Investorer lægger pres på Danske Bank, DSV, Mærsk og Vestas

En stribe store danske investorer bedriver engagement overfor en lang række danske selskaber om ESG-relaterede problemstillinger – bl.a. om arbejdstagerrettigheder, klima og ledelsesaflønning. C25-selskaber som Danske Bank, DSV, AP Møller – Mærsk og Vestas topper listen over dem, der er udsat for mest ESG-engagement fra udvalgte danske storinvestorer. Redaktør Claus Strue Frederiksen går bag om tallene.

Når danske storinvestorer udøver aktivt ejerskab, benytter de i stadig større omfang det, der kaldes engagement, som er en slags dialog med de børsnoterede selskaber om problemstillinger, som investorerne ønsker forbedret. 

Økonomisk Ugebrev har kortlagt 12 store investorers ESG-relaterede dialoger med danske C25-selskaber. Kortlægningen viser, at de aktuelt har dialoger med en lang række danske selskaber. Dialogerne handler bl.a. om diversitet, klima, menneskerettigheder, ledelsesaflønning, selskabsledelse, skattetransparens og affaldshåndtering.

Eksempelvis har Sampension dialog med FLSmidth om vandhåndtering, med Genmab om skattetransparens og med Royal Unibrew om menneskerettigheder. 

PensionDanmark har dialog AP Møller – Mærsk om miljø, arbejdstager- og menneskerettigheder, diversitet og selskabsledelse, med Carlsberg om arbejdstager- og menneskerettigheder, diversitet og selskabsledelse – og med 13 andre danske virksomheder om et eller flere ESG-emner.

Som det fremgår af tabellen, er der stor forskel på, hvor mange danske selskaber hver investor har dialog med. Danske Bank bedriver engagement med 35 danske selskaber, hvorimod AP Pension, Danske Invest, PKA og Velliv kun har dialog med ét dansk selskab. For de tre første er selskabet Danske Bank, hvorimod Velliv er i dialog med Vestas.

Danske Bank (som virksomhed) udsættes for engagement fra 10 ud af undersøgelsens 12 danske investorer. Banken er altså det danske børsnoterede selskab, som oplever det største aktionærpres fra de professionelle investorer. Og som det også fremgår af tabellen nederst, omfatter engagement-emnerne en bred vifte af temaer, hvor investorerne ønsker opstramninger.

Syv danske storinvestorer har en engagementsproces i gang med ledelsen i AP Møller – Mærsk og Vestas. DSV har ESG-relaterede dialoger med seks af undersøgelsens tolv investorer. Der er dog også et lille antal selskaber, herunder Ambu, Coloplast og Chr. Hansen, der kun optræder på en enkelt af investorernes dialoglister.

En del danske selskaber er i dialog med danske investorer omkring både E, S og G’et i ESG. Det gælder eksempelvis AP Møller – Mærsk, Danske Bank, DSV, Novo Nordisk og Vestas. For andre, eksempelvis Carlsberg og Genmab, omhandler investordialogerne kun S og G. Og for nogle, herunder Royal Unibrew og Aarsleff, drejer det sig kun om S’et.

I lyset af, hvor meget klimakrisen fylder på ESG-området, er det bemærkelsesværdigt, at blot tre danske selskaber – AP Møller – Mærsk, Danske Bank og DSV – har dialog med en eller flere af de 12 udvalgte investorer omkring klima.

Knap så overraskende er det, at flere investorer har dialog med selskaberne omkring ledelseslønninger. AP Møller – Mærsk, Danske Bank, DSV, Novo Nordisk, Ørsted og Vestas har alle dialoger med en eller flere af de 12 udvalgte investorer omkring størrelse eller struktur af ledelsesaflønningen.

Diversitet er også et varmt emne. Hele ni danske selskaber – AP Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank, DSV, GN Store Nord, H+H, Novo Nordisk, Tryg og UIE – har dialoger omkring diversitet med en eller flere af de 12 udvalgte investorer.

Selvom der ofte er emnesammenfald i forhold til, hvad forskellige investorer taler med selskaberne om, er der også forskelle. Eksempelvis er Industriens Pension i dialog med Danske Bank om klima, håndtering af naturressourcer, virksomhedsadfærd og kultur, arbejdstagerrettigheder, bestyrelsens virke og ledelsesaflønning, hvorimod PKA kun har et punkt på dialoglisten med Danske Bank: Selskabsledelse.

Ifølge Danske Banks seneste redegørelse for aktivt ejerskab har banken dialoger med 938 selskaber om 104 ESG-relaterede emner som eksempelvis klima, arbejdssikkerhed og selskabsledelse. Modsat mange andre kapitalforvaltere gør Danske Bank ikke brug af en proxyrådgiver, men varetager selv dialogerne med selskaberne.

Der optræder 35 danske selskaber på dialoglisten, herunder Ambu, FLSmidth og Pandora. Det fremgår dog ikke af redegørelsen, hvilke specifikke ESG-emner Danske Bank har dialog med de enkelte virksomheder om. Økonomisk Ugebrev har derfor bedt Danske Bank oplyse dialogemnerne for AP Møller – Mærsk, Carlsberg, Danske Bank og Novo Nordisk.

Mads Steinmüller, head of active ownership, responsible investment i Danske Bank, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at dialogerne med de fire selskaber handler om:

• AP Møller – Mærsk: Bæredygtig transport og lønninger i ledelsen.

• Carlsberg: Eksponering til Rusland og governance omkring det.

• Danske Bank: Hvidvaskbekæmpelse, regulering og digitalisering.

• Novo Nordisk: Adgangen til og priser på produkter for kunder samt affaldshåndtering.

Ifølge Mads Steinmüller løber Danske Banks ESG-dialoger med porteføljeselskaberne ofte over flere år, hvilket dog ikke skyldes manglende fremdrift i dialogen, men snarere at fokus skifter. ”I år har vi eksempelvis talt med Carlsberg om Rusland, andre år har vi talt med dem om vandforbrug eller klima,” siger han.

Hvis dialogen ikke er konstruktiv, kan det føre til eksklusion. Et nyligt eksempel herpå er oliegiganten Exxon, der i kølvandet på et ufrugtbart dialogforløb, med særligt klima som stridspunkt, endte på Danske Banks eksklusionsliste i november 2021.

Ligesom Danske Bank gør ATP ikke brug af proxy-rådgiver til at føre de ESG-relaterede dialoger. Ifølge Ole Buhl, ESG-chef i ATP, er formålet med dialogerne nemlig ikke blot at påvirke selskaberne i en mere bæredygtig retning. Det handler også om at få mere viden om selskaberne, hvilket ifølge Ole Buhl kræver, at man som investor selv tager dialogerne.

Han understreger, at dialogbegrebet hos ATP er meget bredt og tæller alt fra et par mailudvekslinger til årelange dialoger med et selskab om samme tematik. Nogle investorer har således en meget bred definition af engagement-begrebet, mens andre har en mere snæver opfattelse – altså om der er tale om periodiske orienteringsmøder, eller om der er fokus på konkrete problemstillinger, som investor ønsker, at ledelsen ændrer på.

”Vi har kontinuerlig dialog med alle danske selskaber i porteføljen, i høj grad for at få bedre indsigt i de pågældende selskaber. Det kan være en almindelig forretningsmæssig samtale om de brancherelaterede bæredygtighedsudfordringer, virksomheden står overfor, men det kan også skyldes en kontrovers,” siger Ole Buhl.

Han ønsker ikke at uddybe samtaleemnerne i forhold til konkrete selskaber. ”I ATP har vi en aftale med virksomhederne om, at vi ikke refererer fra dialogerne – udover de meget overordnede oplysninger, vi præsenterer i vores rapporter. Den strategi har vi valgt for at skabe et mere åbent og ærligt rum for dialog,” siger Ole Buhl.

Claus Strue Frederiksen