Verdens største høreapparatforhandler, italienske Amplifon, slog forventningerne i markedet i tredje kvartal, når det kommer til de overordnede regnskabstal.
Amplifon omsatte for 502,5 mio. euro mod ventet 494,4 mio. euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Det blev omsat til et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) for de fortsættende aktiviteter på 109,4 mio. euro mod ventet 106,8 mio. euro blandt analytikerne.
Nettoresultatet blev i tredje kvartal på 29,7 mio. euro.
For fjerde kvartal venter Amplifon et fortsat svært makroøkonomisk billede, der ikke forbedrer sig. Selskabet venter dog fortsat at vokse mere end markedet og dermed tage markedsandele.
Amplifon sælger brandede høreapparater fra en række selskaber – herunder både Demant og GN Hearing – men har over de seneste år også lagt stor vægt på selskabets eget private label.
Selskabet har en global markedsandel på omkring 11 pct. i detailleddet og er dermed verdens største forhandler af høreapparater.
Amplifon råder over omtrent 9200 salgssteder fordelt på 25 lande.
.\\˙ MarketWire







