C25 Samfunds-Rating: Ørsted vinder første opgør om bedste samfundspræstation

Ørsted lægger sig alene i front i Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars omfattende C25 Samfunds-Rating, der sætter fokus på ’S’et’ i ESG. På andenpladsen ligger Netcompany skarpt efterfulgt af Novo Nordisk, der indtager tredjepladsen. I den anden ende af skalaen ligger Demant. Med en score på blot 2 point ud af 17 mulige indtager den danske høreapparatsvirksomhed sidstepladsen. GN Store Nord, Mærsk, Pandora og Royal Unibrew udgør den øvrige bagtrop.     

I sidste måned scorede Ørsted som den eneste virksomhed maksimumpoint i Økonomisk Ugebrevs C25 Klima Rating. Og selvom den danske energigigant ikke opnår den bedst mulige score i vores nye Samfunds-Rating, ender virksomheden alligevel endnu engang øverst på sejrsskamlen. Med en score på 15 ud af 17 mulige point vinder Ørsted foran Netcompany med 14 point og Novo Nordisk med 13 point. Det er desuden værd at bemærke, at ikke blot Ørsted men også Netcompany og Novo Nordisk indtog topplaceringer i Økonomisk Ugebrevs nylige C25 Klima Rating.

Umiddelbart er der ellers tale tre meget forskelligartede virksomheder, men energiselskabet Ørsted, konsulenthuset Netcompany og medicinalvirksomheden Novo Nordisk har åbenbart det til fælles, at deres evner på traditionelle samfundsansvarlige områder som kønsdiversitet, medarbejderomsætning, skat og lønforskel mellem CEO og medarbejdere overgår de øvrige danske C25* virksomheder (mere om målepunkter og udregningsmetoder finder her)

De negative overraskelser i Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars Samfunds-Rating er Demant, GN Store Nord, Mærsk, Pandora og Royal Unibrew. Den lave score for disse selskaber skyldes særligt fire faktorer.

Først og fremmest er disse fem virksomheder kendetegnet ved mangelfuld rapportering på områder som medarbejderomsætning og lønforskel mellem CEO og medarbejdere. For det andet har de lav eller ligefrem ingen kønsdiversitet i executive management. For det tredje betaler de knap så meget i selskabsskat (i forhold til indtjening) som hovedparten af de øvrige C25 virksomheder og – for det fjerde – har ingen af dem integreret medarbejderkomponenter i deres bonusprogram for topledelsen.

Demant, der opnår den laveste score, har dog meddelt Økonomisk Ugebrev, at virksomheden vil rapportere på medarbejderomsætning og lønforskel mellem CEO og medarbejdere allerede i dette års bæredygtighedsrapport – der for øvrigt udkommer i dag. Dermed vil virksomheden formentlig kunne kravle mindst et par pladser op ad listen allerede i næste udgave af ØU’s Samfunds-Rating, der udkommer senere dette forår efter aflæggelse af de kommende årsregnskaber.

For pointdelingen for de enkelte målepunkter er der flere ting, der er værd at bemærke. For det første, som det fremgår af tabellen nedenfor, er 9 af de 23 virksomheder blevet tildelt point i punkt 6, hvilket betyder, at knap 40 procent af C25 virksomhederne rapporterer om land-for-land selskabsskattebetaling. I forhold til medarbejderskat er billedet dog noget anderledes. Blot 4 af de 23 virksomheder er blevet tildelt point i punkt 2, hvilket betyder, at under 20 procent af C25 virksomhederne oplyser, hvor mange skattekroner deres medarbejdere bidrager med.

Pointdelingen under punkt 7 viser, at 8 ud af 23 virksomheder har integreret medarbejderkomponenter i topledelsens bonusprogrammer. Derved indgår der medarbejderkomponenter i knap 35 procent af C25 virksomhederne bonusprogrammer, hvilket er en smule mere, end vi så i forbindelse med vores Klima Rating, hvor det var omkring 30 procent af C25, der havde integreret klimakomponenter i deres bonusprogrammer for topledelsen.

Desuden viser vores undersøgelse, at der stadig er lang vej til en ligelig fordeling af mænd og kvinder i virksomhedernes øverste ledelseslag. For at opnå toppoint i punkt fem – dvs. være blandt de syv virksomheder med mest kønsdiversitet i executive management – kræves blot 29 procent kvinder eller derover. For at opnå 2 point, der udgør midterfeltet, kræves blot 20 procent kvinder eller derover i executive management (se punkt 5 nedenfor).

Sådan har vi gjort

Vi har på Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar udviklet et nyt rating-redskab, der på baggrund af en række enkle og klare parametre udpeger hvilke virksomheder, der har det bedste sociale fodaftryk. ØU Samfundsansvars Samfunds-Rating består af følgende syv målepunkter:

• Punkt 1: Total betalt selskabsskat i forhold til indtjening**
• Punkt 2: Total medarbejderskat i forhold til medarbejderudgifter
• Punkt 3: Medarbejderomsætning
• Punkt 4: Lønforskel mellem CEO og medarbejdere
• Punkt 5: Kønsdiversitet i executive management
• Punkt 6: Skatterapportering – land-for-land rapportering
• Punkt 7: Medarbejderkomponenter (f.eks. tilfredshed, turnover, sikkerhed, diversitet) i topchefløn

Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2021 har vi indsamlet data fra C25 virksomhederne og på den baggrund tildelt virksomhederne point for hvert af de syv målepunkter (en mere udførlig beskrivelse af de syv målepunkter og pointtildelingen findes her).***

Det er værd at holde sig for øje, at C25 virksomhedernes rapportering er meget forskelligartet, og at oplysningerne ofte er vanskelige at sammenligne på tværs af forskellige virksomheder. Vi har gjort vores bedste for at sikre, at vi ikke sammenligner æbler og pærer, men da vi ikke er i stand til at tjekke virksomhedernes data og udregningsmetoder i detaljen, har vi valgt at holde os til de oplysninger, virksomhederne angiver i officielle rapporter.

Alle de 23 virksomheder, der indgår i undersøgelsen, har god tid inden udgivelsen fået tilsendt de oplysninger, vi har indsamlet om deres virksomhed. En del virksomheder har benyttet lejligheden til at kommentere vores tal – og vi har i enkelte tilfælde korrigeret data.

Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved research assistent Nicole Cherine de la Sencerie El-Dessouky og redaktør Claus Strue Frederiksen.

*Grundet en fejl fra vores side i forbindelse med korrespondancen med FLSmidth om virksomhedens samfundsdata indgår den danske cementkoncern ikke i denne rating.

**Her anvendes virksomhedernes faktisk betalte selskabsskat jvf. selskabernes pengestrømsopgørelse. I den forbindelse er det værd at bemærke, at fokus på faktisk betalt skat implicerer, at selskaber, der foretager store investeringer, risikerer at få en dårlig score i punkt 1. Det gælder eksempelvis Ørsted, der grundet massive investeringer i grønne energikilder betaler mindre selskabsskat (set i forhold til indtjening) end hovedparten af sine C25 kollegaer.

***Nogle af målepunkter synes umiddelbart at favorisere visse virksomheder og brancher. Eksempelvis er det næppe nogen overraskelse, at der er en større lønforskel mellem CEO’en og medarbejderne i Novo Nordisk end i Ambu – Novo Nordisks topchef har jo næsten 18 gange så mange medarbejdere under sig som Ambus direktør. Ser man på de syv målepunkter som en samlet pakke, synes ingen virksomheder eller brancher dog at være forfordelt i urimelig grad.