Fra Søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans/ CFO
Dansk vækst over 10 år i bund sammen med Sydeuropa
Kommentar: Regeringens netop fremlagte ”Redegørelse om Vækst og Konkurrenceevne” er på lange stræk deprimerende læsning, fordi alle konklusioner om efterslæbet i dansk økonomi over ti år er velkendte: Blandt andet fremgår det af redegørelsen (side 26), at Danmark over de seneste ti år har haft den femtelaveste BNP-vækst blandt 33 OECDlande. I realiteten har den økonomiske vækst været tæt på nul, mens den i eksempelvis Norge, Sverige, Finland, UK og Holland har været markant højere.
Faktisk kan man godt lidt frækt sige, at Danmark ligger i en tabergruppe sammen med Grækenland, Spanien, Portugal og Italien. Lande, som vi jo normalt ikke vil være særligt stolte af sammenligne os med, når det gælder fremdrift og økonomisk sundhedstilstand. Man kan godt tillade sig at sige, at de seneste ti års skiftende regeringer har gjort et usædvanligt ringe stykke arbejde, når det handler om at skabe øget vækst og velstand via den økonomiske politik og erhvervspolitikken. Redegørelsen er langt hen ad vejen dog ganske ærlig om, hvor problemerne ligger begravet. Men når årsagerne skal forklares, er det mange tyndbenede forklaringer, hvor formålet alene synes at være at fralægge sig politisk ansvar.
Redegørelsen giver ingen visionære anvisninger på, hvad der kan gøres for at håndtere de konkrete problemfelter, andet end de sædvanlige løse politiske floskler. Regeringen forsøger dog at signalere en vis handlekraft ved at henvise til den seneste vækstplan, som omfatter en perlerække af effektløse lapperier, herunder udflytning af nogle tusinde offentlige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen. I redegørelsen oplyses også omkring de seneste politiske initiativer, at ”regeringen vil lette erhvervslivets byrder med op mod 3 mia. kr. frem mod 2020. Og der er nedsat et implementeringsråd, som skal sikre, at EU-regler ikke overimplementeres.”
Ja, så må Danmarks vækstproblem da være løst.
Vi har tidligere påpeget, at den nye erhvervsminister virker præcis ligeså visionsløs som sin forgænger. Det lugter langt væk af, at de samme topembedsmænd i Erhvervsministeriet bliver ved med at hive de samme kaniner op af hatten, fordi de ikke har fantasi til andet. Redegørelsen afslører ellers meget præcist, hvor der bør sættes målrettet ind med nogle konkrete ud af boksen-initiativer. Paradokset er, at Danmark og dansk erhvervsliv byder på utroligt mange muligheder – med dygtige folk, som gerne vil udvikle og skabe. Der er altså også nogle store stopklodser, som skal håndteres hurtigt og effektivt.
Men det er også problemstillinger, som har meget lav politisk opmærksomhed, og der er tale om problemstillinger, som for det meste ikke vil erkendes på Christiansborg, fordi det jo så ikke nødvendigt at gøre noget ved det. I den aktuelle redegørelse er det dog vanskeligt at komme uden om virkeligheden. Vi ser som de to afgørende barrierer følgende:
Mangel på effektiv konkurrence: Citat fra redegørelsen: ”På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. Effektiv konkurrence er vigtig for samfundets produktivitetsudvikling og en høj forbrugervelfærd”. Og videre: ”Danmark har de højeste priser sammenlignet med seks andre OECD-lande. De faktiske forbrugerpriser ligger 23 pct. højere end gennemsnittet i de sammenlignelige lande, og når der korrigeres for moms og afgifter, ligger priserne 15 pct. over. Korrigeres der yderligere for velstand, er priserne 10 pct. højere end gennemsnittet. (…) De relativt høje priser på tjenesteydelser kan skyldes, at leverandører af tjenesteydelser i mindre grad er udsat for konkurrence fra udlandet. De hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv har en lav produktivitetsvækst sammenlignet med andre erhverv.” Problemet er velkendt, og gentaget i Konkurrencestyrelsens årlige redegørelser de seneste ti år. Men der tages ikke for alvor fat på problemerne.
Svage finansieringsforhold for erhvervslivets underskov: Regeringen, bankerne og Nationalbanken mener fortsat, at det brede erhvervsliv har god adgang til risikovillig kapital. Problemet anerkendes ikke, fordi undersøgelser viser, at de fleste virksomheder faktisk får lån i banken. Men det fejes ind under gulvtæppet, at en stor del af SMV-virksomhederne faktisk har opgivet af søge lån i banken. Redegørelsens vurdering af mulighederne på børsmarkedet udstiller redegørelsens seriøsitet. Om mulighederne hedder det: ”Et likvidt aktiemarked understøtter kapitalformidlingen i økonomien. Børsnoterede virksomheder har på aktiemarkedet mulighed for at rejse kapital til finansiering af fx nye investeringer. Antallet af nynoteringer på fondsbørsen viser, at relativt få virksomheder anvender aktiemarkedet til at rejse kapital.” Det omtales ikke, at mange danske virksomheder går på børsen. Det sker bare ikke i Danmark på grund af ringe rammevilkår. Et velfungerende dansk aktiemarked vil uden tvivl kunne skabe tusindevis af nye arbejdspladser, ligesom det sker i Sverige. MWL
