Generelt har danskerne stor eller meget stor tillid til dansk erhvervsliv: 53 procent siger, at de vurderer, at erhvervslivet og topcheferne har en høj eller meget høj moral og etik. Det er flere end i Økonomisk Ugebrevs Etik-måling for et år siden. Den ikke-finansielle del af erhvervslivet overgås i Etik-score kun af uafhængige forskere fra uddannelsesinstitutioner, og erhvervsvirksomhederne scorer højere end revisorer og advokater.
Toppen af dansk erhvervsliv har generelt en stor stjerne hos de private investorer. I dette års survey scorer topcheferne i målingen af etik & moral 3,5 point på en skala fra ét til fem, hvor tre er middelkarakter. Altså pænt over middel.
Bemærkelsesværdigt får erhvervslivets topchefer også en meget høj score i forhold til andre faggrupper i erhvervslivet. Bedømmelsen hos de 343 respondenter i Økonomisk Ugebrevs årlige rating af Etik & Moral er kun bedre for uafhængige forskere i erhvervslivet, der med en score på 3,6 får en lidt højere rating end topcheferne.
Gennemgangen af scoren på etik & moral i de enkelte C25-selskaber, som bringes i næste udgave af ØU Ledelse, viser dog, at der er stor forskel på respondenternes bedømmelse af de enkelte selskaber. Men her nærmer vi os også afsmittende synspunkter fra samfundsansvar, klima og almindelig selskabsledelse.
De generelle kommentarer i dette års survey er overvejende positive overfor toperhvervslederne: ”Relativt til resten af verden er Danmark helt i top”. ”Bortset fra, at de har lidt rigelig travlt med at skaffe flere penge til sig selv, så synes jeg moralen er høj”. ”Det er i særdeleshed Maersk og LEGO Group der trækker gennemsnittet op. Ellers havde jeg sat den på lav”. ”Der er altid nogle enkelte brodne kar, som fx Bunker Holdings, men det skal ikke ødelægge billedet for flertallet”.
Men der er også hos nogle en vis skepsis overfor topcheferne: ”Det ligner nok lidt a la mink sagen, blot kommer det ikke frem i dagens lys andet end periodisk”. ”De har sikkert lidt bedre moral end gennemsnitsdanskeren, men deres erhvervsposition forvrider deres moralske kompas”. ”Udadtil ser det godt ud, men jeg har set for meget til at give højere “karakter” – Det er heller ikke helt skidt”.
Videre hedder det: ”Jeg mener, at der er udvalgte brancher, som den finansielle sektor og advokatbranchen, der har haft en endeløs række af sager, med omfattende og gentagne eksempler på hvidvask og svindel for milliarder af kroner. Der er et problem med bankernes troværdighed, når vores højt respekterede dronning ser sig nødsaget til at adressere sagerne i sin nytårstale”.
Endelig er der også en vis skepsis om motiver: ”Det handler om cool cash og ikke andet. Blandt andet derfor vi mangler lærepladser og stress er blevet et stort problem i Danmark”. ”Det er naturligvis ikke alle men der dukker jævnligt sager op hvor griskhed hersker”. ”Generelt set er jeg ikke imponeret. Topledelserne har meget travlt med at rose sig selv, og vi har da også få virkelig etisk orienterede virksomheder. Men de hører til mindretallet. Gavner en etisk adfærd ikke bundlinjen med det samme interesserer resten af topledelserne sig ikke for det”. ”Syntes langt det meste forløber fint. der vil jo altid være et råddent æble i kassen”.
I det årlige survey spørger vi også ind til, hvor respondenterne i særlig grad ser udfordringer med erhvervslivets etik & moral. Ligesom i sidste års survey ser danskerne langt de største etiske udfordringer på det område, der handler om virksomheders skattespekulation og brug af skattelylande. Hele 55 procent af respondenterne svarer, at der er ”stort behov for mere fokus” på skatteområdet, herunder virksomhedernes oplysninger om selskabsskat, som Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar også løbende dækker.
Det område, hvor respondenterne ser næstmest behov for yderligere fokus, er toplederlønninger. Andelen af respondenterne, der er kritiske overfor høje cheflønninger, er dog faldet fra 47 procent sidste år til 39 procent i år. Det kan både hænge sammen med stærk performance i de fleste store virksomheder, herunder markant stigende aktiekurser. Men det kan også hænge sammen med en stadigt højere oplysningskvalitet i toplederlønningerne, ikke mindst i kølvandet på de nye lovpligtige vederlagsrapporter, som giver bedre overblik for interessenterne.
Som tredjevigtigste område for ekstra fokus fremhæves miljø og klima, hvor 32 procent mener, at der er et stort behov for yderligere fokus. I modsætning til de øvrige målepunkter er der stort set lige så mange som sidste år, der fremhæver dette fokuspunkt. Relativt får klima altså større og større vægt på et område, hvor virksomhedernes opfordres til at arbejde videre med øgede indsatser og en bedre oplysningskvalitet.
I Økonomisk Ugebrevs survey spørger vi også om danskernes syn på moral og etik i forskellige faggrupper. Generelt er billedet, at eksperter fra uddannelsesinstitutioner får den højeste score, hvorefter følger erhvervslivets topchefer. På de næste pladser med bedste etik-scorer kommer gruppen af ”mindre banker” med 3,4 og derefter revisorer med 3,3, lige over en middelkarakter.
Både den relativt høje score til de mindre banker som gruppe, og den middelmådige score for revisorer er bemærkelsesværdig. For de mindre banker bedømmes nemlig til en betydeligt højere etik og moral end de mellemstore banker, og især de store banker, som får en etikscore på henholdsvis 3,0 (op fra 2,8 sidste år) og 2,6 (op fra 2,2 sidste år).
I de andre finansielle sektorer får realkreditinstitutterne 3,2 (op fra 3,0 sidste år), Pensionsselskaber 3,1 (op fra 3,0 sidste år) og investeringsforeninger 2,9 (op fra 2,7 sidste år). Af andre faggrupper får advokaterne 2,8, altså også under middel, men lidt bedre end sidste års score på 2,7. Efter afrunding til én decimal får både journalister, politikere og myndigheder en lav score på 2,4. Men hvor journalisterne tillægges lidt bedre etik og moral end politikerne, målt på anden decimal.
Det fremgår af kommentarer fra respondenterne til vurderingen af de enkelte faggrupper, at de ikke finder det rigtigt at blande politikere og myndigheder sammen i én kategori, og at de ville give politikere betydeligt lavere etik-bedømmelse end myndigheder. En skriver, at der er grund til at have stor tillid til Finanstilsynet, mens politikerne, herunder erhvervsministeren, løber efter laveste fællesnævner, der kan give flere stemmer.
Økonomisk Ugebrev har flere gange beskrevet, hvordan erhvervsministeren ikke har taget ordentlig action på en stribe kritiske redegørelser om svag konkurrence i blandt andet realkreditten og pensionssektoren. Nu er der redegørelser på vej om konkurrencen i banksektoren og i skadesforsikring.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
