Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

Coloplast/Sydbank: Uforløste høje markedsforventninger bag kursfald

MarketWire

mandag 07. november 2022 kl. 16:36

Coloplasts fjerde kvartal af 2021/22 viste noget ringere takter, end markedet på forhånd havde ventet. Samtidig er prognosen for selskabets driftsmargin nok en kende for konservativ.

Det siger senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank til MarketWire.

Medicoselskabets prognose for det forskudte regnskabsår 2022/23 var i fokus op til offentliggørelsen mandag. Her viste særligt forventningerne til driftsmarginen, EBIT, sig lavere end ventet.

Forventningerne til 2022/23 lyder på en organisk vækst på 6-8 pct. og en EBIT-margin på 28-30 pct. før særlige poster. Altså lavere end Coloplasts egne langsigtede forventninger, der lyder på en driftsmargin på 30 pct. eller derover. Desuden venter medicoselskabet en salgsvækst i kr. på 11-12 pct.

Konsensus blandt analytikerne var ifølge estimater indsamlet af Coloplast selv en organisk vækst på 7,7 pct., en driftsmargin på 30,0 pct. og en salgsvækst på 12,0 pct.

Coloplast skal således levere en lønsomhed i det absolut øverste af sit eget interval, hvis konsensus skal indfries. Det virker da heller ikke helt usandsynligt, vurderer Søren Løntoft Hansen.

– Spørgsmålet er, om den nedre del af det interval er en kende for konservativt. Jeg tror i hvert fald, at man kan indfri det i den øvre ende, lyder senioranalytikerens forventning til Coloplasts EBIT-margin i 2022/23.

SVAG ÅRSAFSLUTNING

Regnskabet for fjerde kvartal af 2021/22 og hele regnskabsperioden bød også på værre læsning, end det på forhånd var ventet.

– Hvis vi kigger på årsafslutningen, er det især den organiske vækst, der springer i øjnene, hvor effekten af nedlukningerne i Kina på grund af covid-19 er større end frygtet, siger senioranalytikeren.

Det medførte en organisk vækst i Coloplasts største forretningsområde, Stomi, på 5 pct., mens divisionen Hud- og Sårpleje bakkede 5 pct. organisk.

Samlet havde Coloplast i fjerde kvartal en organisk vækst på 5 pct. og på 6 pct. for hele året. Der var ventet henholdsvis 6,2 og 6,7 pct.

Foruden udfordringer med nedlukninger i Kina var Coloplast også ramt af restordrer i Europa, forskudte forsendelser og et generelt svært sammenligningsgrundlag.

Aktien i Coloplast har efter regnskabet lagt sig i den sure ende af eliteindekset C25. Frem til offentliggørelsen af regnskabet blev aktien handlet 2,3 pct. højere.

Mandag eftermiddag handles aktien imidlertid 2,1 pct. lavere i 792,40 kr.

– Der er store forventninger, når Coloplast kommer med regnskab. Det er et selskab, der er bannerfører for stabilitet, og det ved investorerne, siger Søren Løntoft Hansen.

– Der er store forventninger og nogle positive indtjeningsforventninger, der er bagt ind i aktien, og når man så kommer ud med en svagere end ventet årsafslutning og en helårsprognose, der skuffer, så sætter det sig altså i aktiekursen, forklarer han videre.

Aktien i Coloplast er i løbet af 2022 faldet mere end 31 pct.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank