Bidragssatser: Politikerne løber fra aftale med danske boligejere

Efter stor offentlig fokus på stigende bidragssatser i realkreditsektoren for fem år siden, blev der på Christiansborg indgået en bred politisk aftale, som skulle dæmpe gemytterne. Politikerne skød problemet til hjørne ved at love nedsættelser af bidragssatserne, når institutternes skærpede kapitalkrav var håndteret. Det er sket nu. Men intet tyder på, at politikerne vil stå ved deres egen skriftlige aftale med de danske boligejere, skriver fagredaktør Ejlif Thomasen og chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.

Et bredt politisk flertal bestående af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik tilbage i januar 2017 en skriftlig politisk aftale om regulering af realkreditten. 

Aftalen kom i kølvandet på massiv offentlig kritik af de tidligere års mangedobling af de bidragssatser, som de danske boligejere betaler til institutterne oveni den almindelige rente på realkreditlånet.

Kosmetiske forslag
Bidragssatserne, der går til at dække administration af lånene og overskud til institutternes ejere, var tilbage i 2017 næsten tidoblet over en længere årrække. Bidragene udgør et stort tocifret milliardbeløb hvert år. 

Med den sidste skrue på priserne, først fra Nykredit og derefter de andre institutter, eksploderede utilfredsheden blandt de danske boligejere.

Politikerne måtte gøre noget. Der blev i 2016 nedsat en ekspertgruppe, som var domineret af folk fra den finansielle sektor, og som kom med nogle kosmetiske forslag til at håndtere den manglende konkurrence i sektoren. Det kunne politikerne sikket godt se, og i den politiske aftale kom de derfor med et statement, som kunne berolige de danske boligejere.

I den politiske aftale fra januar 2017 fastslås det således, at ”skærpelsen af kapitalkravene siden finanskrisen har betydet, at institutterne har haft behov for at øge deres polstring. Institutterne har dækket omkostningerne til mere kapital gennem højere bidragssatser, som er deres primære indtægtskilde. Det er aftaleparternes forventning, at institutterne alt andet lige vil have mulighed for at sænke bidragssatser og rentetillæg, når de har opbygget tilstrækkelig kapital.”

Formuleringen er ikke knivskarp, men intensionen er ikke til at misforstå. Institutterne skulle være indstillede på at nedsætte bidragssatserne, når pengekasserne var fyldt op. Og det er i den grad tilfældet nu. 

Danske Bank får hvert år knapt 4 mia. kr. i udbytte fra Realkredit Danmark. Nykredit har de seneste år betalt 6,5 mia. kr. i udbytte til sine aktionærer. Kapitalbufferne er altså for længst på plads og tilstrækkelige. 

Nu er der gået fem år siden den politisk aftale, og realkreditinstitutterne har udviklet sig til guldrandede forretninger med et unormalt højt løbende afkast i forhold til den underliggende kreditrisiko. 

Kapitalkrav honoreret
Økonomisk Ugebrev har over årerne skrevet om den manglende konkurrence i realkreditsektoren. Det skete senest i april 2022, hvor vi bl.a. skrev: ”Ifølge den seneste redegørelse er konkurrencen ikke forbedret de seneste fem år, tværtimod. Boligejere og virksomheder betaler tydeligvis overpriser.”

Og de formelle kapitalkrav er altså for længst honoreret og meget mere til. De årlige rapporter fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser klart, at overskuddene er bemærkelsesværdigt høje – og flere år endda højere end hos bankerne. De samme rapporter viser også, at der absolut ingen tiltag har været i retning af at sænke bidragssatserne. 

Økonomisk Ugebrev har over de seneste uger forsøgt at få de relevante politiske ordførere fra aftalepartierne til at forholde sig til problemstillingen. Står de ved aftalen med de danske boligejere, eller løber de nu fra den? Kun SF lægger op til senere at komme med initiativer, der skal sikre en bedre priskonkurrence, og Venstre erklærer sig villig til at se konstruktivt på eventuelle forslag, men har ikke planer om selv at tage initiativer. De øvrige partier ser ud til at glide af på sagen.  

Der er næppe tvivl om, at der igen kan opstå en folkestorm mod realkreditten, nu hvor kapitalbufferne er på plads, og hvor de høje bidragssatser bliver mere synlige med de stigende renter.