Finanstilsynet: Problem for kunder at skifte pensionsselskab. I en gennemgang af problemstillingen oplyser tilsynet bl.a., at ”vores undersøgelse, og de klager vi løbende modtager, viser, at pensionsselskaberne stadig smider søm ud på vejen foran de kunder, der ønsker at tage deres obligatoriske pensionsordninger med sig. Det er et spørgsmål om, hvem der skal bestemme over dine penge, når du ikke længere har et tilhørsforhold til dem, der forvalter pengene. Hvad vil være redelig og loyal adfærd over for dig som kunde i den situation? Vilkår, der begrænser dine muligheder, skal være sagligt begrundet i hensynet til dit behov. Men hensynet til den enkelte kunde ser vi ikke i de vilkår, som selskaberne begrunder fastlåsningerne med. Og derfor er vores besked til selskaberne, at de skal have kundens behov mere i fokus,” siger kontorchef Ulla Brøns Petersen fra Finanstilsynets forbrugerkontor.”
Morten W. Langer