Bryggeriaktien Royal Unibrews prisjusteringer har vist sig for store for forbrugerne, vurderer Citi-analytiker Simon Hales ifølge Bloomberg News. Det bidrog onsdag til selskabets nedjustering af forventningerne i 2022, og aktien har nu ramt det laveste niveau siden marts 2020 med et fald på 12,3 pct. i 438,40 kr.
Analytikere fra Bloomberg Intelligence vurderer videre, at Royal Unibrews organiske vækst ikke er nok til at udligne konsekvenserne af stigende priser.
Royal Unibrews udfordringer vurderes ifølge analytiker Edward Mundy fra Jefferies at være selskabsspecifikke. Alligevel kan det foreløbige regnskab være udtryk for en generel ændring i forbrugernes købsvaner, påpeger han ifølge Bloomberg News.
Flere analysehuse har revideret deres vurdering af bryggeriaktien efter tirsdagens foreløbige tal.
ABG har sænket kursmålet til 730 kr. fra før 780 kr., og Nordea har sænket anbefalingen til “hold” fra “køb”.
De foreløbige tal smitter af på C25-kollegaen Carlsberg, der falder 2,4 pct. til 924 kr. I Europa og USA falder bryggerigiganter som Heineken og Anheuser-Busch henholdsvis 2,2 og 1,6 pct.
Royal Unibrews foreløbige regnskab for tredje kvartal viste en voksende toplinje til 3296 mio. kr. fra 2434 mio. kr. i tredje kvartal af 2021, mens driftsoverskuddet (EBIT) faldt til 490 mio. kr. fra 596 mio. kr. året før.
Unibrews venter nu i 2022 et EBIT-resultat på 1600 mio. kr. mod tidligere 1700-1850 mio. kr.
Nedjusteringen skyldes ifølge Royal Unibrew lagernedbringelse hos kunderne i Italien, et hårdere prismiljø og ændre forbrugeradfærd.
.\\˙ MarketWire







