Urealistiske vækstambitioner tvinger First North-selskaber i bakgear

Mange nytnoterede selskaber fra 2020 og 2021 håbede at få lettere adgang til fremtidig kapital. Men selskaberne er ramt af den dårlige udvikling på finansmarkederne og af egen dårlige performance. Et efter et må selskaberne give afkald på deres hidtidige vækstambitioner, viser en gennemgang udarbejdet af analytiker Daniel Skov Jensen.

For blot et år siden var der masser af investeringslyst og risikovillig kapital til First North-selskaber. Men i dag er likviditeten frosset komplet til. Det skyldes i høj grad selskaberne selv, der i mange tilfælde gik på børsen med oppustede og urealistiske vækstplaner, de ikke har kunnet opfylde.

Mange af selskabernes topledelser har selv svigtet, men deres certified advisers bærer også et stort ansvar, da de for at sælge de nye IPO’s har været med til at udarbejde dybt urealistiske prospekter.

Mange skuffelser
Det har skabt en endeløs række af nedjusteringer og skuffelser, og det har i sidste ende skræmt investorerne væk. Oveni det har den negative udvikling på finansmarkederne i første halvår medvirket til, at investorernes villighed til at komme med flere penge er forsvundet. Likviditeten i markedet er væk, og aktiekurserne er som hovedregel raslet ned. 

Det stiller selskaberne i en slem kattepine: De udmeldte store vækstambitioner betyder, at de fleste har et betydeligt cashburn. Men nu kan de altså ikke skaffe risikovillig kapital til at finansiere det. Forsøger de sig alligevel, sker det til historisk lave kurser, hvilket udvander eksisterende aktionærer markant. Ledelsen i selskaberne kan med gru betragte, hvordan aktiekurserne har udviklet sig for de seneste selskaber, der har forsøgt at rejse kapital (bl.a. Nexcom, Penneo, Monsenso og Orderyoyo). 

Selskaberne er derfor blevet tilbageholdende med at rejse kapital. Det har tvunget stadigt flere af dem til at lægge strategien 180 grader om. Det nye mantra er, at de i stedet for vækst skal gøres profitable hurtigst muligt. 

Eksempelvis har SameSystem sænket sin guidance for 22/23 fra en vækst på over 40 pct. til 25 pct. for at fremrykke en positiv ebitda i 2023, og selskabet melder om drastiske besparelsestiltag: ”Continued reduction of operational expenses, including but not limited to reducing salary costs and reducing office spaces.”

Udmeldingerne giver fornemmelsen af krisestemning, da flere selskaber synes at have så travlt, at de må skære drastisk i omkostningsbasen. Eksempelvis skriver Konsolidator: ”It is with great sadness that we have to dismiss 7 employees in order to adjust our cost base.” 

Det er i udgangspunktet ikke usundt for virksomhederne at bevise, at de kan drive forretningen profitabelt. Udfordringen er, at det i høj grad bliver på bekostning af væksten. Flere af vækstselskaberne sænker deres guidance så markant, at de knapt ligner vækstselskaber længere. 

Audientes, der for alvor står til at skulle bevise værdien af sit nylancerede produkt, mere end halverer guidance for indeværende år, fra 23-27 mio. til 9-12 mio. 

For dyr børsnotering?
Som tidligere beskrevet i ØU har flere af selskaberne brugt store summer på at lade sig børsnotere, og nu står selskaberne uden mulighed for at hente mere vækstkapital. Spørgsmålet er derfor, om selskaberne har købt katten i sækken ved at gå på First North. Det har været den dyreste vej til kapital at gå.

Samtidig kan den aktuelle kapitalknaphed skade selskabernes potentiale på langt sigt, da mange af dem har stillet aktieoptioner, som skulle blive  mange penge værd, i udsigt til ledelse og medarbejdere. 

 Grundlæggende er spørgsmålet derfor, hvilken investeringscase investorerne nu skal købe ind på. Så længe, den risikovillige kapital er tørret ud, står vi nu med en vækstbørs med selskaber uden mærkbar vækst.

Daniel Skov Jensen