Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

ATP i dyb ledelsesmæssig krise: Viceadm. direktør uegnet

Carsten Vitoft

torsdag 10. marts 2022 kl. 7:00

Bo Fogeds overraskende opsigelse oven på det bedste resultat i koncernens historie er blot et symptom på, at der er noget grundlæggende galt med ledelsesstrukturen i koncernen. Meget tyder på, at ledelsesstrukturen er uhensigtsmæssig og utidssvarende. Og så har bestyrelsen glemt at indsætte en fit & proper viceadm. direktør. Fagredaktør Carsten Vitoft påpeger i denne kommentar flere fejlkonstruktioner i ATP.

Mens alle gætter på, hvem der bliver den næste topchef i Danmarks største pengetank, er der færre, som stiller spørgsmålet, hvorfor der er opstået dette vedvarende gennemtræk på den øverste post i ATP. I stedet for, at topposten i den gigantiske pengetank er et drømmejob, er det mere blevet et springbræt til videre karriere.

I 2013 blev Carsten Stendevad hevet hjem fra et fantomjob i New York for at styre den enorme formue i ATP. Mindre end tre år senere forlod han pludselig stillingen, og i dag sidder han igen i en topstilling på den anden side at Atlanten, hvor han tjener mindst det dobbelte af, hvad han fik som topchef i ATP.

Er bestyrelsen problemet?
Den historie gentog sig derefter med ansættelsen af Christian Hyldal i 2018. Allerede året efter blev han afløst af Bo Foged. Når han snart forlader ATP, skal han over til Copenhagen Infrastruktur Partners, som arbejder med at hjælpe pensionskasser som ATP med deres investeringer. Her bliver han optaget som partner, og også her er der udsigt til en lønstigning til nu op mod 20 mio. kr. årligt – fra de 7 mio. kr., han fik i ATP.

ATP’s bestyrelse bliver altså gang på gang taget med bukserne nede, når deres egne topchefer bruger ATP som springbræt til noget bedre. Institutionen ATP står uden tvivl med et strukturelt problem: Topcheferne flygter, og der synes at være to hovedforklaringer på, at det sikkert vil gentage sig.

For det første er lønnen alt for lav i forhold til jobbets karakter som topchef for en af Europas største kapitalforvaltere. Hvis vi skal have en af de bedste til jobbet, så skal lønnen være konkurrencedygtig. Og det er den langt fra.

For det andet er jobbet som jobchef for ATP bestemt ikke let i forhold til bestyrelsen, regeringen og Folketinget. ATP er befængt med særinteresser fra arbejdstagere og -givere. Og så har regeringen og politikerne også en tendens til at opfatte ATP som et politik-redskab, der kan indgå i forskellige politiske manøvrer.   

Der er altså langt fra tale om et normalt job som kapitalforvalter, der skal sikre kunderne det bedste afkast. Topchef-jobbet er en holdeplads for et virvar af særinteresser, som antageligt både er en tidsrøver og en barriere for at håndtere opgaven optimalt.

Et kig på bestyrelsen for ATP slår en tyk streg under, at de enkelte medlemmer mere sidder der for at varetage egne særinteresser end at bidrage med det faglige medspil og modspil.

ATP’s bestyrelse på 13 personer sidder nærmest limet til deres stole, og al god selskabsledelse med fokus på nødvendige fagkompetencer er fuldstændig tilsidesat. Blot tre af de 13 bestyrelsesmedlemmer har erfaring og baggrund for at kunne bidrage med noget faglighed. Resten repræsenterer særinteresser på vegne af primært arbejdsmarkedets parter.

Halver bestyrelsen
Hvilke fagkompetencer bringer eksempelvis DI med til bordet, kunne man spørge? Her sad viceadm. direktør Kim Graugaard i bestyrelsen i næsten 20 år. Det samme med Bente Sorgenfrey eller for den sags skyld Lizette Risgaard – begge Fagbevægelsens Hovedorganisation. Ikke dermed sagt, at man ikke kan opbygge viden om pensionsområdet med tiden. Men hvor er fagkompetencerne inden for investering, forsikring, risikoforhold og i øvrigt god selskabsledelse?

Så længe ATP’s bestyrelse er så voldsomt domineret af særinteresser og så lidt præget af faglige kompetencer, bliver det næppe et bedre job at været topchef for ATP. Bestyrelsen skal være kompetent og beslutningsdygtig, og derfor bør bestyrelsens størrelse halveres. Og så skal der etableres klare retningslinjer for, hvornår politikerne og skiftende regeringer må blande sig.

Nu står ATPs bestyrelse med en næstkommanderende, nemlig Martin Præstegaard, der er tidligere departementschef og dermed uden pensions- og investeringserfaring. Finanstilsynet kan helt sikkert ikke godkende ham som ny topchef med de aktuelle skrappe Fit and Proper-regler. Dette problem afspejler til fulde, at ATPs bestyrelse ikke er sin opgave voksen.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank