Bestanden af lærker er ca. halveret over de seneste tre-fire årtier. Men lærken er ifølge Naturbasen stadig Danmarks tredje mest almindelige fugl. Dansk Ornitologisk forening mener, tilbagegangen skyldes mere intensiveret landbrugsdrift.
Det lyder mærkeligt, da landbruget i Danmark har været intensivt i mange flere årtier. Derimod kan en stor vækst i bestanden af rovfugle, specielt musvåger, med stor sikkerhed kædes sammen med en fredning i begyndelsen af 80’erne.
Siden da har musvågen desuden ændret adfærd – den har vænnet sig til, at mennesker ikke gør den ondt, og er derfor blevet mere kry med, hvor den bosætter sig. Mennesket er altså ikke den eneste art, der langsomt ændrer adfærd, som så igen påvirker andre arter. Sådan fungerer økosystemer. Udbredelsen af arter ville gå i bølger, også selv om vi ikke selv var en del af spillet.
I sin åbningstale nøjedes statsministeren med at tale om de færre lærker. ”Vores plante- og dyreliv forsvinder bogstavelig talt for øjnene og næsen af os. Hvis vi ikke gør noget. Så bliver det kun i sangene, at vores børnebørn hører om lærker, viber, engdrag og moser,” konkluderede hun.
Målgruppen var givetvis et segment af storbyvælgere, som Socialdemokraterne gerne vil appellere til. Men udsagnet er så barokt og absurd forkert, som det kan være, og det medvirker til at øge angst og utryghed i en tid, hvor der er bekymringer nok i forvejen.
Også talens længere afsnit om indvandrere var uforsonligt og usagligt. Og i øvrigt mærkeligt, når statsministeren samtidig gentog sin pointe om, hvordan vi klarede os igennem coronaen ved at stå sammen som folk.
Faktum er, at netop indvandrere og efterkommere tog en uforholdsmæssig del af slæbet i frontlinjen, hvor der var smittefare – f.eks. som podere, som butiksansatte og som susu-assistenter. En anerkendelse for indsatsen havde været på sin plads.
Alligevel faldt kommentatorer i samlet flok i svime over talen. Erik Holstein i Altinget beskrev den endda som samlende og mindre dyster. Kommentatorerne må være faldet for statsministerens nytillagte smil. De kan ikke have lyttet efter teksten. Sætning for sætning var talen splittende og uhyggelig, også i andre afsnit end de her nævnte.
Bertel Haarder advarede i sine sidste ord fra Folketingets talerstol medlemmerne mod at sætte befolkningsgrupper op mod hinanden. Måske skulle han have rettet et blik op mod presselogens medlemmer og pointeret, at det også gjaldt dem. En gang imellem er det mediernes forbandede pligt at ødelægge den gode stemning i det høje ting, når det er ved at ødelægge den gode stemning i befolkningen.
Den politiske energikrise
Som tidligere nævnt på denne plads ligger to danske to kulkraftværker i mølpose. Sådan er det stadig, selv om det nu er besluttet at udskyde lukningen af tre kraftværksblokke. I den europæiske sammenhæng betyder fraværet af de to værker nok ikke så meget. Det betyder mere, at tyskerne kun vil udskyde lukningen af to af tre atomkraftværker – og også kun holde de to som standby. Men den helt store gamechanger findes i Groningen i Holland. Her er hollænderne ved at lukke et gasfelt, som de forholdsvis nemt kunne bringe op til at levere, hvad der svarer til 5 pct. af Europas gasforsyning ifølge The Economist.
I alle tre tilfælde er der dybe, politiske årsager til lukningen. I Groningen har gasudvindingen f.eks. givet anledning til små jordskælv, der selvfølgelig er skræmmende for dem, der bor i området. I Tyskland har diskussionen om atomkraft været intens gennem årtier, og i Danmark er klima et meget stort emne.
Men i den nuværende situation er der altså noget, man kunne gøre for at reducere problemerne betragteligt. Vi minder blot om det, fordi det er i det lys, man skal se meget af det, politikerne siger i den valgkamp, der nu er officiel.
Når mange millioner europæere lige nu er bekymrede over, hvordan de skal komme gennem vinteren, skyldes det et politisk valg. Deres politikere foretrækker det sådan i forhold til alternativet – at skrue energi- og klimapolitikken tilbage til det, vi havde for blot fem-ti år siden. I Danmark betyder prioriteringen, at høje varme- og elregninger nu kan få danskere til at gå fra hus og hjem, og at mange små forretninger, herunder bagere og små købmænd på landet, må lukke.
Sten Thorup Kristensen
