Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

B&O foran afgørende test af ny robusthed

Morten Sørensen

fredag 19. august 2022 kl. 13:00

B&O: Den nye luksusrecept virker foreløbig

Med udsigt til lavkonjunktur vil Bang & Olufsens strategi blive sat på en afgørende prøve. Tidligere har økonomiske afmatninger slået virksomheden ud af kurs, og udsigterne for 2022/23 er meget moderate, men Bang & Olufsen har muligvis opbygget en ny underliggende styrke.

Er endnu et turnaround-forsøg slået fejl for Bang & Olufsen? Bang & Olufsens aktiekurs er siden efteråret 2021 blevet mere end halveret, og kursen er nede på samme niveau, som i oktober 2019, da nuværende CEO Kristian Teär tiltrådte og gik i gang med en genopretning med tilhørende kapitaludvidelse i 2020.

Kristian Teär er den fjerde administrerende direktør, der siden 2010 er tiltrådt i Bang & Olufsen og som har udarbejdet en for omverdenen plausibel, ja overbevisende, ny turnaround-plan. For så at løbe ind i en ny nedtur.

Umiddelbart tyder tallene for 2021/22 på fremgang. Koncernen kan for andet år i træk melde om tocifret omsætningsvækst, mens EBIT-driftsresultatet steg til 46 mio. kr. fra 19 mio. kr. Derimod måtte Bang & Olufsen konstatere en negativ fri pengestrøm på 172 mio. kr.

En kontrast til det plus på 0-100 mio. kr., der var ventet først på året, og et plus på 119 mio. kr. året før. Dermed blev Bang & Olufsen presset tilbage i den for selskabet alt for sædvanlige tendens med en negativ fri pengestrøm.

Alene i regnskabsårets 4. kvartal sås en fri pengestrøm på minus 190 mio. kr. mod plus 34 mio. kr. i det tilsvarende kvartal i 2020/21. I 4. kvartal faldt omsætningen desuden med 10 pct. Ikke mindst lockdowns og større lageropbygning i Kina bidrog til opbremsningen i 4. kvartal.

På den baggrund har Bang & Olufsen offentliggjort en moderat udsigt for 2022/23. Der forudses en omsætningsudvikling på mellem minus 4 og plus 5 pct. og en overskudsgrad (EBIT-margin) på mellem minus 2 og plus 3 pct. samt en fri pengestrøm på mellem minus 50 og plus 100 mio. kr. Der er tegn på et globalt økonomisk tilbageslag med faldende forbrugetillid og tendens til vigende privatforbrug på mange af virksomhedens markeder, og de brede forventningsspænd afspejler, at usikkerheden aktuelt er betydelig.

Blandt nogle analytikere er der stadig tro på, at turnaround-processen trods alt har skabt et mere fleksibelt og robust Bang & Olufsen. Frem til udgangen af 2021 var der udbredt tro på, at denne gang var det lykkedes.

Og måske bevæger genopretningsprocessen sig stadig fremad. Bruttoindtjeningen holder sig på et højt niveau, men koncernen er i 4. kvartal (marts-maj) løbet ind i udefrakommende problemer med komponentmangel, stigende priser på energi, komponenter og transport, usikkerheden som følge af Ukraine-krigen og lockdown i Kina.

De initiativer, som Bang & Olufsen har taget i sin marketing- og salgsorganisation kan give yderligere gevinst, når de for alvor slår igennem.

Et eksempel er Win London-kampagnen, hvor koncernen med forholdsvis få investeringer har opnået en fremgang i sell-out på 103 procent i 2021/22. Også i det ellers problematiske 4. kvartal har der været en god udvikling i London.

Nu skal de mange gode ideer og spændende produkter vise deres værdi i markedet. Det er netop en situation, som Bang & Olufsen set med omverdenens øjne har været i nogle gange før – og som for ofte er blevet fulgt af skuffelser.

Morten A. Sørensen

Aktuel kurs 15,50

Kursmål (6 mdr) 13,90

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank