Eftersyn på selskabsledelsen i danskernes pensionsselskaber

Rating af God Selskabsledelse i pensionssektoren: Hovedparten af pensionsformuen forvaltes af virksomheder, hvor almindelige normer og oplysninger om god selskabsledelse synes at være en mangelvare. Topledelserne i pensionsselskaber, pensionskasser, ATP og LD synes at være præget af en stribe forhold, som anses for dårlig stil i børsnoterede selskaber og erhvervsdrivende fonde. Økonomisk Ugebrev lancerer i den kommende udgave en rating af selskabsledelsen i de 15 største pensionsselskaber.

Både børsnoterede selskaber og erhvervsdrivende fonde er underlagt konkrete anbefalinger om god selskabsledelse. Men der er ingen anbefalinger for pensionssektoren. Egentlig er det forunderligt, at den danske pensionssektor slet ikke er underlagt anbefalinger om god selskabsledelse.

Pensionssektoren er godt nok underlagt en række formelle regler fra Finanstilsynet, bl.a. om at bestyrelsen skal foretage en årlig selvevaluering. Men de enkelte selskaber oplyser sjældent om hvordan eller hvorfor, eller om resultatet.

Store mangler
Udefra set virker det umiddelbart som om, at den gode selskabsledelse i de danske pensionsselskaber, pensionskasser samt ATP og LD er præget af store mangler. Og det er altså de ledelser, som har det overordnede ansvar for styringen af pensionsopsparing på 6000 mia. kr., og som skal skabe grundlag for fremtidige pensioner for flere millioner danskere.

Det er baggrunden for, at Økonomisk Ugebrev nu kortlægger, hvordan billedet er i de enkelte pensionsselskaber. I næste udgave af Økonomisk Ugebrev lancerer vi resultaterne i den nye rating af selskabsledelsen i de danske pensionsselskaber. I denne introduktion gennemgår vi de ti målepunkter i den nye rating.

Inspirationen til den nye rating kommer fra to sider: For det første fra artikler i de seneste udgaver, hvor vi er gået tæt på bestyrelserne i bl.a. PFA Pension og ATP, som synes at være præget af historiske fastlåste strukturer, der ikke tager højde for nutidens normer og krav til ledelse.

I ØU nr. 7 blev det gennemgået, hvorfor den ene topchef efter den anden i PFA Pension dumper og bliver fyret. Meget tyder på, at topcheferne får så stor magt, at de nærmest bliver reelle eneherskere, bl.a. fordi bestyrelsen ikke kan give topchefen fagligt kvalificeret modspil. Underskuddet på fagkompetencer er slående, og så er bestyrelsen alt for stor til at kunne arbejde effektivt.

I ØU nr. 8 tegnede vi et billede af, hvorfor der over en årrække har været overraskende stor gang i svingdøren hos landets største og mest professionelle investor, ATP. Senest har adm. direktør Bo Foged opsagt sit job, for i stedet at blive partner i Copenhagen Infrastructure Partners, hvor ATP i øvrigt også har lagt forretning.

Flere gange tidligere har topcheferne ret hurtigt søgt nye græsgange. Og ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger har medvirkende årsager til de hurtige CEO-exits været dels løbende indblanding fra det politiske system på Christiansborg, og dels en meget stor bestyrelse, der stort set alene består af fagpolitiske særinteresser uden særlige pensionsfaglige kompetencer. Altså kan man sige at det har været vanskeligt for ATP’s CEO’er at agere kommercielt uden politisk indblanding.         

Anbefalinger i glemmbogen
For det andet tager de ti målepunkter i den nye rating af god selskabsledelse afsæt i bl.a. de tidligere anbefalinger fra pensioneret professor Lennart Lynge Andersens og Pensionsmarkedsrådets (PMR) om god selskabsledelse fra 2004, som for længst er gået i glemmebogen, undtagen hos Industriens Pension. Anbefalingerne gav et seriøst og vigtigt bud på, hvordan pensionsselskaberne kunne – og burde – opgradere deres fagkompetencer med henblik på at opnå en mere professionel selskabsledelse. Men der er ikke sker meget på de atten år.

I opstillingen af målepunkterne indgår også krav og anbefalinger fra Finanstilsynet om bestyrelsesmedlemmers egnethed og kompetencer, evaluering i bestyrelsen og uddannelse, som fremgår af denne oversigt hos Finanstilsynet (FT), og en vejledning fra 2012.

Her følgende en gennemgang af de ti målepunkter:

Ratingpunkt 1: Antal bestyrelsesmedlemmer bør ikke være over syv for at sikre et effektivt beslutningsorgan. Anbefaling fra PMR.

Ratingpunkt 2: Har bestyrelsen mindst ét medlem med ledelseserfaring fra anden relevant finansiel virksomhed. Anbefaling fra FT.

Ratingpunkt 3: Har bestyrelsen mindst ét medlem med viden og erfaring fra finansielle markeder og formueforvaltning. Anbefaling fra FT

Ratingpunkt 4: Har bestyrelsen mindst ét medlem med erfaring og viden om pensionsprodukter, forsikringsrisici og levetidsrisici. Anbefaling fra FT.

Ratingpunkt 5:  Oplyses, om bestyrelsen gennemfører årlig selvevaluering, evalueringsproces og resultater. Anbefalinger fra Komiteen for God Selskabsledelse (KGS).

Ratingpunkt 6: Oplyses, om de enkelte medlemmer har gennemgået en bestyrelsesuddannelse rettet mod pensionsbestyrelser. Krav fra Finanstilsynet med dispensationsmulighed.

Ratingpunkt 7: Oplyses, om bestyrelsen har mindst ét uafhængigt regnskabskyndigt medlem. Anbefaling fra FT.

Ratingpunkt 8: Oplyses om udarbejdelse af oversigt med de ideelle kompetencer for bestyrelsen, som kan sammenlignes med den faktiske bestyrelse. Anbefaling fra PMR.

Ratingpunkt 9: Fremlægges den ideelle kompetencesammensætning på den årlige generalforsamling med henblik på drøftelse med medlemmer eller aktionærer. Anbefaling fra PMR.

Ratingpunkt 10: Oplyses det, om der er fastsat en overgrænse for, hvor mange bestyrelsesposter et medlem må have, samt antal. Anbefaling fra PMR.   

MWL

Slapt kollektivt kompetencekrav til bestyrelser
Pensionsmarkedsrådet slår i sine befalinger ned på den store mangel i myndighedernes kompetencekrav til danske pensionsbestyrelser, der ligger i, at der stilles krav til den samlede bestyrelses kompetencer og ikke til individuelle kompetencekrav. Rådet giver nogle sylespidse anbefalinger, hvor det udstilles, at myndighedernes kompetencekrav i realiteten er en ukonkret sovepude.

Rådet skriver bl.a. i forhold til bestyrelseskompetencer, ud over medlemsrepræsentanter: ”Man bør dog også være opmærksom på, at den nævnte sammensætning af bestyrelsen rummer en risiko for en vis ensidighed og ensartethed i bestyrelsesmedlemmernes indsigter og kompetencer, således at bestyrelsen i sin helhed ikke afspejler de kompetencer, der bør være repræsenteret i et pensionsinstitut, der administrerer obligatoriske pensionsordninger, og hvis medlemmer/kunder har en berettiget forventning om et højt og alsidigt kompetenceniveau.”

I rådets anbefalinger hedder det videre, at ”bestyrelsen bør overveje følgende kvalifikationskravs relevans for det pågældende pensionsinstitut: Bred ledelseserfaring, erfaring med strategisk planlægning, indsigt i relevante branche- og overenskomstforhold, indsigt i regnskabsmæssige forhold, indsigt i finansielle og investeringsmæssige forhold, relevant udenlandsk erfaring, kendskab til centrale juridiske forhold, herunder lovgivningsmæssig regulering af betydning for pensionsinstituttet, kendskab til centrale forsikringstekniske forhold af betydning for pensionsinstituttet samt kendskab til IT-relaterede problemstillinger.”

Endelig hedder det, at ”arbejdsgruppen anbefaler, at Pensionsmarkedsrådet følger med i, om der sker registrerbare ændringer i bestyrelsernes sammensætning.”

Men det var altså i 2004, og siden er anbefalingerne som nævnt stille og roligt gået i glemmebogen. Så der har ikke været den nævnte opfølgning. I hvert fald ikke endnu, men det er også kun 18 år siden, anbefalingerne kom på gaden.