Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Den logiske løsning for IC Group: Salg og afnotering

Linda

søndag 21. maj 2017 kl. 13:32

En stribe direktørudskiftninger og strategiskifter gennem det seneste årti har tilsyneladende ikke løst IC Groups grundlæggende problemer. Den seneste strategiændring stiller spørgsmålstegn ved koncernens eksistensberettigelse – og ved hovedejerens evne til at understøtte værdiskabelse

En ny ledelse skal atter en gang finde en bedre vej frem for børsnoterede IC Group, og den vej kan logisk set ende med salg og afnotering af den danske tøjkoncern. IC Group har i de seneste måneder igen været gennem en turbulent periode, som nåede et foreløbigt klimaks, da nimåneders-regnskabsmeddelelsen i den forgangne uge udløste et umiddelbart fald i IC Group-aktien på 11 procent.

Koncernen nedjusterede forventningen til omsætningen i regnskabsåret 2016-17 til en vækst i lokale valutaer på 3-4 procent (mod tidligere 5-6) og en ebit-margin på 4-5 procent (mod tidligere 6-7). Nedjusteringen kommer, selvom resultaterne for de første ni måneder ligger pænt inden for, eller over, den hidtidige prognose. Resultatet i regnskabsårets fjerde kvartal vil imidlertid blive tvunget ned af særlige udgifter til reduktion af lagrene og til indførelse af en ny struktur.

Tre afgørende spørgsmål
Nedjusteringen kommer efter, at den tidligere topchef Mads Ryder blev fyret i februar, og bestyrelsen i den forbindelse varslede en ny strategi og en ny struktur. Siden februar har den midlertidige CEO Peter Thorsen været i gang med forandringsprocessen, som nu overtages af den nyudnævnte CEO Alexander Martensen-Lassen.

Det betydelige aktiekursfald kan dels ses som et udtryk for markedets skuffelse over de varslede nedskrivninger og omstruktureringsomkostninger. Men det kan også ses som udtryk for uro over de spørgsmålstegn, som koncernen aktuelt sætter ved sig selv:

Stort salg til rabatpriser: Her i maj 2017 skriver ledelsen, at den har ”afdækket operationelle udfordringer inden for distribution samt overdisponeringer i vareindkøb, hvilket har medført øget salg af varer med rabat.” En reduktion af mængden af varer med rabat vil nu ramme omsætningen hårdt. Her beskrives i virkeligheden et problem, som har plaget IC Group i årevis (også i for eksempel 2013, 2008 og 2005 klagedes der over rabatterne), og som ingen af en hel stribe af topchefer åbenbart har fået løst tilfredsstillende. Har man virkelig nu fundet en løsning på problemet?
Strategisk slinger fortsætter: Løsningen skal ikke mindst bestå i en magtforskydning fra koncernens CEO til CEO’erne for de tre hovedmærker, Tiger of Sweden, Peak Performance og By Malene Birger. De tre mærker skal nu drives som selvstændige enheder, fordi der ikke er synderlige synergier imellem dem. Deres branchekyndige CEO’er får større beføjelser og skal referere direkte til bestyrelsen. Tidligere har IC Group fundet ud af, at mid market- og premium market-forretninger ikke havde meget til fælles, og derfor solgte man mid market-aktiviteterne. Nu konstaterer man så, at premium-aktiviteterne heller ikke indbyrdes har noget synderligt til fælles. Så hvorfor skal de overhovedet drives i en fælles børsnoteret koncern?

Tvivl om de rette ledelseskompetencer: ”Med vores nye struktur kommer branchekendskabet igen i højsædet, hvilket tiltaler mig,” sagde IC Groups hovedaktionær og stifter Niels Martinsen i den forgangne uge til Dagbladet Børsen. Men det var jo netop Niels Martinsen, der som bestyrelsesformand i 2013 besluttede at fyre daværende CEO Niels Mikkelsen, der havde solid baggrund i tøjbranchen, og erstatte ham med Mads Ryder, der ikke kom fra branchen. Man må også formode, at Niels Martinsen som formand var enig med Mads Ryder, da denne besluttede at centralisere magten hos koncernchefen og dermed skære et ledelseslag ud af koncernen – netop den beslutning, der nu tages om igen. Er Niels Martinsen stadig den optimale hovedejer og magthaver i IC Group?

Thorsen som mulig virksomhedssælger
Svarene på de tre spørgsmål kunne pege i retning af et salg af IC Group, og den nye struktur vil gøre det nemmere at sælge varemærkerne, enten samlet eller hver for sig.

Peter Thorsen forlader nu posten som midlertidig CEO for at hellige sig arbejdet i IC Groups bestyrelse, hvor han er udset til at efterfølge Henrik Heideby på formandsposten. Det er måske værd at erindre om, at det netop var Peter Thorsen, der som bestyrelsesformand fik solgt den tidligere børsnoterede møbelvirksomhed BoConcept til en kapitalfond, fordi den ældre hovedaktionær ønskede at trække sig ud. Men om han, inden et muligt salg, kan gentage kunststykket fra BoConcept, er endnu kun et spørgsmål.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank