Salget af Lundbecks fire strategiske nøgleprodukter overraskede positivt i tredje kvartal, hvor Lundbecks nyeste lægemiddel, Vyepti, fortsatte sin store vækst.
Samlet omsatte produkterne for 3225 mio. kr. mod ventet 3039 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet og beregnet af Lundbeck selv.
Lundbecks nyeste lægemiddel, Vyepti, til forebyggelse af migræne, solgte for 282 mio. kr. mod estimeret 270 mio. kr. blandt analytikerne og 151 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.
Også Lundbecks antidepressiv Brintellix/Trintellix overraskede positivt med et salg på 1126 mio. kr. i perioden mod ventet 1094 mio. kr. blandt analytikerne og 909 mio. kr. i tredje kvartal 2021.
Skizofrenimidlet Abilify Maintena solgte for 771 mio. kr. i tredje kvartal mod ventet 721 mio. kr. og 613 mio. kr. i den tilsvarende periode et år tidligere.
Salget af Rexulti, der bruges til behandling af skizofreni og depression, løb op i 1046 mio. kr. mod analytikernes forventninger om et salg på 954 mio. kr. og en omsætning på 734 mio. kr. i tredje kvartal året før.
Blandt de øvrige modne produkter landede salget af Lundbecks antidepressiv Cipralex på 620 mio. kr. mod ventet 596 mio. kr. blandt analytikerne og 600 mio. kr. i juli, august og september sidste år.
Også både Onfi og Sabril solgte i tredje kvartal bedre end ventet blandt analytikerne.
Tabel over Lundbecks lægemiddelsalg i tredje kvartal:
Mio. kr.
Q3 ’22:
Q3 ’22(e):
Q3 ’21:
– Abilify Maintena
771
721
613
– Brintellix/Trintellix
1126
1094
909
– Cipralex/Lexapro
620
596
600
– Vyepti
282
270
151
– Rexulti
1046
954
734
– Onfi
108
93
97
– Sabril
160
154
151
(e) = gennemsnitsestimater fra 12 analysehuse indsamlet og beregnet af Lundbeck før opjusteringen af forventningerne tirsdag.
.\\˙ MarketWire







