Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind

DFDS/CEO: Nådigt ramt af mulig recession i stærkt tredje kvartal

MarketWire

torsdag 17. november 2022 kl. 9:43

DFDS oplevede i tredje kvartal passagererne vende tilbage hurtigere og bedre end ventet. Samtidig oplevede færge- og logistikselskabet en fortsat stærk efterspørgsel på fragt – både til lands og til vands.

Det fortæller Torben Carlsen, der er administrerende direktør i DFDS, i et interview med MarketWire.

I tredje kvartal har de gode takter resulterede i en omsætningsvækst på 64 pct., en vækst i driftsresultatet, EBITDA, før særlige poster på 88 pct. og mere end en tredobling af bundlinjen.

DFDS ser dog efterspørgslen på fragt aftage i fjerde kvartal. Det afspejles også i selskabets fragttal for oktober, der også er offentliggjort torsdag morgen.

– Faldet er meget drevet af Den Engelske Kanal, hvor der er to forhold, der gør sig gældende: dels at markedet er faldet i oktober tæt på 8-9 pct., men også at der er en ny konkurrencesituation i forhold til for et år siden, siger Torben Carlsen.

Over halvdelen af DFDS’ volumener er på kanalen, og da det er en kort overfart, har selskabet flere lastbiler per tidsenhed.

– Når kanalen bliver ramt hårdt af volumentilbagegang, rammer det hele systemet. Resten af systemet er også lidt nede, men det er relativt begrænset, og det tilskriver vi, at der stadig er problemer for nogle af vores kunder at få de dele, de har brug for, for at producere, fortsætter topchefen.

Med det sagt vurderer han dog fortsat, at DFDS har modstandsdygtige volumener i sine øvrige områder. Det har udmundet sig svingninger i vækstscenariet, men ikke en recessionslignende tilstand.

På passagerfronten oplevede DFDS en betydelig bedring i passagertallene, om end de fortsat halter lidt efter niveauet før covid-19.

– Til gengæld bruger de passagerer, vi har, lidt flere penge, end de gjorde før covid – dels på billetterne og dels på deres forbrug om bord. Det er meget drevet af Den Engelske Kanal og Amsterdam-Newcastle, hvor man har adgang til at købe toldfrit, efter at brexit blev indført i januar, forklarer Torben Carlsen.

NÅDIGT RAMT AF MULIG RECESSION

DFDS opjusterede onsdag sine forventninger både omsætningsvæksten og driftsoverskuddet, EBITDA, i 2022. Det er anden gang, at selskabet løfter forventningerne til EBITDA og samlet den tredje opjustering i år.

– Det kan da godt være, at vi har været lidt for konservative, men allerede i august talte man om den her recession, der kan komme, og vi kan så bare konstatere, at det ikke er noget, vi har været særligt påvirket af i tredje kvartal, forklarer den administrerende direktør.

Modsat mange andre selskaber er DFDS ikke i udtalt grad påvirket af de stigende energiomkostninger eller inputomkostninger til produktionen.

Det skyldes, at DFDS’ kunder dækker de fluktueringer, der måtte være i eksempelvis oliepriserne, forklarer Torben Carlsen og tilføjer, at DFDS har været “nådigt påvirket” indtil videre af den ventede recession.

DFDS kigger “hele tiden” på sine kapacitetsomkostninger, fortæller Torben Carlsen. Blandt andet har selskabet været lidt mere konservative med eksternt chartret tonnage. Mens den type omkostninger hele tiden gennemgås, er der ikke “noget større i støbeskeen”, forklarer topchefen.

AFVENTER NYT FRA KONKURRENCEMYNDIGHEDERNE

Det danske færge- og logistikselskab oplyste i oktober, at det er i “strategisk dialog” med tyrkiske EKOL Logistics om et muligt opkøb. Gennemførelsen af opkøbet afhænger dog af en godkendelse fra de tyrkiske konkurrencemyndigheder.

– Vi har fået nogle opklarede spørgsmål helt som forventet, og jeg forventer, at der let kan gå yderligere tre måneder, før der er noget udvikling, siger han til MarketWire.

DFDS kigger desuden fortsat efter måder, hvorpå selskabet kan udvide sit netværk på relevante områder, tilføjer topchefen.

.\\˙ MarketWire

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Udløber snart
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank