Mens krisen kradser hos forbrugerne, så skal der graves lidt i regnskabet fra Ringkjøbing Landbobank for at finde tegn på, at den økonomiske vækst er på vej til at klinge af.
Bankens basisindtjening er vokset 16 pct. i tredje kvartal til 2062 mio. kr., og basisresultatet er steget 24 pct. til 1408 mio. kr. Desuden står der et rundt nul ud for bankens tab og hensættelser i tredje kvartal, men det bliver der næppe ved med, vurderer bankens administrerende direktør, John Fisker.
– I de regnskaber og balancer, vi får ind, (fra virksomhedskunder, red) kan vi ikke se en forværring i stor stil endnu. Men vi ved, at det kommer. Dokumentationen af virkeligheden halter bare bagefter, så man kan ikke se det i vores tal endnu, siger John Fisker.
Han peger på, at privatkunderne heldigvis i stor stil har fast forrentede lån. Stigende inflationen gør dog indhug i privatkundernes rådighedsbeløb i stor stil. Og det rammer de virksomheder, der afhængige af privatforbruget, ligesom prisstigninger på el og gas udfordrer de energitunge virksomheder.
– Vi taler med produktionsvirksomheder, hvor overskuddet forsvinder i andet halvår, fordi elprisen er steget. Indtil de har væltet prisstigningerne over på deres aftagere, så er overskuddet væk, og sådanne snakke sidder vi med i hundredvis af, siger John Fisker.
FLOT TOPLINJE
For Ringkjøbing Landbobank er udsigterne dog ganske pæne.
– Vores toplinjevækst er drevet af en vækst i vores udlån på 24 pct. de sidste 12 måneder, og vi har også udvidet vores partnerskab med SEB.
– Der er ingen tvivl om, at vores toplinje også i 2023 vil blive yderligere positivt påvirket af, at renteniveauet nu er kommet i positivt territorium, men bagsiden af mønten er helt rigtigt, at der også vil komme et forøget omkostningspres. Og tab og hensættelser bliver nok ikke ved med at ligge på nul. Så der er helt sikkert en bagside af mønten, siger John Fisker.
Som polstring har Ringkjøbing Landbobank hensat ekstra 47 mio. kr. til mulige tab i form af ledelsesmæssige skøn. Dermed er de samlede ledelsesmæssige skøn nu på 746 mio. kroner mod 631 mio. kroner ved starten af året.
I forvejen havde banken nemlig sat ret store beløb til side til mulige tab på coronakrisen, der dog kun gav meget begrænsede tab. I stedet er de ledelsesmæssige skøn relateret til corona derfor nu helt overført til at dække konsekvenserne af stigende inflation og renter.
– Vi føler, at det er en stor robusthed, at vi har trekvart milliard stående i ledelsesmæssige skøn. Skal man sætte det i perspektiv er det på niveau med vores hensættelser i det værste år under finanskrisen, når man regner om og tager højde for, at vi er en noget større bank i dag, end vi var tilbage i 2008/9, siger John Fisker.
IKKE EN FINANSKRISE
Han venter i øvrigt ikke, at energikrisen og den høje inflation skaber lige så store problemer for bankerne.
– For den finansielle sektor bliver det ikke så slemt som under finanskrisen, som jeg vurderer det, fordi vores privat- og erhvervskunder er meget bedre rustede og meget mindre gearede end dengang. Så på den måde er der slet ingen tvivl om, at udsvingene ikke bliver nær så store for den finansielle sektor. Derfor bliver det heller ikke en finanskrise, når nu finanssektoren har en rolig hånd, siger John Fisker.
Han vurderer i stedet, at især privatkunder og udvalgte virksomheder vil mærke konsekvenserne af krisen.
– Jeg tror, at vi ser ind i en periode med permanent højere renter og permanent højere energipriser. Dermed vi får den her udhuling af reallønnen, og så bliver der smalhals, og der vil være nogle kunder, som har sat sig for hårdt, lyder vurderingen.
.\\˙ MarketWire
