procent i december.
I den forbindelse bør det bemærkes, at afkastet er opnået med kun 75 procent af den spekulative kapital investeret. Det gennemsnitlige afkast på de 11 åbne tips er således 1,9 procent, mens den passive kapital pga. sit afkast på 0 procent trækker det samlede resultat lidt ned.
Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen, og der kommer ganske givet tilbageslag af større eller mindre styrke i 2022. Vi vil derfor minde om, at spekulative handler kun bør udgøre en overskuelig del af den samlede investeringskapital.
Vi har valgt at lade den mest risikobetonede del af vores handler/tips udgøre 20 procent af ØU Formues kapital, og det tal skal betragtes som et absolut maksimum.
Det er desværre ikke gået helt så godt for ØU Porteføljen, som i 2021 har tabt penge i et stigende marked. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, og vi har grundigt analyseret årsagerne til resultatet. Det har medført nogle interne justeringer, så der nu er en langt mere entydig strategi bag handlerne. Dermed er vi klar til et nyt investeringsår, som vi forventer meget af. Både i ØU Porteføljen og for de Spekulative tips.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her