Iskolde compliance-hænder koster vigtig arbejdskraft

Regeringen vil bekæmpe nytteløs administration i ældreplejen. Men den skal kigge et andet sted hen for at se det virkelig store ressourcespild. Det ligger i den omfattende compliance, som især EU-regler giver anledning til. Finanstilsynets og de finansielle institutioners arbejde med at forebygge korruption i staten er et godt eksempel, argumenterer journalist Sten Thorup Kristensen for i denne kommentar. 

I sidste måned kom medlemmerne af bestyrelsen i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med på Finanstilsynets ca. 900 navne lange PEP-liste over ”politisk eksponerede personer”. At det først sker nu, skyldes ifølge det oplyste en fejl.

Det kunne sådan set være historien i sig selv. Faktuelt har hvidvaskloven været overtrådt. Finanstilsynet oplyser til Økonomisk Ugebrev, at man ad flere omgange har udsendt orientering om indberetningspligten til de indberetningspligtige myndigheder, og at man følger op på, at myndighederne også har indberettet aktuelle oplysninger. Den proces har åbenlyst ikke været tilstrækkelig.

Den danske tradition

Men historien ligger et andet sted: PEP-listen er en papir-tiger, og en sulten en af slagsen, påtvunget af hvidvask-direktivet. Derfor virker Finanstilsynets prioritering af kræfter rigtig.

Meningen med listen er at tage korruption i opløbet. Men i Danmark er der ikke tradition for den form for korruption, hvor en magtfuld person forventer at få en kuvert med penge eller en tjeneste for at træffe en beslutning. Engang imellem ser vi korruption længere ned i hierarkiet, hvor beslutningerne i praksis bliver truffet. Senest er der kommet sager frem i Københavns Kommune og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Men den slags fanger PEP-listen ikke. 

Af ansatte i den statslige administration er det nemlig kun departementschefer og direktører, der er med på PEP-listen. Kommuner og regioner er slet ikke omfattet. 

Netop i kommunerne har man ellers set nogle tilfælde, hvor politikere har været for tæt på leverandører. Men det er altså ikke derfor, at Mads Duedahl Johansen, rådmand i Aalborg, er med på PEP-listen. Det er han i kraft af sit medlemskab af Venstres hovedbestyrelse, selv om et medlem af et dansk partis bestyrelse skal være overordentligt kreativ for at gøre sig fortjent til bestikkelse.

Det er også svært at se, med hvilket formål NFA og Finanstilsynet skal bruge tid på sagen. Eller hvorfor de finansielle institutioner skal følge op på det. Forskeren Birgit Aust sidder som medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, og hun oplyser, at registreringen var nem, og at hun ikke har oplevet reaktioner fra sin bank. 

Men det er en kendsgerning, at banker, realkreditinstitutter og pensionsselskaber eksplicit skal vurdere, om de tør have personerne fra PEP-listen som kunder. Skal personerne bruge en banks tjeneste i forbindelse med en større transaktion, skal den også vurdere, om der kunne være korruption involveret.

I denne uge fremlagde regeringen en løs plan for at nedbringe bureaukratiet i kommunerne. Måske er det uhensigtsmæssigt, at en sosu-assistent skal bruge tid på at registrere, hvad en beboer på et plejehjem har fået til morgenmad. Men der er trods alt en mening med den slags regler. De er ikke arbitrære.

Opgiver på forhånd

Det er derimod mange af de regler, der kommer fra EU, og som myndigheder, borgere og virksomheder bruger tid på at efterleve – den såkaldte compliance. Disse regler er blevet til i et dybt politisk miljø, og ofte ud fra nogle forudsætninger, der ikke er relevante i Danmark. De hjemlige politikere har i lange træk opgivet at gøre noget ved det. De ser de flere hundrede sider lange og teknisk direktivforslag og håber, at andre har tænkt sig om.

Men det er her, der virkelig er noget at hente, og Christiansborg er nødt til at forholde sig til det. Det er ikke længere holdbart at beskæftige hænder, der virkelig er iskolde – som administrerer regler, der ikke bare er irriterende i hverdagen, men som er direkte nytteløse.

Endnu går det den forkerte vej. Færøerne har f.eks. adopteret hvidvaskloven, og dermed fået sin egen PEP-liste med ca. 100 navne. Så nu skal Finanstilsynet i København også holde styr på, hvem der er selvstyrets ambassadør i Tel Aviv, og hvem der pt. er suppleanter til partiet Framsókns bestyrelse.

Sten Thorup Kristensen