Ken Bechmann, professor i finansiering på CBS, kommer med en gevaldig bredside mod skiftende erhvervsministres politiske udpegninger til Finanstilsynet bestyrelse. Han foreslår derfor, at valg af Finanstilsynets bestyrelse lægges over til Folketinget, for at undgå politisering. Chefredaktør Morten W. Langer kridter banen op og forsøger at svare på: Hvad skete der egentlig, da Ken Bechmann blev fyret?
Indrømmet, udefra ser fyringen af Ken Bechmann fra Finanstilsynets bestyrelse meget mærkelig ud: Han blev efter kun to år udskiftet med pensioneret forbrugerøkonom Carsten Holdum, som altså i dag ingen som helst daglig føling har med, hvad der sker i den finansielle sektor.
Modsat er Ken Bechmann en af de skarpeste uafhængige finanseksperter i den danske forskerverden, med betydelig indsigt i de problemstillinger, som den danske finanssektor tumler med. Og så har Bechmann en integritet og uafhængighed, som få af hans kolleger på CBS kan prale af.
HELE HISTORIEN?
Samtidig er en stor del af bestyrelsen for Finanstilsynet tidligere topbosser i den finansielle sektor, eller også er de jurister, som ikke har samme indsigt i den operationelle forretning, som en finansekspert har. Bl.a. er bestyrelsens formand, professor Nina Dietz Legind, også jurist.
I en leder i Finans/Invest, udgivet af Finansforeningen, reflekterer Ken Bechmann selv over, hvad der skete, da erhvervsminister Simon Kollerup denne sommer valgte at fyre ham. Men Bechmann fortæller næppe hele historien. I hvert fald ikke, som vi ser den. Bechmann skriver bl.a., at ”der er hersker for mig overhovedet ingen tvivl om, at beslutningen om den seneste udskiftning i bestyrelsen er en politisk beslutning. Og at denne beslutning alene er taget af erhvervsministeren eventuelt efter anbefaling fra nogle særlige rådgivere.”
I sin leder nævner han selv sin kritik af politisk populisme, eksempelvis når overfladisk kritik af bankerne gennem tweets er med til at undergrave tilliden til den finansielle sektor. Men der er næppe tvivl om, at der Ken Bechmann også som en åbenmundet kritiker af forhold i den finansielle sektor har været en torn i øjet på især banksektorens topfolk. Bl.a. har han været relativt bramfri med denne kritik under indlæg på bestyrelseskurser for finansfolk.
Bechmann skriver også, at formålet med en bestyrelse må være, at ”afskærme Finanstilsynets direktion og daglige virke fra for meget mere eller mindre tilfældig indblanding fra politikere inkl. erhvervsministeren. Det må være folketinget og den her vedtagne lovgivning, der er bestemmende for Finanstilsynets virke, og ikke hvad nogle politikere pludselig mener, der kan være stemmer i at bede Finanstilsynet om.”
Både hans bramfri synspunkter om politikere og den finansielle sektor har efter hans opfattelse været udslagsgivende for fyringen fra Finanstilsynets bestyrelse: ”Som de fleste, der kender mig, nok kan bekræfte, holder jeg mig generelt ikke tilbage for at sige, hvad jeg mener. Dette gælder både kritik af adfærd mv. i den finansielle sektor og politikere, der i nogle tilfælde udviser en unuanceret og/eller populistisk tilgang til den finansielle sektor.”
TAVS MINISTER
Meget tyder således på, at skiftende regeringer synes, at Finanstilsynet skal have sin egen bestyrelse, men alligevel ikke agere alt for uafhængigt og egenrådigt. Det er også velkendt, at den finansielle sektors lobbyister fortsat har en meget stærk stemme i det politiske system, og at de for det meste effektivt affærdiger kritik. Eksempelvis står de ekstreme problemer med konkurrencen i realkreditsektoren fortsat og flagrer i vinden. I disse tider med stigende boligrenter burdet det være et toptema i valgkampen.
Om betydningen for effektiviteten og integriteten i Finanstilsynets bestyrelsen fremadrettet vurderer Ken Bechmann, at den politiske styring betyder en kraftig udvanding. For det første giver hurtige bestyrelsesudskiftninger ikke mulighed for at opbygge erfaring, kompetencer og viden hos de enkelte bestyrelsesmedlemmer. For det andet kan det blive meget vanskeligere at rekruttere kvalificerede bestyrelsesmedlemmer med en vis integritet.
Bechmann slutter sin tre siders leder med følgende afskedssalut: ”Jeg har den 29. juli 2022 rejst ovennævnte kritik skriftligt over for erhvervsministeren, men venter også her på et svar. Jeg er derfor stadig lige så uforstående over for beslutningen, som tidligere bestyrelsesmedlemmer i samme situation også har været.”
Morten W. Langer
