De danske indkøbschefers aktivitetsindeks, Dansk PMI, viser en stigning i industriaktiviteten i oktober, oplyser Dansk Indkøbs- og Logistik Forum og Kairos tirsdag.
PMI-indikatoren, der er en indikator for den faktiske aktivitet i de adspurgte virksomheder, steg til 52,1 i oktober fra 49,6 måneden før.
Dermed er indekset over den neutrale værdi på 50,0.
Udviklingen dækker over en stigning i underindekset for nye ordrer og produktionsindekset, men en tilbagegang i beskæftigelsesindekset.
Underindekset for beskæftigelse faldt til 45,9. Derved var der et dyk i antallet af ansatte i industrien, skriver DILF og Kairos.
Underindekset for nye ordrer stiger med 8 point til 51,0, mens underindekset for produktion steg 0,2 point til 64,3.
.\\˙ MarketWire







