Efter at Konkurrencerådet i 2016 leverede en sønderlemmende kritik af konkurrencen i den danske realkreditsektor, blev der i foråret 2017 indgået en politisk aftale, som pålagde Erhvervsministeriet at udarbejde en årlig statusredegørelse om konkurrenceforholdene i sektoren. Ifølge den seneste redegørelse er konkurrencen ikke forbedret de seneste fem år, tværtimod. Boligejere og virksomheder betaler tydeligvis overpriser.
En nye redegørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indeholder flere opsigtsvækkende konklusioner, bl.a. at realkreditinstitutternes afkast er overnormalt, og at det sikkert skyldes manglende konkurrence. Men der er ikke anbefalinger til politikerne om at gøre noget konkret for at skabe mere konkurrence.
Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger er Konkurrencerådet påholdende med at reagere på de markante konklusioner i de årlige redegørelser, efter at rådet ovenpå den grundige redegørelse fra 2016 blev bashet af både den finansielle sektors lobbyister og af et politisk flertal, som reagerede med nølende regeljusteringer.
Forsigtige formuleringer
Fra Konkurrencerådet siger formand, professor Christian Schultz: ”Konkurrencerådet har fortsat fokus på konkurrenceforholdene i realkreditsektoren, og jeg vil ikke udelukke, at vi på et tidspunkt vil følge op på vores rapport fra 2016. Men grundlæggende ligger sagen hos politikerne.”
Redegørelsens formuleringer, som altså er udarbejdet af embedsmænd i en styrelse underlagt erhvervsministeren, forsøger tydeligvis at balancere, så konklusionerne ikke bliver for ”hårde”, men de er alligevel ikke til at tage fejl af. Bl.a. hedder det i redegørelsen, at ”realkreditinstitutternes bidragsforhøjelser tilbage i 2016 blev blandt andet begrundet med behovet for at oparbejde en større kapitalreserve. Da realkreditinstitutterne allerede nu samlet set er godt med i forhold til at opfylde de fremtidige krav, er et evt. behov for fortsat høje bidrag mv. reduceret. Dertil kommer, at realkreditinstitutterne i dag kan hente kapital hos deres ejere eller medlemmer af ejerkredsen, herunder ved at reducere udbyttebetalingerne i en periode.”
Hverken erhvervsministeren eller partierne, der var med i den politiske aftale, har efter de opsigtsvækkende årlige redegørelser vist interesse for at gøre noget ved sagen, selvom konkurrenceproblemer ikke kan siges at være håndteret.
”Det er forunderligt, at erhvervsministeren og de politiske partier ignorerer så klare indikationer på, at der fortsat er konkurrenceproblemer i sektoren, og at de nu har polstret sig tilstrækkeligt. Det burde få ministeren på banen igen,” siger rådgiver Rene Poulsen fra Realråd.
I redegørelsen fra Konkurrencestyrelsen gentages også det bemærkelsesværdige i, at realkreditinstitutternes egenkapitalforrentning er på linje med eller større end bankernes, og at det faktisk strider mod enhver finansiel logik.
Højt afkast
”En grov metode til at vurdere realkreditinstitutternes indtjening er at se på forskellen mellem realkreditinstitutternes realiserede egenkapitalforrentning og et mål for den risikofrie rente (illustreret ved renten på en 10-årig dansk statsobligation) over tid. Hvis forskellen mellem indtjening og den risikofrie rente er steget til et højt niveau, kan det være en indikation på, at realkreditinstitutterne får en forrentning, der er relativ høj ift. den risiko, som investeringen er forbundet med,” hedder det i redegørelsen.
Og videre: ”En høj merforrentning kan fx afspejle, at konkurrencen på markedet ikke er effektiv.”
Konkurrencestyrelsen gentager også, hvad der tidligere har været af udmeldinger fra Nationalbanken, Finanstilsynet og en stribe eksperter om, at afkastkravet for realkreditinstitutter bør være lavere end i bankerne, på grund af lavere kreditrisiko.
”Det er rimeligt at antage, at afkastkravet ved at investere i realkreditinstitutter er forholdsvist lavt sammenlignet med andre placeringer og formentlig lavere end (ved) eksempelvis pengeinstitutter. Siden 2008 har egenkapitalforrentningen for realkreditinstitutter imidlertid generelt ligget tættere på egenkapitalforrentningen for pengeinstitutter. (…) I en række år, herunder i 2019, har realkreditinstitutterne endda realiseret en højere forretning af deres egenkapital end pengeinstitutterne.” Se også artiklen fra den seneste udgave af ØU om Nykredits historisk høje forretning af egenkapitalen.
Ejlif Thomasen
