Den schweiziske storbank Credit Suisse havde et gedigent underskud i tredje kvartal, og nu vil banken rejse nye penge.
Det skriver Bloomberg News.
I tredje kvartal fik Credit Suisse et nettounderskud på 4,03 mia. schweizerfranc – svarende til godt 30 mia. kr. – mod et langt mindre ventet tab på 504,9 mio. schweizerfranc blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Credit Suisse planlægger nu at rejse nye penge med et forventet bruttoprovenu på 4 mia. schweizerfranc.
Saudi National Bank ventes at investere op til 1,5 mia. schweizerfranc og vil således blive storaktionær med 9,9 pct. af aktierne.
I forbindelse med kvartalsregnskabet offentliggøres det også, at banken vil reducere antallet af fuldtidsstillinger i banken med 9000 til til 43.000 frem mod 2025.
Samtidig skal Credit Suisses investerings bank-forretning “radikalt omstruktureres” for væsentligt at nedbringe risikovægtede aktier.
Det er en del af en større omstruktureringsplan, som ventes at løbe op i 2,9 mia. schweizerfranc i omkostninger frem til 2024.
.\\˙ MarketWire







