Den tyske industriproduktion faldt overraskende kun med 0,1 pct. i oktober i forhold til måneden før.
Det viser tal fra det tyske økonomiministerium.
Dermed udviklede industriproduktionen sig bedre end ventet, idet der ifølge Bloomberg News var frygtet en tilbagegang på 0,6 pct. i produktionen.
På årsbasis var der tale om uændret industriproduktion i oktober, hvilket var markant bedre end den ventede tilbagegang på 0,7 pct. ifølge Bloombergs estimat.
.\\˙ MarketWire







